Menstruationsblod i køkkenhaven

På højre side af toilettet hænger tre gennemsigtige plastikposer. De indeholder forskellige beholdere, én til frisk blod, én til bind og én til tamponer. Når man har valgt en af de tre, kan man aflevere sit blod til venstre for toilettet. Her står tre overdimensionerede syltetøjsglas, der allerede har fået besøg af de første par gæster.

Efter besøget kan donorerne udfylde en seddel med forskellige oplysninger om donationen.

Perspektiver fra toilettet

Miriam og Alexandra har en bachelor i kunsthistorie fra KU og en mastergrad i Interactive Media fra Goldsmiths University i London. Her er de blevet hængende som visiting researchers med projekter i feltet mellem akademia og kunst.

Idéen til installationen opstod, da Miriam efter et seminar i London ville diskutere menstruation med sine medstuderende.

»Jeg blev mødt af en mur af tavshed, ingen ville tale om det, menstruation er tabu. Da vidste jeg, at det ville være interessant at undersøge,« siger Miriam. Det er nu over et år siden. Sidenhen kom Alexandra Jönnson til, og sammen begyndte de at udvikle en platform, hvorfra interesserede kunne diskutere menstruationens betydning i kønsspørgsmål.

Projektet rejste flere spørgsmål end svar. Hvad betyder materialiteten; hvornår er blodet en del af kroppen, hvornår er det noget andet? Og hvad sker der, når blodet i stedet for at ryge i skraldespanden fungerer som gødning i en køkkenhave, der skal dyrke grøntsager til en middag for installationens deltagere?

»En slags kannibalisme,« griner Alexandra.

En blodig middag

Menstruationsmiddagen sætter gang i debatten til den workshop på konferencen Feminist Materialisms, hvor installationen præsenteres.

»Jeg vil gerne være med til at bestemme, hvor mit blod skal bruges til gødning, samt hvilke grøntsager, der dyrkes. Blodet er stadig mig,« siger en af donorene til projektet. Miriam foreslår tomater som den perfekte menstruationsgrøntsag. Folk griner.

Spørgsmålene om hvad menstruationsblod egentlig er, og hvad blodets materialitet betyder, bruger et af konferencens hotteste navne, Karen Barad, til en diskussion af sin teori om agential realisme. For hvor kroppen og dens efterladenskaber i nogle grene af diskursinspireret feministisk teori kan tilskrives forskellige betydninger, og i biologisk deterministisk teori anses som baggrunden for bestemt betydning, kan teorien om agential realisme stille spørgsmålstegn ved begge positioner.

Agential realisme anser nemlig diskurs og materialitet som to fænomener, der ikke interagerer med hinanden, men som Barad hævder, med en sproglig nyskabelse, intra-agerer med hinanden. Altså at diskurs og materialitet kun momentant kan afgrænses og hele tiden transformerer hinandens betydning.

Menstruationens betydning

Det gør det svært at anskue menstruationsblod som noget, der har en bestemt rolle for kønnet og åbner for en ny og kompleks diskussion om, hvad køn og menstruationsblod kan anskues som.

Det er øjensynligt enormt interessant for de kønsinteresserede. Konferencen om Feminist Materialisms måtte finde nye lokaler for at huse de mange interesserede deltagere, og Miriam Wistreich og Alexandra Jönssons blog om deres projekt har allerede haft over 3.000 besøgende.

uni-avis@adm.ku.dk