Mette Frederiksen er ikke de unges statsminister

Der er stadig fem dage tilbage af måneden, og din bankkonto er tom. Du må indstille dig på at skulle spejde efter datovarer i Netto, og et familiebesøg i Jylland er helt udelukket.

Ovenstående er et scenarie, som flere unge vil opleve i fremtiden, når regeringen fjerner det sjette SU-år.

Men vi har ikke brug for en Fremdriftsreform 2.0. Vi har brug for at give de unge tid og overskud til at uddanne og udvikle sig.

LÆS OGSÅ: Rammer den dig? Forstå den nye SU-reform

Coronakrisen og krigen i Ukraine medførte tårnhøje inflationsrater og huslejepriser på himmelflugt i hele Europa, hvilket presser de unges økonomi. Fra 2021 til 2023 steg andelen af unge danskere, som ofte føler sig økonomisk presset fra 9 til 22 procent.

Det påvirker ikke bare deres økonomi, men også deres livskvalitet. Unge med en presset økonomi er mere end tre gange så tilbøjelige til at opleve mistrivsel end de, der har god luft i økonomien. I en tid hvor flere og flere unge mistrives, skal der ikke læsses flere bekymringer på deres skuldre. I stedet har vi brug for at fjerne dem.

Reformen kommer til at gøre ondt på mange

Hvem bliver så ramt af den nye reform? Det gør den medicinstuderende, som har forlænget sin uddannelse for at have tid til at arbejde på hospitalet. Det gør den psykologistuderende, som på grund af ordblindhed må bruge længere tid på studiet. Det gør alle de studerende, som har skiftet uddannelse efter de gamle regler, men som nu bliver straffet med tilbagevirkende kraft. Det gør de studerende med børn, der ikke længere har tid til at være sammen med deres børn, fordi de må arbejde mange timer om ugen ved siden af et fuldtidsstudie.

Det er ikke bare uretfærdigt – det er dumt

Jeg tilhører selv den sidste gruppe. Det er ikke bare uretfærdigt – det er dumt.

Konsekvenserne af den nye reform bliver, at de studerende ikke har tid til at tage et studiejob, engagere sig i frivilligt arbejde, og herudover kommer de til at stifte meget mere gæld.

Mere pres på de allerede pressede

Især unge fra lavindkomstfamilier stifter gæld. Unge, der kommer fra et hjem, som tilhører den nederste indkomstkvartil står for 53 procent af den samlede SU-gæld. Når vi presser de unge til at optage mere gæld, rammer det socialt skævt. I sidste ende vil det betyde, at færre unge fra lavindkomstfamilier vil tage lange videregående uddannelser.

LÆS OGSÅ: Studerende har på få år mistet 1.400 kroner i budgettet: »Det er et tal, der kan mærkes og gør ondt«

Jeg er mildest talt træt af at høre politikere tale om unges mistrivsel, mens de fortsætter med at presse de unge endnu mere. Hvornår indser de, at unges mistrivsel og stress ikke kun handler om perfekthedskultur på Instagram?

Hvis de faktisk ønsker at skabe gode vilkår for unges trivsel, skulle de stoppe med at presse os igennem uddannelsessystemet, give os lov til at vælge om og forhøje SU’en, så man igen kan leve af den.