Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Navne

»Pengene skal gå til at bore en 700 meter iskerne i det Arktiske Ocean«

Navne — Glaciolog og geofysiker Dorthe Dahl-Jensen har modtaget pris fra Carlsbergfondet for sin mangeårige forskning af iskerner og klimaets udvikling.

Hvem er hun?

Professor Dorthe Dahl-Jensen er forsker ved Center for Is og Klima på Niels Bohr Institutet ved Københavns Universitet. Som forsker har hun beskæftiget sig med iskerneboringer i Grønland, ferskvands betydning for marint liv og Jordens klimaudvikling.

Fra 2007 til 2011 ledede hun et forskerhold fra 14 forskellige lande i det internationale forskningsprojekt North Greenland Eemian Drilling. Iskerneprøver fra projektet blev efterfølgende brugt til at rekonstruere klimaets udvikling, som blev bragt i det anerkendte tidsskrift Nature.

Dorthe Dahl-Jensen er netop hjemvendt fra 2,5 måneder i Østgrønland, hvor hun arbejdede på The East Greenland Ice-core Project (EastGRIP). Forskningsprojektet skal undersøge, hvordan isstrømme vil påvirke fremtidige vandstigninger. Det undersøges gennem iskerner, som befinder 2650 meter under den østgrønlandske is.

»Vi har ikke kunnet komme bore i to år, så vi har brugt enormt meget tid på at fjerne sne, fordi vores lejr var helt druknet. Vi er 2.420 meter nede på nuværende tidspunkt, men vi regner med at nå bunden næste år,« siger hun.

Blå bog

Dorthe Dahl-Jensen (f.1958) er glaciolog ved sektionen for Is, Klima og Geofysik ved Niels Bohr Institutet. Hendes forskningsområde er iskerneforskning, hvor hun rekonstruerer Jordens klimaudvikling over mange tusind år. Hun har udgivet mere en 80 forskningsartikler og arbejder netop nu på et projekt i Østgrønland.

Hvorfor læser jeg om hende?

Onsdag den 31. august modtog Dorthe Dahl-Jensen Carlsbergfondets Forskningspris på en million kroner. Prisen blev overrakt af H.K.H. Kronprinsessen foran uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen, præsident for Videnskabernes Selskab Marie Louise Nosch og Carlsbergfondets bestyrelsesforkvinde Majken Schultz på Ny Carlsberg Glyptotek.

»Det er en kæmpestor ære, fordi det er en anerkendelse af min og hele min forskergruppes arbejde. Det er en stor pris at modtage, da man bliver indstillet af forskningsfæller fra Videnskabernes Selskab,« siger Dorthe Dahl-Jensen

Priskomitéens begrundelse for at Dorthe Dahl-Jensen skulle modtage prisen er blandt andet hendes mangeårige og banebrydende arbejde med arktisk is.

»Eksempelvis har hendes dateringer af grønlandske iskerner vist, hvordan atmosfæren er blevet påvirket af både menneskelige aktiviteter og naturbegivenheder gennem de seneste 2.000 år, herunder af skovafbrænding, industrialisering og vulkanudbrud,« skriver Carlsbergfondet i motiveringen.

750.000 kroner af pengebeløbet er øremærket forskningsaktiviteter, mens de resterende 250.000 er en personlig hædersgave.

»Midlerne skal gå til at bore en 700 meter iskerne i Canadas Arktiske Ocean,« siger Dorthe Dahl-Jensen om sit næste forskningsprojekt.

Hvor er det nu lige, jeg kender hende fra?

Siden Dorthe Dahl-Jensen færdiggjorde sin ph.d. i 1988, har hendes forskning i polar glaciologi høstet både international hæder og ærespriser. Heriblandt EU’s Decartes-prisen (2008), Louis Agassiz Medal fra European Geosciences Union (2014) og Hans Egede Medaljen, som blev overrakt af H.M Dronning Magrethe i maj 2022. Derudover er hun også medlem af Videnskabernes Selskab.

Dorthe Dahl-Jensen er den første kvinde, der blev ansat som professor i fysik ved Københavns Universitet. Hvis efternavnet Dahl-Jensen virker bekendt, skyldes det, at hendes søster Trine Dahl-Jensen også er i forskningsverdenen inden for jordskælv og seismologi.

LÆS OGSÅ: Trine Dahl-Jensen vil have flere kvinder i forskning

Skal jeg gøre noget?

Hvis du vil vide mere om klimaudvikling og iskerneboringer, anbefaler Dorthe Dahl-Jensen at besøge EastGRIP’s hjemmeside her, eller Center for Is og Klimas hjemmeside her.

»Der er en masse information om klimaet, og hvad vi lærer ved at kigge tilbage i tiden gennem isen. Det er lavet helt tilgængeligt og henviser til artikler, hvis man er mere interesseret,« siger hun.

På hjemmesiderne kan man både sætte sig ind i den aktuelle forskning, og læse dagbøger fra felten.

Annonce

Seneste