Forsker i diskrimination om undersøgelse på Odontologi: »Man risikerer at affeje problemet«

Tidligere på året udgav Uniavisen en række fortællinger fra unge, brune mænd, der følte sig forskelsbehandling på tandlægestudiet på baggrund af deres etnicitet.

I kølvandet på historierne igangsatte institutledelsen en uvildig undersøgelse af det psykiske studiemiljø, som blev foretaget af chefpsykolog i Falck Jacob Vindbjerg Nissen.

Uniavisen har nu fået aktindsigt i undersøgelsen, som vi har set i sin helhed.

Undersøgelsen bekræfter, at der har været tilfælde af »oplevet diskrimination« på tandlægestudiet.

LÆS OGSÅ: Odontologisk Institut vil undersøge det psykiske studiemiljø efter minoritetsetniske studerendes opråb

»Der vurderes at være tale om løsrevne tilfælde og ikke noget gennemgående på de kliniske fag som sådan – flere undervisere får stor ros, og det er ikke alle studerende med anden etnisk oprindelse end dansk, som oplever diskrimination,« skriver Jacob Vinbjerg Nissen i undersøgelsen, som også konkluderer, at diskriminationen taler ind i mere grundlæggende udfordringer med trivsel på studiet.

Af undersøgelsen fremgår det ikke, hvordan chefpsykologen når frem til sine resultater ud over at oplevelsen af diskrimination kan bekræftes i nogle tilfælde, men ikke i andre. Det fremgår desuden, at det ikke har været metodisk muligt at undersøge, om dumpeprocenten på de kliniske fag er højere blandt studerende med anden etnisk baggrund end dansk.

Chefpsykologen pointerer desuden, at »oplevet diskrimination blev dokumenteret i en undersøgelse allerede i 2021.« I betragtning af sagens alvor vurderer chefpsykologen, at undersøgelsen dengang ikke blev fulgt op af en tilstrækkelig handleplan.

Først: En begrebsafklaring

Uniavisen har fået diskriminationsforsker Mira C. Skadegård, adjunkt ved Institut for Kultur og Læring på Aalborg Universitet, til at vurdere rapporten fra et diskriminationsfagligt perspektiv. Mira C. Skadegård er allerede involveret i sagen, da hun for nylig blev kaldt ind for at lave et diskriminationsseminar for alle ansatte på Odontologi på KU.

Du beskæftiger dig til daglig med diskrimination. Hvad er dine tanker om denne undersøgelse?

»Det er jo en psykolog, der har udført rapporten, og derfor lægger han snittet et andet sted, end man ville gøre, hvis man arbejdede ud fra et diskriminationsfagligt perspektiv. At han kalder det ’oplevet diskrimination’ er problematisk, fordi det underkender, at diskriminationen er noget, der finder sted som en hændelse i sig selv – også når det ikke bliver genkendt som diskrimination.«

Når en række studerende med anden etnisk oprindelse end dansk beretter at have oplevet strukturel diskrimination på studiet, kan jeg kun sige, at de formentlig har ret.

Adjunkt Mira C. Skadegård, AAU

Hvad tænker du om, at undersøgelsen konkluderer, at der er tale om »løsrevne tilfælde af diskrimination«, og at diskriminationen ikke er »gennemgående«?

»Diskrimination på individniveau er oftest et udtryk for kollektive rammer hvor diskrimination er indlejret. Diskrimination er forbundet med samfundsnormer og praksisser – det er noget, vi lærer. Derfor er ideen om ’et løsrevet tilfælde af diskrimination’ ofte misvisende. Det svarer lidt til at sige, at voldtægt ikke har noget med køn at gøre. Når en række studerende med anden etnisk oprindelse end dansk beretter at have oplevet strukturel diskrimination på studiet, kan jeg kun sige, at de formentlig har ret.«

»Når begrebet ’strukturel diskrimination’ ikke fremgår af rapporten, tror jeg, det skyldes, at det simpelthen ikke er et psykologfagligt begreb. Og det kan selvfølgelig være forvirrende og problematisk, at der ikke er en ordentlig begrebsafklaring. Men min erfaring er, at de fleste danske psykologer faktisk ved utrolig lidt om, hvordan man behandler det her emne.«

Diskriminationsforskerens anbefalinger

Vil du vurdere, at man, som undersøgelsen gør, kan tale om et »løsrevet tilfælde af diskrimination«?

»Jeg har jo ikke set datamaterialet eller de mellemregninger, der ligger til grund for konklusionerne, men det er i hvert fald problematisk at tale om ’løsrevne tilfælde af diskrimination’. Det hjælper ikke organisationen at tænke på den måde, for det kan resultere i en symptomtænkning frem for en større omstrukturering af organisationen.«

»Og så vil jeg sige, at man skal være sikker i sin sag, hvis man vælger at konkludere, at der ikke er strukturel diskrimination. Det skriver chefpsykologen jo heller ikke direkte, men han indikerer, at der ikke har været et gennemgående mønster i diskriminationen. Det er en farlig konklusion, for man risikerer at affeje problemet.«

Jeg har ikke set særlig mange andre steder i Danmark, der overhovedet har haft modet til at gå ind i denne diskussion.

