Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Debat
DEBAT - »Jeg er overbevist om, at Danmark har grundlag for en helt igennem eminent offentlig sektor med samvittighedsfulde, engagerede og sindssygt dygtige medarbejdere. Vi skal bare starte et helt andet sted, end der hvor det allerede er gået galt. Vi skal starte med starten.«
Jeg bliver så ærgerlig, hver gang jeg læser endnu en historie, hvor en offentligt ansat i Danmark ikke har gjort sit arbejde ordentligt. Mine tæer krummes, når jeg læser om læger, der snyder med forskningsmidler, SOSU-assistenten, der har handlet ind i sin arbejdstid eller skoleelevernes manglende evne til at konkurrere med kinesere i PISA-testen.
Det er dog hverken den manglende arbejdsmoral eller faglighed, der kan få mig op i det røde felt. Jeg ærgrer mig, fordi jeg ved hvilken konsekvens, det har for den sektor, jeg selv er i gang med at uddanne mig til et arbejdsliv i. Og jeg ærgrer mig over at universitetets bedste modsvar er øget kontrol, fremfor at satse energien på fremtidens ansatte, som det netop er til for at danne.
Jeg kan se for mig, hvordan sagerne om utilstrækkelighed bliver slugt råt og forvandlet til endnu mere dokumentering, organisering og kontrol. Den slags sager er nemlig New Public Management-bølgens bevis på, at der er behov for, at vi strammer grebet yderligere om den offentlige sektor.
Mine klinikophold som lægestuderende på landets hospitaler har vist mig det samme, som jeg altid hører fra ældre kollegaer: lægernes tid bliver i stigende grad brugt bag en skærm for at dokumentere behandlingen i stedet for sammen med patienten i gang med at udføre den.
Svenskerne har for nyligt skiftet kurs. Efter et par årtiers djøfisering af sundhedsvæsnet, som kun har medført mere utilfredshed både hos ansatte og brugere, løsner staten det stramme greb og lader selvbestemmelsen få sin plads igen.
I Danmark trækker vi stadig i den anden retning. De totalt topstyrede reguleringer og ændringer, der har suget al optimisme ud af sundhedsvæsnet er nu også i gang med at fjerne den sidste selvbestemmelse og kreativitet, der måtte være i det danske uddannelsessystem.
Jeg er overbevist om, at Danmark har grundlag for en helt igennem eminent offentlig sektor med samvittighedsfulde, engagerede og sindssygt dygtige medarbejdere. Vi skal bare starte et helt andet sted, end der hvor det allerede er gået galt. Vi skal starte med starten. Det kræver tre simple trin fra statens side:
1) Vælg de rigtige til de rigtige uddannelser. Invester kræfter og penge i suveræn studievejledning og lad optaget afhænge af talent og interesse for det fag, uddannelsen skal lede os ud i. Ikke talent for at score gode årskarakterer i gymnasiet.
2) Uddan os ordentligt. Det tager tid, det er dyrt og det kan måske ikke ses i statistikker inden næste valg. Det danske uddannelsessystem skal gøre det, det er bedst til og skabe et akademisk miljø uden elitær eksklusivitet, men med plads til fordybelse, kreativitet og revolutionerende tanker.
3) Stol på at I gør det godt nok i de første to punkter. Så er der slet ikke grund til at holde mere øje med os. Som de gode forældre, der slipper taget om deres uprøvede børn, lukker øjnene og stoler på, at de har opdraget dem så godt, at de sagtens kan klare sig i den udfordrende verden, de er på vej ud i.
Selvom det er angstprovokerende at slippe tøjlerne, er det helt afgørende, at meningsfyldte opgaver og faglig autonomi igen kommer i højsædet. Ifølge universitets lærebøger er det nemlig det, der skal til for at skabe motiverede og engagerede medarbejdere. Den slags medarbejdere, man trygt kan lade arbejde helt i fred.
uni-avis@adm.ku.dk