Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Uddannelse

Latinlektor på 60 stod til fyring, men protester og høringssvar redder nu hans forskning

Afbrudt afskedigelse — Lektor i latin Christian Troelsgård ville have mistet sin livsgerning, hvis Københavns Universitet havde fastholdt at afskedige ham efter næsten 27 års ansættelse. Efter en usædvanlig kovending fra universitetet fortsætter han på halv tid. Det sker efter massiv støtte fra forskere og studerende. Troelsgård selv er kritisk over forløbet.

Onsdag morgen 8. maj 2019 sad lektor i latin Christian Troelsgård foran sin computer i Saxo-Instituttet på Søndre Campus ude på Amager, der er en del af Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet.

Hans fakultet skulle spare 31 millioner kroner på budgettet, og alle vidste det.

Derfor havde medarbejderne fået at vide, at de skulle sidde og holde øje med deres indbakke, for fakultetets ledelse ville sende mails til alle dem, som den havde indstillet til afskedigelse.

Christian Troelsgård og nogle af hans fire kollegaer, der har kontorer på samme gang som han selv, havde i dagene inden udvekslet morbide jokes om, at det måske var en af dem, der ville modtage den besked.

Troelsgård er 60 år i dag, og han har været ansat ved Københavns Universitet i næsten 27 år – helt nøjagtigt fra 1. september 1992.

Mailen kom klokken fem minutter over ni. Han åbnede den:

»Det Humanistiske Fakultet ved Københavns Universitet påtænker at afskedige dig fra din stilling som lektor ved Saxo-Instituttet som følge af en tilpasningsrunde af Det Humanistiske Fakultets økonomi,« stod der.

Accepterede ikke sin afskedigelse

Allerførst forstod han det slet ikke, husker Christian Troelsgård.

»Det virkede helt surrealistisk,« siger han.

Christian Troelsgård besluttede at slås for sin stilling. Og højst usædvanligt i en afskedigelsessag af denne type fik han noget ud af sin kamp.

»I maj syntes jeg, at mit arbejde og min mangeårige, internationale forskning med samarbejdspartnere over hele Europa og hele verden var for vigtig til, at jeg bare skulle lægge mig ned. Jeg syntes, det var en forkert beslutning, og jeg ville gerne have mere videnskabelighed ind i universitetets og fakultetets forvaltning,« siger han.

I dag er sagen endt med, at Christian Troelsgård blandt andet har accepteret at gå ned fra fuld tid til deltid.

Efter sommerferien begyndte han 19. august på sit job, og i de kommende måneder skal han fortsætte med at arbejde som før, på fuld tid, frem til 31. december 2019, men han skal ikke undervise mere. Kun forske.

Fra 1. januar 2020 skal Troelsgård arbejde på deltid som forsker efter en treårig kontrakt, som han har indgået med Københavns Universitet. Han er altså sikret løn i cirka 3,5 år, og han får pension som en fuldtidsansat.

Christian Troelsgård opfatter det sådan, at i fremtiden skal han finde pengene til sin forskning og den resterende løn op til fuld tid fra fonde, han selv søger.

86 år gammelt forskningsprojekt kan fortsætte

Christian Troelsgård talte flere gange i sommerens løb med sin fagforening, Dansk Magisterforening, om sin jobsituation, og han husker, at de talte om, at det kun sker i ‘ekstremt sjældne tilfælde’, at en lektor, der først er afskediget fra et dansk universitet, får lov til at fortsætte i sin stilling alligevel.

Christian Troelsgårds CV:

Studier i klassisk filologi (1977-) og musikvidenskab (1982-) ved Københavns Universitet.

Cand.mag. fra Københavns Universitet 1987 (latin og musik).

Ph.d. i Byzantinsk musikvidenskab i 1993.

Christian Troelsgård blev i 2014 valgt ind i Videnskabernes Selskab

Det er højst usædvanligt, at Christian Troelsgård får lov til at fortsætte, men han er også en vigtig brik for et internationalt forskningsprojekt i byzantinsk musik, der har kørt på Københavns Universitet i 86 år.