Adjunkt Mira C. Skadegård, AAU

Fra de studerendes repræsentant hører vi, at det er utilfredsstillende, at undersøgelsen ikke bekræfter deres oplevelse af strukturel diskrimination.

»Det forstår jeg godt, for det affejer og underminerer, den oplevelse, de har haft, og det kan i virkeligheden være med til at forstærke diskriminationen.«

Hvad vil du anbefale, at ledelsen gør herfra?

»Først vil jeg understrege, at jeg synes, de allerede har taget et skridt i den rigtige retning ved at lave undersøgelsen. Uanset hvordan undersøgelsen er udformet, når den frem til, at diskriminationen findes. Det er brugbart, og det synes jeg faktisk, de skal have ros for. Jeg har ikke set særlig mange andre steder i Danmark, der overhovedet har haft modet til at gå ind i denne diskussion.«

»I den perfekte verden skulle der selvfølgelig også have været en person med diskriminationsfaglig viden inde over den, eller man kunne supplere undersøgelsen med et ekstra lag, hvor man gik dybere ned i diskriminationen. Men herfra er det vigtigste, at der igangsættes en videns- og kompetenceopbyggelse, som forankres i institutionen – og jeg synes, ledelsen lader til allerede at have taget hul på det arbejde.«

LÆS OGSÅ: Ledelse om mistrivsel på Odontologi: »Det er svært at spole tiden tilbage og pege på, hvem der havde ansvaret«

Diskrimination og andre former for mistrivsel

Da samarbejdet med Københavns Universitet nu er afsluttet, vil chefpsykolog Jacob Vindbjerg Nissen gerne kommentere på undersøgelsen og dens ordlyd.

»En undersøgelse af denne art handler om først at identificere mulig diskrimination. Derefter handler det om at se på strukturelle forhold, der risikerer at fremme diskrimination og krænkelser generelt. Med andre ord er det svært at tale om og arbejde med emnet diskrimination uden at se det som noget, der er indlejret i strukturelle forhold. Det mener jeg også anbefalingerne afspejler ret klart.«

Er det din vurdering, at diskriminationen på Odontologi har været enkeltstående tilfælde og ikke er et gennemgående problem?

Der er tilfælde, hvor den oplevede diskrimination, vurderes at handle om andre former for mistrivsel.

Chefpsykolog Jacob Vindbjerg Nissen, Falck

»I rapporten står der, at der er tale om enkeltstående tilfælde, ja. Der står også, at diskriminationen er sket over flere år på flere fag, så selvfølgelig er det muligt at tegne et mønster mellem de enkeltstående tilfælde. Det gør rapporten også. Med enkeltstående tilfælde menes, at der ikke er et klart mønster med en bestemt underviser eller på et bestemt fag. Det mønster, som træder klarest frem, handler om risikoen for krænkelser på tværs af etniciteter, og derfor er det også hovedfokus i anbefalingerne. Men det fjerner ikke fokus fra, at diskrimination har været et problem frem til nu, og at det bør løses med konkrete indsatser og større fokus på emnet.«

Hvordan er du nået frem konklusionerne?

»Det er et komplekst datamateriale, og det er et komplekst emne. Undervejs i processen har der også været sparring med Center for Migration, Etnicitet og Sundhed for at inkludere specialviden og vende blinde vinkler. I analyserne er der tilfælde, hvor den oplevede diskrimination vurderes som reel diskrimination, og der er tilfælde, hvor den oplevede diskrimination, vurderes at handle om andre former for mistrivsel. Jeg har brugt begrebet oplevet diskrimination i dette arbejde for bedst at kunne undersøge, hvordan forskellige oplevelser eksisterer i samme rum. Det ændrer ikke på konklusionen om, at diskrimination har forekommet.«

Hvordan vurderer du, hvor grænsen går?

»Folk kan diskriminere uden at være klar over det. Folk kan sige ting, der opleves som diskriminerende eller krænkende af en person, men ikke af en anden. Man kan ikke tage folks oplevelser fra dem, men lige så strukturelt emnet er, lige så subjektive er oplevelserne, og derfor vil der også være tilfælde, hvor det reelt ikke har handlet om diskrimination, men at der har været noget i spil, som peger i retning af andre trivselsproblemer. Det ene udelukker ikke det andet, og anbefalingerne er et kvalificeret bud på, hvad der skal til for at mindske risikoen for krænkelser, herunder diskrimination.«