Må man sige 'akademisk rejsning' på KU?

Hvad sker der, hvis man midt i en højlydt akademisk diskussion om en forskningsartikel med en kollega kommer til at udbryde:

»Den tekst giver mig ikke just akademisk rejsning!«

Sådan spørger en ansat på Københavns Universitet (KU), som ønsker at være anonym, om en situation vedkommende selv befandt sig i for nylig i en offentlig korridor på KU.

Uniavisens artikel om KU’s nye nultolerance-politik over for seksuelle og andre former for krænkelser har sat gang i læserens selvevaluering. For hvad hvis en studerende eller kollega var gået forbi og havde følt sig krænket over den bemærkning? Ville der kunne komme en tjenstlig sag ud af det?

Sjofle vittigheder krænker

Ifølge KU’s nye retningslinjer hører uvelkomne hentydninger med seksuelle undertoner som for eksempel sjofle historier og vittigheder med til seksuelle krænkelser.

Der er flere parter i en sag, som alle har krav på at blive behandlet med omtanke og respekt

KU’s retningslinjer

Der står også, at det forventes, at en medarbejder henvender sig til sin leder eller tillids-/arbejdsmiljørepræsentant, hvis vedkommende oplever, at en kollega udsættes for krænkende adfærd.

Det er tilmed ikke et krav, at det har været hensigten at krænke; det er nok, at et udsagn virker krænkende, hvilket også fremgår af forskelsbehandlingsloven.

Forstår bekymring

De ansatte på KU behøver dog ikke at gå rundt i konstant frygt for at dumme sig, siger Camilla Gregersen, formand for Dansk Magisterforening, der organiserer universitetsuddannede og -studerende.

Hun hæfter sig ved, at der står i KU’s retningslinjer, at man skal »være opmærksom på, at der er flere parter i en sag, som alle har krav på at blive behandlet med omtanke og respekt.«

»Du er ikke skyldig i en krænkelse, før det modsatte er bevist, da retningslinjerne understreger, at der er mere end en part i en sag, som skal høres. Helt grundlæggende er det dog godt at tage udgangspunkt i den krænkedes oplevelser, da det ofte handler om ulige magtrelationer, og det derfor kan være svært at sige fra,« siger DM-formanden.

Brug din sunde fornuft

Edith Jakobsen, arbejdslivspolitisk chef i Djøf, der organiserer samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske akademikere og studerende, kalder eksemplet med ’akademisk rejsning’ »dårligt og fortænkt,« og hun kan slet ikke forestille sig, at det ville kunne føre til en sag.

Hun mener, at nultolerance sender det rigtige signal, da det handler om at skabe et inkluderende studie- og arbejdsmiljø, hvor alle føler sig godt tilpas.

Det handler om at have en god omgangstone og bruge sin sunde fornuft og situationsfornemmelse

Edith Jakobsen, arbejdslivspolitisk chef i Djøf

»Jeg kan ikke se det store tab ved, at man ikke må fyre sjofle eller racistiske bemærkninger af i alle situationer. Det handler om at have en god omgangstone og bruge sin sunde fornuft og situationsfornemmelse. Sidder du ved et frokostbord i kantinen, skal du selvfølgelig overveje, om nogen kunne føle sig stødt eller ekskluderet. Københavns Universitet er et internationalt universitet. Det kræver selvsagt et inkluderende miljø med plads til forskellige kultulle baggrunde,« siger Edith Jakobsen

Hun tilføjer, at selvfølgelig kan man fortælle vittigheder til sine kollegaer og medstuderende, hvis man ved, at det er i et forum, hvor det er ok.

Skal fornemme stemningen

Camilla Gregersen er enig i, at det er en god ide at sikre sig, at alle i lokalet trives. Hun siger, at det handler om eftertanke og pli med mål om at skabe et godt arbejdsmiljø.

»Det kan godt være, at din kollega ikke siger fra, hvis du siger noget krænkende, men at vedkommende ser helt forkert ud i hovedet. Det handler både om at tune ind på den verbale og nonverbale kommunikation,« siger hun.

Må ikke kamme over

DM-formanden tilføjer, at arbejdet ikke er gjort med at lave nye retningslinjer på skrift, men at det sender et vigtigt signal om, at man tager det alvorligt som arbejdsplads og studiested.

Der er milevid forskel på humor og kritik, som hører til, og så på den anden side mobning og krænkelser

Camilla Gregersen, formand i DM

»Det er en anledning til at tage det op på de enkelte institutter og i de enkelte fagmiljøer, og få diskuteret, hvordan man bliver de bedste kolleger for hinanden,« siger Camilla Gregersen.

Hun understreger, at det ikke må kamme over, så man ikke kan have en kritisk faglig meningsudveksling.

»Hvis du som ansat oplever, at der bliver lagt låg på kritiske diskussioner, så synes jeg, at universitetet får et problem, som skal tages op med kollegaer og ledelsen. Det skal selvfølgelig ikke blive sådan, at man ikke kan fortælle en vittighed eller være sarkastisk, men der er milevid forskel på humor og kritik, som hører til, og så på den anden side mobning og krænkelser,« siger hun.