Lederen og lektoren - del 5

DEL 5: NEDSKÆRINGER

Fortsat fra del 4

Sune Auken, anerkender du ikke, at man kan være nødt til at skære ned, hvis institutter og fakulteter ikke henter tilstrækkelige midler hjem?

Auken: »Det er faktisk lige her, hvor Jørgen har mest grund til at være tøsefornærmet, hvis han ville være det – jeg skriver, at man talentløst har udløst blodige nedskæringer. Så lad os lige tage synspunktet op, i al den skarphed, som det er formuleret. Det nytter ikke noget, at en 1 procent-nedskæring på en institution, som har over 50 procent ansatte i støttefunktioner, rammer forskningen og undervisningen. Der er jeg ganske så firkantet, som jeg har været hele tiden.«

Honoré: »Ja, nedskæringer har fanden jo skabt, og endnu mere i et universitet end andre steder, fordi at hyre og fyre universitetsansatte passer jo slet ikke på den måde, man skal arbejde på et universitet. Så ledelsen er lige så meget imod en nedskæring, som alle medarbejdere på et universitet er, og vi søger også at modarbejde det.

Det bliver så nødvendigt med nedskæringer, når der ikke er penge nok. Og angående det der med, at halvdelen er administrative: det er ikke rigtigt. Sagen er, at der er rigtig mange tap’er, der arbejder direkte med forskning eller med at understøtte forskning og uddannelse. Hvis vi tager laboranter og bibliotekarer, hvis vi tager mange af de store forskningscentre, som har videnskabelige medarbejdere, der ikke skal undervise, så bliver de ansat uden for den videnskabelige stillingsstruktur og tæller som tap’er, selv om de arbejder med forskning.

Derfor er vi ved at lave vores egen opgørelse af vip og tap om, sådan at en tap deles i en forsknings- og uddannelsestap og en ren administrativ tap.

Hvis vi ser på udviklingen af tap-løn i 2009, så er vip’erne gået 7,6 procent frem, og tap’erne er gået 1,5 procent frem. Det passer også med den prioritering, vi har, for vi prøver at fastlåse vores bygningsudgifter, spare lidt på driften, fastholde tap-lønnen eller sænke den relativt i forhold til omsætningen, og så lade vip-lønnen stige med omsætningen.

Det er de måltal, vi kører efter i øjeblikket, og endelig for lige at runde af, så blev det besluttet i forbindelse med fusionerne, at vi skulle spare 120 millioner over fire år. Hvis vi holder budgetterne i 2010, så har vi sparet de 120 millioner på administration i bred forstand. Så det ser ud til at lykkes.«

Auken: »Jeg vil meget, meget gerne have lov til at kigge lidt nærmere på dit skema, for vi har også ført den type regnskaber lidt for sjov ude hos os.«

Det må jo være til at finde ud af, så vidt som man er enig om definitionerne?

Auken: »Det næste er de ubegribelige mængder af tid, som vip’erne bruger på at administrere. Der er ufatteligt mange timer af vores reelle arbejde, som går med registrering, og det er meget svært at få det anerkendt i sit timeregnskab.

Jeg vil til enhver tid gerne diskutere de der tal, men jeg synes stadigvæk, vi står i en situation, hvor det er ikke tilfældigt, at det sted jeg fik flest venlige breve fra, da min bog udkom, det var fra Biologi på KU.

Prøv at lægge mærke til den historiske timing i det her. Det er tre uger efter klimatopmødet, da to af de institutter på KU, der ved mest om klima, bliver reduceret meget alvorligt; og midt under finanskrisen ryger vores økonomer.

Der er et eller andet samfundsmæssigt, som simpelthen ikke giver mening der, og det kan være, at Jørgen og jeg er helt enige om det, men jeg kan simpelthen ikke få det ind i mit hoved.«

Honoré: »Jeg synes, det er en skæg betragtning, du har der Sune, næsten religiøs med de sammenhænge. Som at vi nu har fået landets hårdeste vinter lige efter klimatopmødet. Hvad angår de konkrete fyringer på Biologi og på Geografi og Geologi, på Økonomi og på Life – ja, i meget høj grad på Life: De første tre steder skyldes det jo nedgangen i uddannelsesproduktionen og dermed studenter og indtægter. Og det er jo, kort sagt, meget, meget kedeligt. Alle gode kræfter arbejder nu på at få studentersøgningen op igen ved at forbedre os, ved at forbedre vores rekruttering, så vi kan komme op i størrelsesorden igen.

Men jeg vil helst ikke diskutere tal. Jeg synes ikke, det er så konstruktivt, og der er meget politik i det her, fordi jeg tager KU’s overordnede tal. Sune tager nogle tal for et fakultet og sådan nogle ting. At måle om et universitet er effektivt eller ej, det er saftsuseme meget svært.

Sune gav et lille rigtig godt eksempel på, at det er svært, fordi forskerne selv skal lave mere administration, men det siger sig selv, at skal man slæbe fire millioner hjem på fire projekter, så er det et større arbejde, end hvis man fik fire millioner i tilskud til sin forskning. Der tror jeg Sune og jeg er fuldstændig enige.«

Du var inde på før, Jørgen, at det er ubelejligt, at skarp kritik altid kommer fra grupper af forskere fra Københavns Universitet, fordi det for jer, der sidder i forhandlinger med at skaffe bevillinger …

Honoré: »Vedvarende kritik, som giver det image, at her har vi et utilfredst, kritisk miljø, som næsten siger: ’studenter bliv væk, fordi her er det ikke godt at være, internationale forskere bliv væk, fordi her er det ikke godt at være, fond bliv væk, for her bliver jeres penge ikke brugt til noget’ – sådan skal vi jo ikke gøre det.

Vi befinder os i en konkurrencesituation, om studenter, om medarbejdere, om forskningsprojekter, så der skal vi passe på. Hvis man skal prøve at være lidt konstruktiv, vil jeg sige, at så længe man fyrer, og det er en meget dårlig proces, så lad os da for pokker være negative i vores kritik i den proces, men derefter må det høre op, så vi kommer videre og får skrabet nogle studenter ind og nogle projekter ind og nogle medarbejdere, så vi kommer ud af den dårlige situation.«
chz@adm.ku.dk