»Det går bedre. Jeg er faldet mere til ro på studiet«

Første gang Uniavisen mødte Michelle, der læser BA i jordbrugsøkonomi, følte hun, at hun var ved at køre i grøften med sine studier på Københavns Universitet.

Det var i oktober 2017, og Michelle Jensen var voldsomt bekymret for sin fremtid, sin økonomi og for, om hun overhovedet ville kunne klare studierne, når hun samtidig kæmper med et psykisk handicap i form af den mentale lidelse, der har navnet borderline personlighedsforstyrrelse.

Dengang var hun på sit tredje semester. Fem måneder senere ser det lysere ud, fortæller Michelle, så måske nytter det virkelig at være stædig:

»Det går bedre. Jeg er faldet mere til ro på studiet,« siger Michelle Jensen.

Deltid var en hjælp

Sidste efterår havde hun det ellers ikke spor godt ved tanken om at være nødt til at studere på deltid og dermed blive forsinket. Det føltes helt uoverskueligt for hende; hun kunne ikke overskue konsekvenserne, hvis hun skruede tempoet ned. Alligevel gik det sådan.

»Jeg prøvede at gå på deltid. Jeg endte med at blive ok med det, men det tog tid. Jeg fandt ud af, at det gjorde mig godt at få mere tid. Jeg lærte også at acceptere, at jeg alligevel ikke studerer på samme vilkår som de andre, og at det derfor er okay, at jeg bruger længere tid,« siger Michelle Jensen.

Allerede forud for sin studiestart i september 2016 havde Michelle papirer fra sin læge på, at hun var i et behandlingsforløb. Derfor er hun blevet bevilget handicaptillæg under hele studietiden.

»Måske kan min historie vise andre andre noget om, hvor meget en mental lidelse i sig selv kan påvirke evnen til at studere negativt,« siger Michelle Jensen.

Har fået en plan

Flere ting har heldigvis flasket sig i en god retning for hende, siden hun første gang fortalte Uniavisen om sit handicap.

Hendes studiekammerater reagerede meget positivt over for hende, da de læste om, at hun stod frem med sin psykiske lidelse, fortæller hun. De syntes, det var ’godt gået’ af hende.

Hun går stadig i behandling hos psykologer to forskellige steder, men mens hun i efteråret fortalte, at hendes problemer var forværret i løbet af det sidste halve års tid, så har behandlingen nu en god effekt på hende, og hun gør fremskridt, oplever hun. Det siger psykologerne også.

Og så har hun endnu ikke haft et kedeligt fag på Jordbrugsøkonomi, hvor hun elsker alle sine fag, og hun føler, at hun er havnet på den helt rigtige uddannelse.

Helbredet er en fortsat udfordring, men Michelle tror på, at hun nu er ved at få lagt en fornuftig plan for resten af studietiden, og at hun vil kunne klare at tage sin bachelor.

Vil udfordre sig selv

Michelle Jensen traf altså en beslutning om at studere på deltid i efteråret 2017, men i vinter prøvede hun at læse på fuld tid igen.

»Tanken om at kunne gennemføre sin bachelor på 3,5 år tiltaler mig, og jeg vil gerne prøve at udfordre mig selv og se, om jeg kan klare fuld tid,« siger Michelle Jensen, som stadig vakler i den beslutning, for det er hele tiden et spørgsmål om at finde den rette balance.

Fik ikke enelokale trods dispensationsansøgning

Hun slås fortsat med praktiske problemer på studiet – som ikke burde være der, mener hun.

Hun søgte fx KU om at kunne gå til skriftlig eksamen i januar i enelokale, og hun søgte om at få forlænget tid til den eksamen.

»Når man har en personlighedsforstyrrelse, er det rimelige krav at stille, hvis jeg skal have en chance for at klare mig på lige fod med andre. Det gælder om at vise, hvad jeg kan præstere rent fagligt, og at jeg ikke skal diskvalificeres på grund af min borderline,« siger Michelle Jensen.

Men ved den sidste eksamen, leverede KU ikke varen, mener hun.

»Jeg fik godt nok bevilget forlænget eksamenstid, men jeg kunne ikke få enelokale, som jeg også ansøgte om. I stedet lovede KU, at jeg skulle til eksamen i et lokale med max 10 andre eksaminander, men jeg kom i et lokale med 30,« siger Michelle Jensen.

Hun bestod, men hun fortæller, at hun tydeligt kunne mærke, at det havde en negativ indvirkning på hendes koncentrationsevne, at der var så mange andre mennesker i lokalet:

»Jeg blev distraheret af, at de andre studerende spiste, nøs og så videre under eksamenen, så jeg følte ikke, at jeg kunne koncentrere mig,« siger Michelle Jensen.

Menneskelig fejl bag dårlig eksamensoplevelse

Uniavisen har spurgt de ansvarlige på KU, hvorfor Michelle Jensen ikke fik bedre forhold under eksamen med hendes handicap, og måske er forklaringen i dette tilfælde, at der er sket en menneskelig fejl.

Michelle Jensens prøve var en digital eksamen, og den blev afholdt ved hjælp af overvågningssystemet ITX Flex, der er udviklet til at forhindre eksamenssnyd.

»Det viser sig, at vi havde booket et enelokale til Michelle Jensen via ITX, og vi har allerede forsøgt at kontakte ITX for at finde ud af, hvorfor hun ikke blev placeret i det rigtige lokale, men vi har endnu ikke fået noget svar,« siger Betina Kongsbak, der er sektionsleder for studieadministrationen på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet (SCIENCE).

Betina Kongsbak vil gerne beklage over for Michelle Jensen:

»Vi går lige nu ud fra, at der er tale om en menneskelig fejl, men under alle omstændigheder peger sagsforløbet på, at vi og ITX skal sikre, at den type af fejl ikke sker igen, og vi beklager, at Michelle Jensen har haft en dårlig oplevelse.«

Glæder sig alligevel over alle fremskridtene

Michelle Jensen glæder sig dog over de fremskridt, hun gør, selv om de mest kommer i kraft af hendes stædighed.

Det første år på KU gav ganske vist anledning til en del frustration hos hende, men på hendes andet år er mange ting begyndt at falde ud til hendes fordel, mener hun.

»At begynde at læse på KU med mit psykiske handicap har været ligesom at flytte ind i en ny lejlighed: Der kan nemt gå meget lang tid, inden man begynder at føle sig til rette i en ny bolig, men nu er jeg begyndt at føle mig bedre tilpas,« siger Michelle Jensen.