Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Må jeg skrive mit navn på dit uni?

Uniavisen undersøger — En håndskrevet besked på en reklamefinansieret notesblok rejser spørgsmålet: hvem kan købe sig til reklame på Københavns Universitet, hvad enten vi taler en blok på 14 centimeter eller en bygning på 75 meter?

»Kære Universitetsavisen
Jeg fik ved et besøg på Skovskolen i Nødebo denne notesblok med KU’s navn og logo på den ene side af bladene og reklamer for firmaer, der sælger hegn, motorsave, ATV’er, minigravere og juletræsplanter på den anden side. Det er ikke, fordi jeg har noget imod disse produkter (jeg ejer fx selv en motorsav og køber et juletræ hvert år i december). Men sammenblandingen af KU’s profil og reklamer overrasker mig.«

Sådan skriver Hans Henrik Bruun, lektor på Biologisk Institut på Københavns Universitet til Uniavisen. Bruuns henvendelse er komponeret i hånden og på selve den omtalte notesblok, sådan at redaktionen selv har haft mulighed for at kigge på den.

Beskrivelsen stemmer. Blokken, som måler 12 gange 14 centimeter er på de ark, man skriver på, forsynet med KU og Skovskolens navnetræk samt universitetets okseblodsfarvede segl.

På bagsiden af det øverste blad er trykt en reklame for virksomheden NSH Nordic, hvis tagline er ”Din komplette hegnsleverandør”, og som lover Skandinaviens bredeste sortiment inden for hegn, på det næstfølgende blad er bagsiden optaget af det Waiblingen-baserede tyske motorværktøjsmærke Stihl, og så fremdeles.

 

»Har KU et regelsæt for den slags tiltag, som vel er i konflikt med universitetets neutralitet og uafhængighed?« spørger Hans Henrik Bruun i sit brev.

»Har andre KU-institutter lignende arrangementer med private firmaer? Får gæster på Institut for Lægemiddeldesign og Farmakologi monstro notesblokke med reklamer for Viagra eller Prozac? Det ville jeg gerne vide.«

Det vil Uniavisen også, som så ofte, hvis læserne spørger.

Nej tak til visse sponsorpenge

Københavns Universitet er »meget tilbageholdende med at blåstemple/ give eksponering af produkter, og vi har historisk sagt nej nogle sponsorater,« oplyser KU’s reklame- og markedsføringsansvarlige, vicedirektør for kommunikation Jasper Steen Winkel i en mail.

Han vil ikke uddybe, hvem KU har sagt nej til, men siger, at beslutninger om sponsorater altid er en ledelsesbeslutning.

Københavns Universitet har siden 2008 haft en sponsorpolitik, som siger, at KU’s ledelse ser positivt på sponsoraftaler. Da sponsorreglerne blev indført, tiltrak det kritik fra Studenterrådets daværende formand Pia Mejdahl Daugbjerg, som til Uniavisen sagde, at KU var »en vidensinstitution og ikke en tombola.«

Sponsorreglerne indeholder dog nogle krav, som på forhånd udelukker visse ting. Fx skal aftaler om sponsorater være skriftlige, og medarbejdere må ikke indgå dem på egen hånd; det er kun noget, et institut eller en afdeling kan gøre. Hvis et sponsorat er over 500.000 kroner værd, skal rektor godkende det, før en aftale bliver indgået.

Ifølge sponsorreglerne må valget af sponsor ikke skade KU’s omdømme.

KU tillader således ikke sponsorater, fra sponsorer, der er »dømt for at begå grov kriminalitet, eller som ikke overholder internationale konventioner,« eller sponsorer, »hvis produkter kan have en stor, direkte skadelig effekt for mennesker, dyr og/eller miljøet.«

Nøgleordet er, ifølge Jasper Steen Winkel, at sponsoraftaler er en ledelsesbeslutning.

Mærsk Tårnet, for eksempel, hedder Mærsk Tårnet efter skibsreder Mærsk Mc-Kinney Møller (1913-2012), fordi A.P. Møller Fonden, der er opkaldt efter Mærsks far skibsreder Arnold Peter Møller, betalte staten 600 millioner af de i omegnen af to milliarder kroner, som bygningen kostede, plus 125 millioner til inventar. KU’s ledelse vurderede, at det var rimeligt at give noget credit retur.