Siden 2017 har Christian Troelsgård været direktør for Monumenta Musicae Byzantinae, der allerede i 1933 blev anerkendt af The International Union of Academies.

Samtidig blev Københavns Universitet gjort til permanent hjemsted for forskningsprojektet.

Christian Troelsgård siger, at hans største problem med en fyring var at skulle sige farvel til sit forskningsprojekt. Og han har svært ved at forstå, hvis ledelsen på fakultetet ikke har vidst, hvad han gik og lavede, for sådan oplever han situationen.

»Jeg synes da, at det er mærkeligt, at de i første omgang valgte at afbryde det, jeg var i gang med, for jeg har aldrig gået og skjult, hvad jeg arbejdede med. Alle mine forskningsaktiviteter er dokumenterede. Efter min fyreseddel må man være kommet i tanker om det, og så har man ombestemt sig,« siger Christian Troelsgård.

Ifølge et brev fra Saxo-Instituttets leder Stuart Ward fra 24. juni i år er det netop »risikoen for at sætte Monumenta Musicae Byzantinae, som vi har huset siden 1931, i en uholdbar situation,« der er årsag til, at Københavns Universitet skiftede mening og gav Christian Troelsgård et tilbud om at fortsætte.

Genansættelse som ‘damage control’

Han gætter på, at Københavns Universitet har tilbudt ham en kontrakt med genansættelse på deltid i tre år som en slags afbødningsordning – som damage control.

Det vil føre til tilintetgørelse af et unikt forskningsmiljø, som blev bygget op inden for Københavns Universitet siden 1930.

Lektor emeritus Karsten Fledelius

»Jeg håber, at der kan komme noget godt ud af den kontrakt, jeg nu har skrevet under. Men jeg undrer mig over forløbet, for jeg har altid registreret mine forskningsaktiviteter og mine publikationer, og min forskning blev fremhævet i den interne evalueringsrapport (Research Quality Assessment of the Saxo Institute), som Københavns Universitet selv betalte for at få lavet sidste år. Derfor burde man have været klar over, at noget forskning af international betydning blev koordineret af mig,« siger han.

Han ved, at hans institutleder, professor Stuart Ward, har udsendt en forklarende meddelelse til mange af Christians Troelsgårds danske og internationale forsknings-samarbejdspartnere for at fortælle, at ledelsen har lært noget om, hvor vigtigt projektet er.

»Det er – trods baggrunden – en positiv ting. Jeg tror, at det er en slags kompromis eller damage control, hvor den officielle målsætning om at reducere antallet af undervisere på Græsk og Latin stadig er opfyldt,« siger Christian Troelsgård.

Forskningsprojekt begyndte i København i 1931

Christian Troelsgård siger, at han anerkender, hvis det kan være svært for udenforstående at forstå, hvad Monumenta Musicae Byzantinae har med Latin på Saxo-Instituttet at gøre.

Projektet er at undersøge den byzantinske musiks betydning for udviklingen af den musikalske notation og af musikteorien i Europa. Derfor handler det om hele Europas tidlige musikkultur.

Den byzantinske musik består af en stor samling af musikhåndskrifter nedskrevet på græsk, som Christian Troelsgård også mestrer, og hvis nogen skal forstå musikken, er de nødt til at læse de originale kilder. Den latinske, vesteuropæiske reception af græsk musikteori og byzantinsk kirkemusik er en vigtig del af hele hans forskningsområde.

Christian Troelsgård kigger ind i det skab på KUA2 , hvor han opbevarer alle sine mikrofilm med originale kilder om den byzantinske musiks historie.
image: Anders Fjeldberg
Her er stedet, hvor Christian Troelsgård læser de byzantinske oprindelige kilder på græsk - og arbejder videre med dem for at få dem til at fortælle mere om Europas samlede musikhistorie.
image: Anders Fjeldberg

Den musikalske notation skal dechifreres – de forskellige systemer skal tydes på samme måde som hidtil ukendte alfabeter – og her er Christian Troelsgård eksperten.

