Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Studieliv
Undersøgelse — Diskrimination på tandlægestudiet rækker ud over enkeltstående tilfælde og bør få særligt fokus i det kommende arbejde med at forbedre studiemiljøet, lyder meldingen fra ledelsen på Odontologi. Det er dog svært at pege på, hvem der har haft ansvaret for årelange problemer med trivsel på studiet.
Problemet med diskrimination på tandlægestudiet er større, end man tidligere har været bevidst om.
Sådan lyder meldingen fra ledelsen på Odontologi, der her kommenterer på ny en
Undersøgelsen konkluderer, at der har været »løsrevne tilfælde af diskrimination«, som dog vurderes ikke at være »gennemgående«, på de kliniske fag. Rapporten pointerer også, at ledelsen allerede blev bekendt med diskriminationsproblemer i en studiemiljøundersøgelse i 2021, uden at der dengang blev lavet en tilstrækkelig handleplan.
I den nye undersøgelse kan man desuden læse om alvorlige trivselsproblemer på tandlægestudiet, herunder:
»Eksempler med gråd under og efter undervisningstimerne og ondt i maven dagen før undervisningen, og der er eksempler med patienter, der må trøste den studerende, når underviseren er gået efter en hård kritik og har efterladt den studerende med en oplevelse af at blive skammet ud.«
LÆS OGSÅ: Forsker i diskrimination om undersøgelse på Odontologi: »Man risikerer at affeje problemet«
Uniavisen taler her med både prodekan på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet Jørgen Kurtzhals og institutleder på Odontologi Anne Havemose-Poulsen.
Hvorfor har I valgt at sætte en psykolog til at lave denne undersøgelse i stedet for en ekspert i diskrimination?
»Vi har behandlet denne undersøgelse som en opfølgning på APV’en og har derfor hyret en person ind, som er certificeret til at lave lige præcis den type af undersøgelser,« siger Jørgen Kurtzhals.
Er der ikke risiko for, at I af samme årsag har misset væsentlige pointer på diskriminationsområdet?
»Psykologen, vi har valgt, har et bredt arbejdsområde inden for trivsel, som også dækker diskrimination. Vi mener fortsat, det har været meningsfuldt at kigge på studiet i et bredere trivselsperspektiv end fra en ren diskriminationsvinkel,« siger Jørgen Kurtzhals.
Det vigtige for os er at sige, at der har været diskrimination, og at vi vil arbejde aktivt på, at der ikke skal være det fremover.
Prodekan Jørgen Kurtzhals, SUND
Rapporten konkluderer, at der er tale om »løsrevne tilfælde af diskrimination«. Fra diskriminationsekspert Mira C. Skadegård hører vi, at det kan være problematisk at tale om ’løsrevne tilfælde af diskrimination’, da det kan affeje problemet og give anledning til at symptombehandle.
»Vi er enige, og derfor vil vi heller ikke lægge vægt på frasen om ’løsrevne tilfælde af diskrimination’. Men vi vil heller ikke ind og definere, hvilken type diskrimination, der er foregået – om den er strukturel, systematisk, eller noget tredje. Vi mener, det forvirrer mere end det gavner. Det vigtige for os er at sige, at der har været diskrimination, og at vi vil arbejde aktivt på, at der ikke skal være det fremover,« siger Jørgen Kurtzhals.
Betyder det, at I anerkender den oplevelse af diskrimination, som en række unge, brune mænd fortalte om i Uniavisen tidligere på året?
»Det er vigtigt at understrege, at diskrimination kan forekomme, uden at det er intentionelt. Og netop derfor siger jeg, at vi skal håndtere de ting, der sker i studiemiljøet, for der kan være situationer, hvor nogle oplever en hård tone som diskrimination, selv om det måske nærmere taler ind i, at der generelt er et hårdt studiemiljø på Odontologi, som også bunder i nogle meget høje faglige krav,« siger Jørgen Kurtzhals.
Institutleder Anne Havemose-Poulsen supplerer:
»Jeg er rigtig glad for, at der er nogle, der har turdet stille sig frem og sige højt, at de synes, der er et problem. Det vigtigste for os er, at de studerende føler sig trygge, når de møder op til den kliniske undervisning. Vi er alle sammen nødt til at se indad efter, om der er noget i vores opførsel, der kan opfattes anderledes, end det er vores hensigt.«
Jeg tror, vi er helt enige om, at man kan diskriminere, uden det er hensigten. Men anerkender I den oplevelse af diskrimination, som en række studerende har givet udtryk for i Uniavisen?
