Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
KONFRONTATION - Er den nuværende ledelse på Københavns Universitet lige til at smide ud? I en aktuel debatbog har Sune Auken kridtet banen op til en hård debat om, hvordan Danmarks største universitet fungerer. Fra Jørgen Honorés direktørkontor ved Frue Plads ser tingene anderledes ud. Og han er ikke bange for at samle handsken op og give Auken svar på tiltale
DEL 1: UNIVERSITETSLEDELSE
Sune Auken, er Hjernedød en betegnelse for universitetsledelsen?
Auken: »Nu står der i forordet, at titlen må enhver tolke efter behag, men undertitlen [Til forsvar for det borgerlige universitet] er meget alvorligt ment. Det vil jeg helt overlade til fortolkning hos den, der læser den.«
Hvordan opfatter du det, Jørgen?
Honoré: »Jeg opfatter titlen som en negativ i ord-sætning, som kan opleves meget voldsomt, hvis man ikke kender Sune. Og derfor er jeg ikke sikker på, at titlen er klog for den sag, som Sune vil kæmpe for, altså måske at vinde politikernes forståelse for, at universiteterne bør have nogle særlige forhold.
Hvis jeg havde skrevet det her, så ville jeg have lavet en titel, der trak politikerne ind i en forståelsesramme, hvor jeg så ville prøve at overbevise dem om noget af det, jeg havde på hjerte.«
Auken: »Jeg kan godt supplere Jørgen derved, at undertitlen var bogens oprindelige titel, og forlaget ville have noget, der sagde pang. For mig er undertitlen det vigtige, og så kan Jørgen og jeg diskutere, hvorvidt det er et godt eller dårligt salgskneb at kalde den, hvad den hedder. Det har virket i den forstand, at bogen har fået en gennemslagskraft, der er over al måde, og meget mere end andre publikationer med stort set samme indhold formuleret lidt anderledes. Men du ville have svar på noget andet?«
Jeg ville gerne have et svar på, hvad det er, der er hjernedødt?
Auken: »Nu er du jo ondskabsfuld, du bliver ved med at stille det spørgsmål, jeg forsøgte at lade være med at svare på. Hvis jeg endelig skal fortolke min egen titel, så er den første associa-tion, at der sker en reduktion af samfundets -generelle intellektuelle kapacitet, som gør, at der i det øjeblik vi underlægges den nuværende type styringsmekanismer, bliver mindre og mindre reel tankeaktivitet involveret i forskning – færre og færre tanker som har at gøre med det, der burde være vores hovedsag, nemlig videnskab og sandhed, og mere og mere som har at gøre med at afpasse sig efter nogle systemer, som fungerer mekanisk, eller om du vil, hjernedødt.«
Er det den nuværende universitetslov?
Auken: »Det er i meget høj grad den nuværende universitetslov, og det er den måde, man har valgt at fordele ressourcerne på. Et helt oplagt eksempel er den såkaldte bibliometriske forskningsindikator, som prætenderer en måling, som den ikke foretager, men som vi er nødt til at indrette os efter. Det gælder den situation, Jørgen sidder i, og det gælder den situation, jeg sidder i. Hvad vi så mener om den lov, kan være forskelligt, men vi er begge to underlagt den.«
Du går mere direkte til vaflerne over for ledelsen i en Berlingske-kronik med titlen ’Universitetets ledelsesfiasko’. »Universitetet har ingen ledere, lederne har ikke noget universitet,« skriver du. Vil du uddybe den kritik?
Auken: »Jeg sad og læste om Jørgens tiltrædelse. Du fik stillet seks skarpe af Kureren (KU’s ledelses nyhedsbrev, red.) i 2007, og det blev betonet meget stærkt, at det er nødvendigt med en stærk ledelse. Og det kan godt være, vi har fået stærk ledelse, men mit indtryk er, at vi mangler en ledelse, der er vores. Der er rigtig mange af de ansatte, der har den oplevelse, at ledelsen repræsenterer ministeriet på institutionen i stedet for at repræsentere institutionen i ministeriet.«
Honoré: »At ledelsen bør være vores ledelse, er jeg helt enig med Sune i. Nu er ledelsen så ansat til at være mellemmand mellem universitet og ministerium. Og ministeriet, eller hele Danmark, vil noget andet end universiteterne fremadrettet. Så derfor kan vi ikke diskutere os tilbage til det gamle; det tror jeg ikke vil lykkes i praksis. Jeg tror, det er nødvendigt, at vi har stærke forskere og stærke ledelser for at kunne skaffe de ressourcer, der skal til for at universiteterne klarer sig godt fremover.
Et eksempel på at ledelse og medarbejdere og forskere har stået sammen, Sune, er i spørgsmålet om forskningsfriheden. Ralf Hemmingsen har fra første færd forsvaret forskningsfriheden, også ved i den her evalueringssammenhæng at være den eneste fra ledelsen på et universitet, der er kommet med en alternativ formulering til loven netop for at bevare forskningsfriheden.
Jeg tror, at der er mange politikere, der tænker, at forskningsfrihed bare er en personlig frihed til at gøre alt muligt, og så bliver den ligesom negativ i politikerens forståelse. Der kunne du og dine kollegaer spille en rolle, sammen med ledelsen, men bestemt også selv, i at forklare politikerne, hvorfor det egentlig er, at forskningsfrihed er vigtig, og hvad samfundet får ud af det.
Universitetssektoren står jo lige ved siden af hospitalssektoren og ældresektoren og kæmper om ressourcer. Og universitetssektoren har det problem, at vi skal have ressourcer i stort omfang og på lang sigt, og det, man vil give, er ressourcer på kort sigt og i lille omfang. Så vi har en meget, meget svær kamp med de andre sektorer om at vinde politikernes gunst.«
Siger du ikke i din bog, Sune, at den nuværende ledelse faktisk er en trussel mod forskningsfriheden?
Auken: »Det er forbløffende, at vores ledelse kan lade forskningsministeren to år i træk slippe med at sige, at der bliver foretaget omprioritering på universitetet, mens der er bloddryppende nedskæringer på det, der vel er landets vigtigste naturvidenskabelige fakultet.«