Som nævnt er forskningsprojektet Monumenta Musicae Byzantinae gammelt. Det blev formelt indledt i København i 1931 med forankring i fagmiljøet ’Klassisk filologi’. Dengang var de byzantinske musikhåndskrifter stort set ukendte. Sidenhen er nye kilder blevet undersøgt og nye metoder taget i anvendelse, så det er en lang og sammenhængende forskningstradition, der kunne være gået tabt.

Det var ingen sikkerhed for, at det havde været muligt at overføre projektet, med alle dets indsamlede kilder (især i form af mikrofilm og speciallitteratur), til et andet universitet i Europa, hvis det var lukket på Københavns Universitet.

Udsigten til at tabe Monumenta Musicae Byzantinae på gulvet fik Christian Troelsgård til at ligge søvnløs om natten i maj og juni for at spekulere over fremtiden, hvis det skulle være komme dertil, at han måtte stoppe i sin stilling.

Støtteerklæringerne kom i en lind strøm

Efter 8. maj begyndte støtteerklæringerne imidlertid at strømme ind – fra nær og fjern.

berører tre fagområder:

Ifølge Christian Troelsgård betyder den byzantinske musik med Monumenta Musicae Byzantinae noget inden for tre forskningsområder: Byzantinske studier, Musikvidenskaben og Klassisk Filologi.

»Det vil føre til tilintetgørelse af et unikt forskningsmiljø, som blev bygget op inden for Københavns Universitet siden 1930,« skrev lektor emeritus Karsten Fledelius, Institut for Medier, Erkendelse og Formidling ved Københavns Universitet, der i dag er formand for Den Danske Nationalkomité for Byzantinske Studier og vicepræsident i Association Internationale des Etudes Byzantines.

Karsten Fledelius roste Christian Troelsgaard for netop at kunne inddrage mange sider ved en tekst:

»Christian Troelsgård har inddraget moderne teknologi og socialantropologi i sine analyser af forholdet mellem skrift, mundtlig overlevering og musikalsk fremføringspraksis,« skriver Karsten Fledelius til Det Humanistiske Fakultets dekan Jesper Kallestrup og institutlederen i en støtteerklæring sendt den 7. juni.

Christian Troelsgårds studerende på Græsk og Latin afleverede også 14. juni en støtteerklæring til institutleder Stuart Ward. I alt 27 studerende skrev under på erklæringen, hvori der blandt andet stod:

»Christian er en højt skattet underviser og vejleder (…) i alle sammenhænge udviser han en utrolig arbejdsomhed samt en opmærksomhed på den enkelte studerendes behov, der ikke kan roses nok (…) Også uden for sin arbejdstid lægger Christian mange timer i studiemiljøet.«

Støtteerklæringer fra både danske og udenlandske kollegaer

Foruden støtteeklæringer fra Karsten Fledelius og Christians Troelsgårds studerende kom der en bunke af støtteerklæringer fra lektorer og professorer på Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab, Det Teologiske Fakultets Afdeling for Kirkehistorie, velrenommerede forskere fra Stanford, Princeton, Ohio State University, Thessaloniki, Athen og fra en italiensk professor fra Palermo, der er præsident for Comitato Italiano per l’edizione e lo studio delle Fonti Musicali Bizantine.

Den sidste støtteerklæring drejede sig især om et bogprojekt om den byzantinske musik og dens betydning for Europas kulturhistorie. Den skriver Christian Troelsgård på i øjeblikket, og der er flere andre fælles udgivelses-projekter undervejs.

Endelig blev der, for at redde Monumenta Musicae Byzantinae, sat gang i en underskriftindsamling nettet, hvor over 2.600 forskere, undervisere og andre akademikere i Europa har skrevet under indtil videre.

