Michelle med psykisk handicap klarer kun studiet med stædighed

»Det første år på universitetet var ikke en leg. Jeg var meget presset.«

Ordene er Michelle Jensens (25), der læser Jordbrugsøkonomi ved Københavns Universitet på tredje semester.

Hun har klaret at komme så langt, selv om hun har en mental lidelse, borderline personlighedsforstyrrelse, der virker som et handicap i forbindelse med studiet. Det er kun blevet værre i løbet af det sidste halve år, siger Michelle, der pressede sig selv til at klare første studieår på normeret tid.

Kan blive sorteret fra alene på grund af handicap

Mange studerende med særlige behov har oplevet at møde samme problemer siden 2014, for efter fremdriftsreformen vil universiteterne ikke længere give de studerende med handicap ekstra tid til at gennemføre på deres betingelser, fordi universiteterne selv skal betale for forsinkelsen.

Det er noget fis, når Søren Pind siger, det er nemt at gå på universitetet. For det er det ikke.

Michelle Jensen

På KU dropper en tredjedel af alle nystartede studerende ud igen, og det er ikke unormalt at føle sig presset på et universitet, men i Michelle Jensens tilfælde risikerer hun at blive sorteret fra på grund af sit handicap, selv om både hendes evner og motivation ligger i den høje ende.

»Jeg har ikke haft et kedeligt fag endnu. Jeg elsker alle mine fag og er ikke i tvivl om, at jeg er på den rigtige uddannelse. Problemet for mig er at komme igennem på grund af mit helbred,« siger Michelle Jensen.

Fremdriftsreformen straffer universiteter

Universiteterne har mulighed for at give handicappede studerende dispensation fra fremdriftsreformens krav om, at de skal bestå mindst 45 ECTS-point om året, men universiteterne bliver straffet økonomisk af regeringen, hvis den tilladte studietid bliver overskredet.

Formanden for henholdsvis Danske Universiteters Rektorkollegium, Anders Bjarklev, og formanden for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, gik for nylig i Politiken sammen i et debatindlæg om at kritisere fremdriftsreformens skævvridende effekt for de studerende med handicap.

»Universiteterne vil gerne inkludere de studerende med særlige behov, men ender med at skulle betale dummebøder, hvis nogle få studerende er længere tid om at færdiggøre deres studier, end det er besluttet fra politisk hold,« skriver de to om, at studerende med funktionsnedsættelser tæller med i fremdriftsreformens studietidsmodel, så de studerende ikke kun mister deres SU, hvis de bliver forsinket, men universiteterne mister også deres tilskud, hvis de giver dem dispensation om længere gennemførelsestid.

Økonomi den største trussel

Michelle Jensen peger selv på, at det er økonomi, der hele tiden stresser hende:

»Det er økonomi. Jeg tænker hele tiden på, at hvis jeg gør ’sådan her’ med mit studie, hvordan påvirker det så min mulighed for at klare mig økonomisk?«

Hendes forældre har ikke penge, de bare kan give hende, fortæller hun, så hun må klare sig selv. Michelle Jensen kommer fra Vestsjælland, så hun bor i Slagelse, for det kan hun lide, og det giver hende en nødvendig ro på i forhold til hendes borderline, der er et krævende handicap, selv om det umiddelbart er usynligt for andre.

Livsnødvendig stædighed

»Ting i hverdagen som andre mennesker opfatter som et lille problem, dem tager jeg meget tungt. De vokser sig store, følelserne løber af med mig, og jeg kan have svært ved at vide, hvem jeg selv er, eller hvad jeg vil,« siger Michelle Jensen.

Det kræver daglig opmærksomhed at pleje sig selv med hendes diagnose, og det tager tid, så hun kan ikke klare så mange andre ting end at passe sit studie, heller ikke at arbejde. Kun en enorm stædighed hos hende har gjort det muligt for hende at nå så langt.

