Meningsløs regel sætter KU’s forskertalenter bagerst i køen

Københavns Universitet er en historisk institution, der har fostret tænkere i verdensklasse og blotlagt universets og menneskets dybeste mysterier. Det kan man faktisk godt være stolt af.

Desværre har ukendte administratorer på universitetet udtænkt en meningsløs regel, der sætter fremtidens forskertalenter bagerst i køen. Den er relativt simpel: Hvis du som studerende med din vejleder formår at publicere dele af din bachelor eller dit speciale i et videnskabeligt tidsskrift, så betragtes afhandlingen som plagiat af din egen forskning.

Reglen bunder formodentlig i en godhjertet intention; at studerendes arbejde tydeligt skal være deres eget, og at publicering i samarbejde med andre derfor skal ses efter i sømmene. Desværre har administrationen glemt de nuanceforskelle, der er mellem at kreditere sig selv for andres etablerede arbejde og at dele sin egen forskning med verden for første gang.

Her er fem gode grunde til at fjerne reglen:

1.     KU’s kandidater er ikke konkurrencedygtige

Resten af verden lader ikke til at forstå logikken, og lignende regler er hverken at finde på Oxford, Harvard, Caltech, MIT eller noget andet universitet i ind- eller udland. Det betyder, at alumner fra KU ikke kan konkurrere på lige fod, når de må vente med at publicere, mens alle andre frit kan pryde CV’et med videnskabelige artikler.

2.     Offentligheden snydes for banebrydende fund

Reglen betyder, at offentligheden og det videnskabelige fællesskab aldrig får spændende og banebrydende forskningsartikler at se. For når de nyuddannede kandidater endelig slipper ud af KU’s rigide kontrol, er de fleste travlt beskæftiget med fuldtidsarbejde og andre nye forpligtelser, og får derfor aldrig publiceret deres fund.

3.     Forskningen forsinkes

For de ihærdige og stædige studerende, der formår at publicere efter dimission, bliver forskningen forsinket i måneder eller år. I den moderne informationsalder er det vigtigere end nogensinde, at den frie videnskabelige diskurs foregår i forskningens eget tempo.

4.     Der gælder andre regler for ph.d.-studerende

Reglen gælder kun for bachelor- og kandidatstuderende, mens ph.d.-studerende frit kan publicere deres forskningsresultater, før de afleverer deres afhandlinger.

5.     Uvidende studerende straffes

De studerende, der ikke kender reglen, før det for sent, bliver straffet hårdt. KU sender sine studerende igennem kafkaske retsprocesser, og i de mest usympatiske tilfælde fratager KU dem deres speciale, forsinker deres karriere og tvinger dem til at skrive et nyt specialeprojekt fra bunden. Alt det for intet andet end have delt sin videnskab med verden.

Fri forskning, tak

I stedet for at lægge forhindringer ud, burde KU støtte og tilskynde de studerende i at forske og publicere. Vi burde grundlæggende hylde den frie forskning, for det gavner både den enkelte studerende og samfundet, når den videnskabelige proces er åben for alle.

Jeg har diskuteret problematikken med en snes professorer og ansatte. De kritiserer i kor administrationens regel og strafferamme, for som den forhenværende præsident for videnskabernes selskab professor Mogens Høgh Jensen siger:

»KU’s studerende må forske, men de må ikke publicere sammen med nogen. Det er da ualmindelig mærkeligt.«

Eller som Danmarks nyeste nobelprismodtager professor Morten Meldal, siger:

»Det burde man ændre på med det samme … Vi skal da have fat i jahatten.«

Så kære KU: Drop de meningsløse regler, og lad KU’s studerende konkurrere på lige fod og berige os alle med spændende og banebrydende forskningsartikler.

LÆS OGSÅ: Ledelsens svar: Her er reglerne, hvis bachelorprojekter og specialer skal blive til videnskabelige artikler