Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Ligprædiken over en adelskvinde

Fromhedslitteratur — I 1600-tallet udgav eliten hele bøger om afdøde ægtefæller og deres forbilledlige liv. Bøgerne var nok både en disciplinering af folket, en god gesjæft – og en omgang god sladder.

Adelskvinden Lisbeth Corfitzdatter Rud til Sandholt Gods døde i 1649. Hendes mand Niels Krabbe bestilte en ligprædiken over hende af Sjællands biskop, Jesper Rasmussen Brochmand. Det blev senere til en 150 sider lang bog, inklusive et portrætstik, som trykkeren Melchior Marzan udgav i København i 1650.

I dag er den en af 133 kategoriserede ligprædikener, som indgår i Det Teologiske Fakultets bibliotek, og som Lars Cyril Nørgaard, teolog og kirkehistoriker, har sat sig for at studere.

Ligprædikener er idealiserede fremstillinger af især datidens adel og øvre samfundslag, og en stor del af prædikenerne omhandler kvinder og beskriver det liv, som fx en adelskvinde ideelt set burde leve.

»På den måde fortæller de os ikke direkte, hvordan man levede,« siger Lars Cyril Nørgaard for at undgå misforståelser.

Faktisk er de interessante som sådan, fordi de rummer en del idealiserende elementer, fortæller han, mens han fremviser Lisbeth Ruds ligprædiken i et lokale på Grundforskningscentret PRIVACY på Det Teologiske Fakultet.

Bogens pergament er tyndt, de sirlige stik er fine og står så skarpt, at den kunne være lavet for bare 40 år siden.

Et idealiseret eftermæle

Ligprædikener var, fra sidst i det 16. århundrede og indtil midten af det 18. århundrede, en populær vare på det danske bogmarked. Lars Cyril Nørgaard mener, at det var sådan, fordi nogen havde brug for dem. Den intenderede læser var umiddelbart afdødes familie, der kunne læse om sig selv og sit ophav, men hensynet til staten og dens forsøg på at disciplinere befolkningen til den rette tro var også i spil.

»Jeg skal som kirkehistoriker være åben over for, at som trykte tekster var ligprædikener fx også en form for sladder.«
Lars Cyril Nørgaard

I 1600-tallet var det nemlig kongens tro, der afgjorde, hvordan folket praktiserede deres tro, og hele samfundet og dets lagdeling var hængt op på den krog.

»Ligprædikenerne kommunikerer et samfundsmæssigt ideal, som i 1600-tallet var intimt forbundet med en kristen semantik. Dengang var det verdslige og religiøse to sider af samme sag, og derfor bliver det interessant i et kirkehistorisk perspektiv at forstå, ikke hvordan virkeligheden var, men hvordan man ideelt set tænkte, at fx en adelig frue skulle være,« siger Lars Cyril Nørgaard.

Det er et dominerende tema i prædikenerne, fortæller han; hvordan kvinden var en god ægtefælle – og at læsning var en vigtig del af adelig identitet.

»Kvinderne skulle passe godt på deres børn, altid være lydige i forhold til deres mænd og gerne donere penge til fattige. Desuden lader læsning til at have været en kønnet aktivitet. Disse adelskvinder præsenteres som meget flittige læsere af Biblen og andre fromme tekster, fordi den aktivitet var knyttet til hjemmet og privatsfæren, mens mænd tilsvarende tillægges heroiske og udadvendte aktiviteter,« siger Lars Cyril Nørgaard.

Har måttet veje sine ord

Sjællands biskop Jesper Rasmussen Brochmand (1585-1652) spiller en meget vigtig rolle i alle de ligprædikener, som Lars Cyril Nørgaard viser frem på Det Teologiske Fakultet, hvor Brochmand også var professor i perioden 1610-1638.

Lars Cyril Nørgaard

BLÅ BOG Lars Cyril Nørgaard

Cand.theol. fra Københavns Universitet i 2011.
Afleverede sin ph.d. i 2016: Sources of Soul-Formation: Paul Godet des Marais’ spiritual direction of Madame de Maintenon (Louis XIVs anden kone).
I forbindelse med sit ph.d.-arbejde faldt han tilfældigvis en dag over samlingen af ligprædikener på Det Teologiske Fakultet.
Han er international postdoc, finansieret af Danmarks Frie Forskningsfond. Lars Cyril Nørgaards nuværende arbejde handler om Mme de Maintenon.

»Han var en af de stærke drivkræfter bag udformningen af det dogmatiske system ved Københavns Universitet, som man i dag kalder for den lutherske ortodoksi, og som – firkantet sagt – af nogle er blevet opfattet som ikke særlig fromt eller inderligt, fordi den er præget af en meget regelret og logisk systemtænkning,« siger Lars Cyril Nørgaard.

Biskoppen var dog også meget efterspurgt over hele landet som prædikant, men i mødet mellem de folkelige lag og universitetsteologi har Brochmand måttet veje sine ord på dogmatikkens emsige guldvægt:

»I nogle af ligprædikenerne er der fx beskrivelser af personlige åbenbaringer, mirakler, hvor en kvinde på sit dødsleje beretter at have set en Guds engel komme ned til sig fra himlen. Konfronteret med sådan en erfaring, som de efterladte har viderebragt til prædikanten, kan man se en vaklen hos Brochmand. Han antyder, at ja, det kan da godt være, at hun så det, men det kan vi andre jo ikke vide noget om. Som teolog og biskop ville og kunne han ikke blåstemple et hvilket som helst mirakel, der ikke var knyttet til det bibelske ord, fordi for ham måtte dødserfaring gives sin rette teologiske fortolkning,« siger Lars Cyril Nørgaard.

Er forsker i fromhedslitteratur

I Bibliotheca Danica – der er et katalog over alle danske bøger trykt før 1830 – er ligprædikener ganske vist opregnet som personalhistorie, men fordi der indgår kirkelige handlinger i enhver ligprædiken, finder Lars Cyril Nørgaard dem interessante for kirkehistorien. Som trykte tekster i bogform rækker en prædiken ud over gudstjenesten og dens rituelle forløb, og man må derfor spørge til deres mere generelle appel i form af fromhedslitteratur.

»Jeg skal som kirkehistoriker være åben over for, at de også fx  er en form for sladder. Jeg må med andre ord ikke se mig blind på deres teologiske sprogbrug alene, fordi andre hensyn kan være mindst lige så vigtige,« siger Lars Cyril Nørgaard og mener, at det for eksempel er nødvendigt at spørge om, hvorfor bøgerne, der var meget arbejdskrævende at lave, blev udgivet.

»I brede kredse i 1600-tallets Danmark må man have været interesseret i at købe prædikener over afdøde, som hørte til adelen. Måske for at læse om en forbilledlig person? Det vil jeg blandt andet gerne undersøge,« siger Lars Cyril Nørgaard.

Når han har tilendebragt sin internationale postdoc ved Durham University i England og ved Sorbonne IV i Frankrig om halvandet år, ønsker han at forske videre i de danske ligprædikener.

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste