Louis Pasteurs velforberedte sind

MIT STØRSTE FRANSKE forbillede som forsker er Louis Pasteur (1822-1895). Pasteur fandt ud af, at man kan dræbe de fleste bakterier i mælk eller vin ved at opvarme dem til sauna-temperatur. Det hedder at pasteurisere. Pasteur beviste også, at alt levende kun opstår ud fra noget andet levende. Man kan altså ikke fremstille mus ved at komme halm og ost i en trækasse og henstille kassen på et mørkt loft natten over, som nogle seriøst mente på den tid. Mus opstår nu engang af mus.

OG SOM DET måske mest væsentligt opdagede han, at hvis man med vilje inficerer et menneske med svækkede bakterier, er kroppen i stand til at bekæmpe dem og blive immun, når de farlige ’baktusser’ rykker ind – altså princippet bag vaccination. Uden Pasteur ville hundegalskab, pest og kopper stadig være livsfarlige.

INFEKTIONSSYGDOMME er stadig den store globale dræber. Primært på grund af fattigdom, men måske i fremtiden også på grund af ignorance og skepsis over for de rigtige eksperters troværdighed.

PASTEUR HAR MILLIARDER af danske kroner på sin gode samvittighed. Tag ud på Pasteursvej i Valby. Gå ind i Carlsberg Laboratoriet og se mikrobiologiens fader i marmor. Som brygger Jacobsen skrev personligt til Pasteur som begrundelse for busten: »Til erindring om de Tjenester, der er ydet kemien, fysiologien og bryggeriet ved Deres arbejder over gæringen«. Lignende gode forskningshistorier ligger også bag Arla eller Novozymes.

NETOP DANMARK, som jo kun har få råstoffer er jo tvunget til at se det store i det små. Forskning og uddannelse er som gær og bagepulver. Vækstfremmere for et land, der ønsker at hæve sig.

PASTEUR BLEV LEDER på den berømte École Normale Supérieuere. Men den store mikrobiolog var også en micro manager. Han kylede studerende i detentionen, hvis de snakkede i timerne eller klædte sig upassende – i matrosbukser eller med stråhat. Vi kan kun gisne om, hvilken straf Pasteur ville give studerende, der tjekker Facebook i timerne.

SOM REKTOR har jeg dog ikke tænkt mig at belemre de studerende med unødigt rigide regler, men vil hellere fokusere på faglige udfordringer. De studerende skal selvfølgelig være dygtige til deres fag. Men historien om Pasteur minder os om, at man ikke kan udstyre dem med prædefinerede kompetencer, som holder meget længere end syltede agurker. »Tilfældet favoriserer kun det velforberedte sind«, sagde Pasteur og mente, at nye opdagelser ofte skyldes tilfældet – koblet med evnen til at undre sig konstruktivt. Tag Alexander Fleming, der undrede sig over, hvordan en skimmelsvamp kunne spolere hans eksperiment og ødelægge en bakteriekultur. Svaret var penicillin.

UDDANNELSE AF KANDIDATER med »velforberedte sind« sker gennem flid, fordybelse – og i særdeleshed – i mødet mellem den studerende og forskeren i et inspirerende akademisk læringsmiljø. På den måde bliver akademisk dannelse som en vaccination. En injektion i ungdommen, som virker hele livet og bør være en fast del af ethvert universitetsprogram.

HER TO ÅRHUNDREDER efter Pasteur er der kommet nye problemer, som universitetet også skal hjælpe med at løse. Fra antibiotikaresistens til argumentresistens i den postfaktuelle verden. Fra befolkningsvækst til vækst i fremmedfrygt. For bare at nævne nogle få, store problemer, som hænger sammen, som viser en verden af modsætninger og som kræver hele KU’s faglige spændvidde, grundforskning og uddannelse af kandidater med velforberedte sind.

Teksten er en forkortet udgave af Henrik C. Wegeners tale ved Rektormiddagen på KU den 9. maj 2017. Se hele talen her: http://rektorat.ku.dk/taler/.