Sorg og undren over ledelsens beslutning

I midten af juni, da Uniavisen første gange talte med Christian Troelsgård, gav han udtryk for, at han følte sorg og undren over ledelsens beslutning om at fyre ham. Han fortalte, at han havde så svært ved koncentrere sig om at skrive de forskningsartikler, han var begyndt på, at han kun fik løst de daglige, mere rutineprægede opgaver, fordi hans afskedigelsessag fyldte så meget for ham. Han sagde, at skulle ud og finde et primært job som underviser i latin på et gymnasium, for mange af dem mangler latinlærere i dag.

»I mit hoved var jeg stadigvæk uforstående over for, hvordan ledelsen dog kunne mene, at projektet med Monumenta Musicae Byzantinae pludselig kunne afbrydes,« siger Christian Troelsgård.

I dag er det anderledes.

Han redder sit forskningsprojekt, han kan sove bedre om natten – og han har fået lejlighed til at reflektere over, hvor Humaniora er på vej hen. Han siger, at hans sag er et symptom på den udvikling, som ledelsen af Københavns Universitet ønsker for den humanistiske forskning i fremtiden.

»Jeg synes ikke, at det er den rigtige vej at gå for Humaniora kun at ville huse projekter, som bliver eksternt finansieret, for vi har færre finansieringskilder og fonde, som vi kan søge, end forskerne har det på fx Det Sundhedsvidenskabelige og Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet,« siger han.

Bøger af Christian Troelsgård:

Byzantine Neumes er en håndbog i den middelalderlige musikalske notation. Bogen vil snart kunne købes i oversættelse til moderne græsk.

Chants of the Byzantine Rite, the Italo-Albanian Tradition in Sicily.

Christian Troelsgård er også redaktør for bind 1 af Dansk Editionshistorie (græske og latinske tekstudgaver) med egne bidrag om blandt andet tidlige klassikerudgaver, middelalderlitteratur, Monumenta Musicae Byzantinae samt Saxo’s Danmarkshistorie (Gesta Danorum). Værket vil udkomme i 2020.

Hans egen forskning er en slags humanistisk grundforskning, der ikke er direkte anvendt, og som han af erfaring ved, at det er svært at finde finansiering til.

»Det er meget ofte også længevarende finansiering, der er nødvendig, og ingen vil binde sig til noget, der varer mere end maksimalt fire til fem år. Det betyder, at kvaliteten af den slags forskningsprojekter bliver lavere, for det kræver for meget arbejde af forskerne at skulle begynde forfra med ansøgninger med få års mellemrum, hvor de skal retfærdiggøre sig selv og deres projekter,« siger Christian Troelsgård.

Humanioras forskning er ved at ændre sig

Det vil ende med, at forskningen inden for humaniora vil ændre sig.

»De lange projekters tid er muligvis forbi, og de havde nogle kvaliteter, som vi er ved at miste,« siger han.

Til hans eget specialiserede forskningsprojekt i byzantinsk musik har nogle af de forskere, der har støttet Christian Troelsgård, sagt til ham, at han kan søge om fondsstøtte fra fx USA og fonde i Grækenland.

Christian Troelsgård siger, at det også ville medføre nogle begrænsninger.

»Jeg arbejder med et fælleseuropæisk projekt om anvendelsen af notationer i byzantinsk musik og Europas musikalske rødder, og dér er det vigtigt, at det ikke bliver monopoliseret af en bestemt nation. Det skal være et internationalt samarbejde og være så åbent som muligt. Det moderne forskningslandskab, der tegner sig i dag, med fondsfinansiering over kortere perioder, er ikke velegnet til det. Men er det der, vi skal hen, må jeg acceptere spillereglerne, selv om jeg ikke synes, det er optimalt,« siger Christian Troelsgård.

Efterlyser en mere offensiv ledelse

Troelsgård ved, at besparelserne på 31 millioner kroner på Det Humanistiske Fakultet (den seneste af flere sparerunder) også bunder i beslutninger, som politikerne på Christiansborg har truffet, men han er alligevel kritisk over for Københavns Universitets ledelse.

»Det her er vanskelige ting at beskæftige sig med. Det anerkender jeg, og man skal ikke nødvendigvis beskytte de ældre ansatte, men jeg mener ikke, at ledelsen har gjort sit hjemmearbejde godt nok,« siger Christian Troelsgård.

Han siger, at ledelsen burde have udvist rettidig omhu og have gjort mere for at skaffe de penge, der er nødvendige for, at små fag som latin kan køre videre.

»Hvis ledelsen havde gjort det; hvis den havde været offensiv over for alle politikerne på Christiansborg og gjort sit hjemmearbejde i tide, så havde ledelsen også skaffet de nødvendige økonomiske midler til småfagene. Småfagene kan ikke konkurrere på lige fod med de andre, større fag, og ledelsens opgave er også at gøre opmærksom på de små fags særstilling,« siger Christian Troelsgård.

Dekan: »Alle fratrædelser medfører et fagligt tab«

Uniavisen har bedt Det Humanistiske Fakultets dekan Jesper Kallestrup om en kommentar til artiklen og har vist ham Christian Troelsgårds udtalelser.

Jesper Kallestrup svarer i en mail:

»Det er klart, at alle fratrædelser medfører et fagligt tab – både for fakultetets undervisning og forskning. Det er uundgåeligt og selvfølgelig beklageligt. Vi har i fakultetets ledelse gjort, hvad vi kunne for at sikre, at besparelserne får så få negative konsekvenser som muligt,« siger han og fortsætter:

»Årsagen til besparelserne er, at vi har færre studerende end tidligere. Det vil sige, at det er Folketingets beslutning om at dimensionere uddannelser, der primært rammer vores økonomi. Den beslutning blev truffet i 2014, og der blev dengang gjort meget for at kvalificere den politiske proces – både i forhold til store og små fag.«

Christian Troelsgård tror, at når han er stoppet som underviser på Latin, så vil de tilbageværende undervisere skulle rende stærkt.

»Mine gamle kolleger får meget travlt, for de skal undervise på endnu flere kurser. De tilbageværende siger, at de mangler hænder, og selv om der desværre er blevet færre studerende i år, så bliver der jo ikke færre discipliner eller obligatoriske kurser, der skal besættes,« siger han.

Forløbet er stadigvæk svært at forstå

Han anerkender ledelsens ret til at afskedige ham, da den ønskede det sådan.

Ledelsen skrev selv til Christian Troelsgård, at »Fakultetet indstiller dig derfor til afskedigelse ud fra fakultetets samlede vurdering af dets langsigtede personalebehov, og det skal derfor pointeres, at det ikke skyldes, at du ikke har udfyldt dine opgaver tilfredsstillende.«

Christian Troelsgård ved godt, at fordi hans varslede afskedigelse skete som del af en stor fyringsrunde, hvor ledelsen ville skille sig af med mange medarbejdere på samme tid for at spare penge på budgettet, har hverken han eller andre ansatte, der var indstillet til afskedigelse i den sammenhæng, noget retligt krav på en grundig forklaring.

Alligevel er det stadig svært for ham at forstå, at han, efter at have udfyldt alle sine opgaver tilfredsstillende i næsten 27 år, kan blive afskediget i en alder af 60 år.

Andre steder i verden er det heller ikke muligt.

»I Tyskland er det fx helt utænkeligt. Der kan universiteterne kun fyre en medarbejder, hvis medarbejderen har voldtaget en student eller har stjålet af kassen. Jeg har derfor også måttet forklare nogle af mine udenlandske kollegaer, at jeg ikke har gjort nogen af delene. Reglerne for afskedigelser er bare hårdere her i Danmark end i vores nabolande,« siger Christian Troelsgård.

Rettelse 4. september 2019: I artiklen stod oprindelig, at det ifølge Dansk Magisterforening kun sker i et ud af 350 tilfælde, at en lektor, som et dansk universitet har afskediget eller indstillet til afskedigelse, får lov til at fortsætte på en eller anden måde i sin stilling. Der findes dog ikke tal for dette, som Dansk Magisterforening kan offentliggøre eller henvise til, og derfor er oplysningen taget ud. Vi beklager. 

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste