Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Trine Dahl-Jensen vil have flere kvinder i forskning

Forbilleder — Der er stadig væsentligt færre kvinder i toppen af dansk forskning, end der er mænd. Og går vi tilbage i forskningshistorien, er der endnu færre kvinder. Men de findes. Og har stor betydning for nutidens stjerneforskere. Mød seismolog Trine Dahl-Jensen, der her fortæller om sit store forbillede Inge Lehmann.

»Det ærgrer mig altså, at hun ikke har fået en buste, som de andre har.«

Trine Dahl-Jensen står med armene i siden og betragter Inge Lehmanns mindesmærke på Frue Plads.

Pladsen er prydet af irrede bronzebuster, der forestiller Københavns Universitets største koryfæer. Alle busterne er mænd. På hjørnet ud mod Fiolstræde ved siden af Niels Bohr står Inge Lehmanns lidt mere kryptiske mindesmærke.

Der er næppe mange af de forbipasserende, der intuitivt vil koble den abstrakte skulptur til Inge Lehmann, den danske matematiker og seismolog, der i 1936 opdagede Jordens indre kerne. Med mindre de er mere end almindeligt interesseret i geofysik.

Inge Lehmann (1888-1993)

Dansk matematiker og seismolog.

Uddannet fra Københavns Universitet og i Cambridge.

Fremsatte i 1936 teorien om, at jorden har en fast indre kerne.

Leder af den seismologiske afdeling på Geodætisk Institut fra 1928-1953.

Æresdoktor ved Columbia University og modtager af Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskabs Guldmedalje, William Bowie-medaljen, Emil Weichert-medaljen m.fl.

Til gengæld vil folk, der netop interesserer sig for geofysik og genkender Inge Lehmann i den sorte granit undre sig over nogle af detaljerne. Som Trine Dahl-Jensen:

»Der er fejl i mindesmærket. Monumentet består af en søjle, hvor der sidder en halvkugle. På den flade side af halvkuglen er der en masse streger. De streger er næsten en figur fra Inge Lehmanns verdensberømte publikation P’ (udtalt P-mærke, red.), hvor hun præsenterede sine tanker om Jordens indre kerne, men der er fejl i de streger. To af dem giver ikke fysisk mening. De kan slet ikke kan være der, men den vigtigste linje – selve P’-stregen – mangler.«

Trine Dahl-Jensen opdagede fejlen, da hun var inviteret til at tale i forbindelse med præsentationen af monumentet i 2017. Hun er selv seismolog og arbejder som seniorforsker på GEUS (De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland). Ved siden af sit akademiske arbejde holder hun foredrag om sit videnskabelige forbillede Inge Lehmann.

Knivskarp i en alder af 103

Som ung forsker fik Trine Dahl-Jensen selv mulighed for at møde sit forbillede, da hun i 1991 modtog Inge Lehmanns rejselegat. Hun var den sidste, der fik overrakt legatet personligt af den på det tidspunkt 103 år gamle Lehmann:

Det møde gjorde et meget stort indtryk på mig.

Trine Dahl-Jensen om at møde sin 103-årige heltinde i 1991

»Det var nok det tidspunkt, hvor hun for alvor blev min queen,« griner hun og beskriver sit indtryk af en knivskarp 103-årig Inge Lehmann:

»Denne her meget, meget gamle dame, som var blind og sad i kørestol, havde læst min ansøgning fra ende til anden. Vi havde en faglig diskussion om, hvad der var godt, og hvad der var skidt. Hun kom med forslag til, hvad hun ville gøre og så videre. Hun var helt med på, hvad det handlede om. Det møde gjorde et meget stort indtryk på mig.«

Hvad gør Inge Lehmann til et godt forbillede i din optik?

»Hun var fantastisk dygtig til det, hun lavede. Og så bør hun være verdensberømt, fordi hun er et af de mennesker, der har lært os et hovedtræk ved vores planet, nemlig at jorden har en indre kerne. Hun var dygtig og gjorde store opdagelser. De to ting.«

Frem i lyset

På trods af det fejlbehæftede mindesmærke er Trine Dahl-Jensen glad for, at Inge Lehmann stille og roligt er ved at blive mere kendt i Danmark gennem bøger, teaterstykker og en kommende biografisk film. En udvikling hun også selv har været med til at drive:

»De sidste 20 år har jeg af princip ikke holdt et foredrag uden at introducere mit publikum for Inge Lehmann. Nogle gange bare med et enkelt slide, men for tiden holder jeg foredrag specifikt om hende.«

Hvorfor har du det princip?

»Det er vigtigt for mig at gøre noget for, at unge kvinder også interesserer sig for naturvidenskab. Den bedste måde at gøre det på er ved at have et godt forbillede. Inge Lehmann er et prima eksempel, synes jeg, og så passer det jo fint med, at jeg selv arbejder med jordskælv.«

Det er vigtigt for mig at gøre noget for, at unge kvinder også interesserer sig for naturvidenskab.

Trine Dahl-Jensen

I sin samtid fik Inge Lehmann primært anerkendelse i udlandet. Særligt i USA under den kolde krig gjorde man brug af hendes enestående evner til at aflæse rystelser i jorden, hvilket bidrog til at aflure styrke og placeringer af Sovjetunionens atomprøvesprængninger.

I Danmark udeblev anerkendelsen. Inge Lehmann blev for eksempel aldrig tilbudt medlemskab i Videnskabernes Selskab på trods af en lang karriere som leder af Geodætisk Institut og mange internationale æresbevisninger, fortæller Trine Dahl-Jensen:

»Hendes kollegaer fra udlandet, blandt andre geofysikeren Harold Jeffreys, opfordrede det danske Videnskabernes Selskab til at invitere hende indenfor. Det gjorde de ikke. De gav hende en guldmedalje, men hun blev aldrig medlem.«

LÆS OGSÅ: Marie-Louise Bech Nosch: »Vi skal væk fra kun at tænke på enkeltstående genier«

Hullet i fødekæden

Trine Dahl-Jensen er en flittig foredragsholder og vejleder for både bachelor-, speciale-, og ph.d.-studerende, og hun håber at kunne være med til at bane vejen for næste generation af forskere. I samme åndedrag understreger hun, at opgaven med at udligne kønsuligheden blandt topforskere langt fra er løst med forbilleder alene:

»Jeg tror, at skismaet med at være kvinde ligger et andet sted i dag end i Inge Lehmanns studietid. Dengang var det en udbredt opfattelse, at for mange studier kunne gøre kvinder infertile,« siger Trine Dahl-Jensen med himmelvendte øjne og et skævt smil.

»I dag kan man jo se, at i fødekæden med de nyuddannede, ph.d.-studenter og adjunkter er der stort set ligevægt mellem mænd og kvinder. Sådan har det været i 20 år, men der er stadig overvægt af mænd blandt fastansatte forskere.«

Ligheden mellem mænd og kvinder på de lavere niveauer i forskningsverdenen har tilsyneladende brug for mere end blot tid for at slå igennem i toppen:

»Man bliver ved med at sige, at vi skal give tid til, at de kan arbejde sig igennem systemet, men det virker bare ikke. Det sker ikke. Statistikken har ikke ændret sig. I dag på GEUS er vi under 30 procent kvinder blandt de fastansatte seniorforskere. Jeg tror det bedste, man kan gøre, er at være der selv og opfordre andre til at søge de faste stillinger.«

I forbindelse med kulturfestivalen Golden Days kan du opleve Trine Dahl-Jensen og andre kvindelige forskere fortælle om deres kvindelige forbilleder fra forskningshistorien under titlen Min Dronning. Arrangementerne er gratis og foregår på Café Europa.

Seneste