Milliarder til nye laboratorier og bygninger

Politikerne var rygende uenige undervejs i forhandlingerne om globaliseringspuljen, men til sidst endte de alligevel den 5. november med at ryge fredspibe og fordele de godt syv milliarder kroner i fællesskab.

For Københavns Universitet (KU), der længe har lidt under forældede laboratorier og
bygninger med mere end et halvt århundrede på bagen, betyder forliget cirka 2,5 milliarder til nybyggeri og renoveringer.

Der bliver samlet afsat seks milliarder kroner til modernisering og nybyggeri på landets universiteter, heraf kommer de tre milliarder kroner fra globaliseringspuljen.

Ifølge universitetsdirektør Jørgen Honoré fortsætter arbejdet med at konkretisere byggeplanerne nu i højeste gear. Man planlægger blandt andet at opføre en ny Panumbygning og Niels Bohr Science Park på Nørre Campus.

»Vi er naturligvis glade for, at det hele nu er faldet på plads. Vi kan sandsynligvis indgå aftaler med Universitets- og Bygningsstyrelsen om opførelsen af konkrete byggerier allerede først i det nye år,« siger Jørgen Honoré.

God balance

De studerende på Samfundsvidenskab og Humaniora kan også gøre sig håb om at få bedre vilkår. De samfundsvidenskabelige og humanistiske uddannelser får således gradvis hævet taxametret til i alt 5.000 kroner ekstra i 2012 som følge af forliget.

Tilskuddet fra ministeriet, der i dag er på godt 41.000 kroner, udløses når en studerende består eksamener svarende til et årsværk.
Universitetsdirektøren er positiv over for stigningen.

»Politikerne har fundet en tilfredsstillende balance på taxameterområdet, og 5.000 kroner vil helt sikkert gøre en forskel, så vi får mulighed for at levere mere og bedre undervisning,« siger Jørgen Honoré.

Han kan dog ikke læse ud af forligsteksten, om regeringen vil stoppe praksis med rutinemæssigt at skære to procent af tilskuddet hvert år ved hjælp af den såkaldte grønthøstermetode.
Hvis det ikke er tilfældet, vil taxameterstigningen hurtigt blive udhulet igen.

Usikkert budget

Universitetsdirektør Jørgen Honoré havde gerne set, at flere af globaliseringsmidlerne var blevet fordelt som basismidler, universiteterne selv kan bestemme over.

Han er derfor ikke begejstret for, at forliget kun betyder en begrænset stigning i basismidlerne i forhold til de 90 millioner kroner, regeringen spillede ud med i forslaget til finanslov.
Universiteterne får samlet 205 millioner kroner mere i basismidler, end regeringen havde stillet i udsigt.

KU får som tommelfingerregel cirka 30 procent af midlerne, når universiteterne skal dele. Men ifølge KU´s beregninger betyder regeringens finanslovsforslag samtidig et fald i tilskudsdelen af omsætningen på godt 150 millioner kroner.

Universitetsdirektøren kan endnu ikke sige, om nettoresultatet ender med at blive positivt eller negativt, da man først skal have overblik over, hvor mange eksterne midler fakulteterne forventer at hente hjem, og det er der sandsynligvis først om en måned.

»På længere sigt må vi have drøftet med politikerne om ikke universiteterne kan få nogle mere sikre langsigtede budgetforlig,« siger Jørgen Honoré.
clba@adm.ku.dk