Lotte vil have radikal forandring

»ATOMKRAFT? NEJ TAK« står der på et klistermærke, der fylder bagsiden af skærmen på en bærbar computer. Foran skærmen sidder en af Lottes medstuderende. Hun kigger koncentreret på Lotte, der holder oplæg om pesticider.

Uniavisen er til undervisning på Naturressourcer, som denne dag finder sted på professor Carsten Suhr Jacobsens kontor på GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland). Et dusin studerende holder skiftevis oplæg, og efter oplæggene får de kort kritik af professoren. Her er rundstykker, og der er kaffe på kanden.

Forbruget er problematisk

Studiet Naturressourcer på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet er en bacheloruddannelse, der kvalificerer de studerende til en lang række forskellige kandidatuddannelser samme sted. Studiet er opbygget af fire forskellige fagpakker, som man kan vælge imellem: miljøvidenskab, plantevidenskab, miljøøkonomi og endelig naturforvaltning, der er Lottes valg.

Naturforvaltning går blandt andet ud på at undersøge, hvordan politiske beslutninger påvirker naturen. Det kan eksempelvis være forholdet mellem landbrugsproduktion og natur. Et emne der har mange af de studerendes naturlige interesse.

»Mange tror måske, at vi er en gruppe hippier, der løber rundt. Men faktisk har rigtig mange landbrugsbaggrund,« siger Lotte.

Landbrug har stor betydning for klimaet. Et eksempel er produktion af kød, der forårsager stor CO2-udledning. Noget, man som forbruger godt kan blive uopmærksom på, men som Lotte kender alt til.

»Det er forbruget, der er den store synder. Tag nu danskernes forbrug af kød. Det er det højeste i verden. Selv om det klimamæssigt er meget problematisk.«

Når danskerne husker at slukke lyset, og kører mindre i bil, så er det selvfølgelig godt for klimaet. Men i virkeligheden burde folk undvære hakkebøffen, mener Lotte.

Forandring gennem folkeskolen

Hvis der skal formidles viden om det problematiske ved et stort kødforbrug, så sker det blandt andet fra miljøorganisationen Concito, som Lotte er en del af. Her laver Lotte frivilligt arbejde som klimaambassadør.

Klimaambassadører tager typisk ud på folkeskoler og gymnasier for at kaste lys over klimarelaterede emner.

»Jeg prøver at oplyse folk om, hvad tingene er, og så håbe på at det er nok. For mange gange er det mangel på viden, der gør, at folk handler på en uholdbar måde,« siger Lotte.

Arbejdet som klimaambassadør er kun Lottes lille skridt i den rigtige retning. Hvis vi for alvor skal have ændret noget, så må der store bindende internationale aftaler i spil, mener Lotte. Her bidrager Concito med vidensbaseret ammunition af en kaliber, der giver genlyd i konferencesalene rundt om i verden.

Det skyldes blandt andet, at Concito har medlemmer som ikke ligefrem er kendt for deres miljøbevidsthed, men som til gengæld sikrer, at Concito kommer vidt omkring. Firmaer som Shell og DONG Energy.

»Der er mere hold i at lytte til en organisation, der har mange forskellige interesser, end en organisation som Greenpeace, der er farvet af sine holdninger,« siger Lotte.

Små tiltag, der kan inspirere de store

Men efter rækker af klimatopmøder, senest COP17 i Durban, der mere eller mindre går i vasken, kan man så stole på, at en stor global aftale overhovedet løsningen?

Jeg nævner Samsø, øen der er så energieffektiv, at den eksporterer energi til resten af Danmark. Et eksempel på, at de små tiltag måske er det eneste der virker? Lotte trækker lidt på det og siger så:

»Jeg kan ikke finde ud af om det er en bottom-up- eller en top-down-løsning, man skal vælge. Men hvis det virkelig skal batte noget, så skal politikerne sige: nu forbyder vi fossile brændstoffer.«

Lotte har dog ikke helt mistet troen på de små lokale initiativer. Hun er tilhænger af dem, men også realist.

»Hvis initiativer som Samsø skulle have afgørende betydning, skulle man nok være startet for 50 år siden. Nu er det for sent. Vi bliver nødt til at have de store internationale aftaler. Omvendt kan de små initiativer også inspirere de store.«

Grundlæggende er det dog menneskenes uhensigtsmæssige produktion og overforbrug, der skal gøres op med. Skal der forandring til, må den være radikal.

»Vi skal have en helt ny måde at tænke og leve på,« siger Lotte Nymark Busch Jensen.

uni-avis@adm.ku.dk