»Ja, det gør vi. Der er formentlig studerende, som er blevet forskelsbehandlet og dermed har oplevet diskrimination. Og det skal ikke ske,« siger Jørgen Kurtzhals.
Hvordan har det været for jer som ledere at læse rapporten?
»Det har ikke været en rar oplevelse. Vi er her for at skabe den bedste uddannelse og de bedste tandlæger, så vi skal blive klogere på, hvad det er, der ikke fungerer. Og der er vi nødt til at bede om hjælp fra studerende og medarbejdere, så vi kan lave de rigtige ændringer, der samtidig sikrer kvaliteten af uddannelsen,« siger Anne Havemose-Poulsen.
I undersøgelsen bemærker chefpsykologen også, at ledelsen blev bekendt med diskrimination i en studiemiljøundersøgelse i 2021, men at der dengang ikke blev lavet en tilstrækkelig handleplan. Er I enige i det?
»Det er ministeriet, der laver studiemiljøundersøgelserne, og problemet med dem er, at der ikke medfølger en plan for, hvordan man følger op på dem. Derfor har det ikke været tydeligt, hvem der havde ansvaret, og det er selvfølgelig også et af de punkter, vi skal kigge nærmere på – ikke bare på Odontologi, men på fakultetsniveau.«
Hvem har og har haft ansvaret for trivslen på Odontologi? Er det jer?
»Vi har ansvaret lige nu, ja, men det er svært at spole tiden tilbage og pege på, hvem der havde ansvaret for år tilbage, for det var ikke tydeligt, hvem der havde det. Principielt er det universitetets ledelse, der skal ind og definere, hvem der har det ansvar,« siger Jørgen Kurtzhals.
Jeg synes fortsat, at de studerende mangler en decideret undskyldning fra ledelsen.
Dokugan Jesper Gür, talsmand for de studerende
Men uagtet den studiemiljøundersøgelse, som ikke blev samlet op, hvem har og har haft ansvaret for studiemiljøet på Odontologi?
»Vi har ikke været bekendt med problemernes omfang før denne undersøgelse, så det er svært at svare på, hvem der havde ansvaret for noget, vi ikke vi var fuldt bevidste om,« siger Anne Havemose-Poulsen. Jørgen Kurtzhals supplerer:
»Men det er et problem, at spørgsmål om trivsel kan risikere at falde ned mellem to stole, og det skal vi selvfølgelig have kigget på. Det er en større dagsorden, der ikke kun begrænser sig til Odontologi.«
Hvordan vil I arbejde med diskrimination fremover?
»Vi har allerede haft Mira C. Skadegård ude til et seminar om diskrimination, og det kan sagtens være, at vi engagerer os mere med hende i fremtiden. Derudover arbejder vi fortsat på en handleplan, som bliver lavet på baggrund af de anbefalinger, psykologen har oplistet. Desuden har jeg besluttet at ansatte en leder for D-VIP’erne, som udelukkende tager sig af det pædagogiske og diversitetsspørgsmål.«
Efter Uniavisen har søgt aktindsigt i den uvildige undersøgelse, har ledelsen valgt at sende den ud til studerende og medarbejdere på tandlægeuddannelsen.
Medicinstuderende og medlem af Akademisk Råd Dogukan Jesper Gür har forløbet igennem været de anonyme odontologistuderendes talsmand. Han er glad for at have fået klarhed over ubesvarede spørgsmål, men han savner en tydeligere udmelding fra ledelsen på centrale punkter.
»Jeg er glad for, at jeg har fået mulighed for at læse undersøgelsen nu, og jeg synes, den bekræfter stort set alle de kritikpunkter, vi har haft til studiemiljøet. Men det er med blandede følelser, jeg læser den, for jeg synes, den danser om den varme grød ved ikke bare at kalde tingene, hvad de er: strukturel diskrimination. Jeg synes, rapporten underspiller problemets omfang.«
Han mener, at sprogbrugen kan give de studerende en oplevelse af ikke at blive taget alvorligt i tilstrækkelig grad:
»Jeg synes fortsat, at de studerende mangler en decideret undskyldning fra ledelsen over de problemer, som har været på studiet i så mange år. Jeg er overrasket over, hvor lidt ledelsens ansvar er blevet beskrevet både i rapporten og i de beskeder, som er blevet sendt ud til de studerende.«