Københavns Universitet gør dog – når det er sagt – ikke noget stort nummer ud af at markedsføre tårnet med Mærsks navn i det offentlige rum. Inden for i bygningen findes et skilt med en tak for den store donation til dets opførelse, men ude ved gaden er der ikke noget skilt med teksten ‘Mærsk Tårnet’. I stedet står der ‘Panum’ med reference til det samlede kompleks af bygninger i området, inklusiv den gamle Panum-kolos med mur ud mod Nørre Allé.

Novo Nordisk Fonden har også fået sat sit navn på KU, når den har doneret penge til universitetets forskning. Novo Nordisk Foundation Center for Basic Metabolic Research er således det officielle navn på KU’s metabolisme-forskningscenter. Her betalte Novo Nordisk Fonden 885 millioner kroner.

Derimod kan donationen fra Nordea-fonden på 300 millioner kroner ikke spores i navnet på forskningscentret Center for Sund Aldring. Så ikke alle donorer får deres navn eksponeret på KU.

I den mindre skala på KU har Lundbeck Fonden fået sat en mindeplade på Biocentret, også på KU, som fonden i sin tid donerede 25 millioner kroner til.

Gammel aftale bag blokke

KU-vicedirektør Jasper Steen Winkel afviser at kommentere notesblokken fra Skovskolen, som Skovskolens lokale ledelse til gengæld selv har taget stilling til.

Skovskolens leder Thomas Færgeman oplyser, at blokkene er fremstillet af virksomheden Fritz-Rasmussen og Co.

»De tilbyder, at man kvit og frit får leveret blokke (på FSC-mærket papir, red.), med sit logo på forsiden, mod at der optræder reklamer, typisk for lokale virksomheder, på bagsiden.«

»Vi holder mange kurser, både for ansatte på KU og med eksterne deltagere, og når man kommer på kursus, får man gerne udleveret en lille notesblok. I mange år er vi blevet ringet op af firmaet, som har spurgt, om vi ville have flere blokke, og vi har takket ja.«

Nej tak til reklamer giver fremtidig udgift på 5-8.000 kroner årligt

Thomas Færgeman har kun været leder af Skovskolen i omkring et år, og han siger, at Uniavisen og Hans Henrik Bruuns spørgsmål om, hvorvidt reklamerne på notesblokkene er i overensstemmelse med KU’s praksis for sponsorater, har fået ham til at tage ordningen med blokke op til revision.

»For at være på den sikre side, har vi opsagt aftalen med firmaet, der leverer blokke. Vi har dog stadig et lager af dem, som vi ud fra en almindelig ressourcebetragtning, bruger op. Vi vurderer, at vi fremover kommer til at bruge 5-8.000 kroner om året på selv at købe notesblokke til vores kursister,« siger Thomas Færgeman.

»Det er vigtigt, at vi er rene som sne, når det gælder sådan noget som sponsorater. Vi skal altid have et tæt samarbejde med erhvervslivet, men vi skal ikke associeres med for eksempel ét mærke motorsav frem for et andet.«

Sundhedsvidenskab: ingen planer om lægemiddel-merchandise

Hans Henrik Bruun, som skrev til Uniavisen, spørger til udbredelsen af sponsoraftaler, specifikt om gæster på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet mon får udleveret KU-merchandise, der er sponsoreret af virksomhederne bag lægemidler som Viagra (Phizer) eller Prozac (Eli Lilly).

Det gør de ikke, så vidt souschef Charlotte Aabo har kunnet konstatere ud fra sit lokalkendskab på fakultetet og ved at spørge rundt i dets administration.

»Sponsorater er ikke almindelig procedure her i fakultetsservice,« siger hun.

Charlotte Aabo siger, at Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet følger KU’s sponsorpolitik, og at man generelt ikke tager imod gaver.

For den, der ønsker at omgive sig med KU-logoudsmykkede trøjer, krus, kuglepenne eller, ja, notesblokke findes i øvrigt KU’s profilshop på nettet – en bonanza af okseblodsfarvede logoer og navnetræk helt uden medsponsorering.

Man betaler nemlig selv for varerne.

Seneste