»Jeg har absolut følt mig presset på mit studie, især i de sidste tre måneder inden sommerferien. Der lavede jeg ikke andet end at stå op, lave mad, tage ind på studiet, tage hjem og lukke mig inde i min lejlighed for at få ro. Jeg havde ikke overskud til andet, heller ikke til at se venner eller at gå til træning i fitnesscentret,« siger Michelle Jensen.

Utrolig bange for at søge om dispensation

Alligevel ser hun ikke nogen grund til at skåne sig selv, når hun er på KU.

»Hvis vi har gruppearbejde, så skal jeg da trække et lige så stort læs som alle andre. Ellers lærer jeg ikke noget. Det faglige presser mig ikke så meget. Det er alt det udenom, selv om studiet selvfølgelig er udfordrende,« siger hun.

Hun har ikke talt med andre på Jordbrugsøkonomi om sit handicap endnu, blandt andet fordi hun har været bange for, at de ville tage misforståede hensyn og ikke ville lægge den nødvendige faglige arbejdsbyrde på hende. Men hun er ved at komme til en skillevej, forstår hun, hvor hun kan blive nødt til at bede om hjælp, selv om hun er meget bekymret for, hvordan det skal gå. Igen er det økonomien, der er hendes mareridt.

»Jeg er så bange for at komme bagud på studiet, for så skal jeg søge dispensation, og hvad vil der så ske med min SU?« spørger hun.

Bekymret over presset på psyken

Tilbage på studiet efter sommerferien føler hun sig stadig presset og klemt.

»Jeg kan godt blive bange, for hvad sker der med min psyke, hvis jeg presser mig igennem på normeret tid? Samtidig tør jeg ikke prøve at gøre andet på grund af fremdriftsreformen,« siger Michelle Jensen.

Hun er også bekymret for, at hun med sin diagnose skal få det så dårligt over at presse sig selv, at hun aldrig vil kunne komme ovenpå og aldrig vil kunne arbejde igen.

Søren Pind er galt afmarcheret

Hun går fast hos en psykolog hos Studenterrådet, som hun taler med om sin situation, og psykologen har talt med Michelle Jensen om at tage et halvt års orlov og derefter begynde at studere igen på halv tid. Psykologen har sagt, hun ikke skal være bekymret for, om hun kan få dispensation til det.

»Men det er jeg alligevel, for politikerne strammer hele tiden skruen, og det er på økonomien, de presser mig rigtig meget, for der er bare ikke plads til at tage en pause og trække vejret,« siger hun og tilføjer:

»Det er noget fis, når Søren Pind siger, det er nemt at gå på universitetet. For det er det ikke.«

‘Overvældende’ at skulle gøre alting selv

Hun savner, at nogen havde kunnet give hende tips til, hvordan hun skulle klare sig med sit handicap som studerende, men der har ikke været nogen til at hjælpe hende.

Hun har selv måttet udvikle sine egne strategier, og det er i sig selv krævende.

»Det er overvældende, at man skal gøre alting selv,« siger Michelle Jensen, der er ved at føle sig overbevist om, at deltidsstudie er ok, selvom det er en modvillig erkendelse. Hun har dog stadigvæk ikke svar på, hvornår og hvordan hun går i gang med at søge om det.

Undgår ikke at føle sig anderledes

Hendes medstuderende på KU virker heldigvis meget åbne. Hun har bare gerne villet vente med at lade dem vide, at hun har borderline, indtil de har lært hende bedre at kende.

»Nogle mennesker med borderline er meget udadreagerende, men det er jeg ikke, og det ønskede jeg ikke at lade de andre tro om mig som det første,« siger Michelle Jensen.

»Det går godt med det sociale på selve studiet, og de andre studerende kontakter mig, men alligevel føler jeg mig lidt udenfor. Jeg var heller ikke med på rusturen, for psykisk kunne jeg ikke overskue at være to-tre dage ude i en skov,« siger hun.

Michelle Jensen drømmer om at kunne tage kandidaten med fra KU. Bagefter – hvis det lykkes – ser hun masser af muligheder for at finde et arbejde – og for at vise, at man godt kan, selv om man har borderline.