Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

»Mine lår brænder«: Humaniorastuderende savnede bordene på første undervisningsdag

Håndsprit, brok og urolige siddestillinger prægede den første undervisningsdag på Det Humanistiske Fakultet efter sommerferien. Der var nemlig ingen borde.

En flok nye historiestuderende sidder lidt rastløst på deres stole. De lægger benene over kors eller flytter dem op på stolekanten, mens de balancerer deres bøger sammen med computeren eller notesbogen i skødet.

Det er de studerendes første undervisningsgang på Københavns Universitet, men lokalet, de sidder i, ser nok ikke helt ud, som de havde forestillet sig. Noget mangler nemlig: bordene.

Efter tre kvarters undervisning af seminaret Fra adelsvælde til enevælde: Danmarks historie fra 1600-1750 er luften i lokalet blevet tæt, og det er tid til den første pause.

LÆS OGSÅ: Ergoterapeuter kritiserer, at studerende skal undvære borde

En af de studerende Helena Jensen udtrykker sin lettelse over at være sluppet ud af lokalet og tager sig til ryggen:

»Det er virkelig ikke særlig godt. Jeg har allerede fået ondt i ryggen,« siger hun.

Jeg tænker virkelig, at det kunne være et power move at købe sådan et klap-op bord

Gustav Kruse, historiestuderende

Ved siden af står hendes medstuderende Jonas Lykou og Gustav Kruse.

»Jeg har rygproblemer i forvejen, så jeg føler, at jeg har en god måde at sidde på, men det er svært, at man ikke kan have computeren et lige sted. Den glider ned, når den sidder på lårene,« siger Jonas Lykou.

2020 er året for ændrede begivenheder, og den første undervisningsdag for universitetets humaniorastuderende er ingen undtagelse. I august måned blev det annonceret, at fakultetet ville fjerne bordene i undervisningslokalerne for at undgå spredning af covid-19, hvilket har udløst kritik fra både studerende og ergoterapeuter.

Bøger flyder og håndsprit uddeles flittigt

Mandag den 31. august skal den nye idé stå sin test.

Signe Karlsen og Julien Daniel, der læser Østeuropastudier, har netop haft første møde med den bordløse undervisning, og ifølge de to studerende er det ikke helt let at jonglere med både kompendier, kladdehæfter og computer.

»Det er faktisk ret omfattende at sidde med det hele,« siger Signe Karlsen, mens en underviser kommer forbi og giver alle en klat håndsprit – noget alle ansatte eftersigende er udstyret med.

»Man er jo vant til, at man har et bord og en stol. Man sidder jo ikke skidegodt, men det er lige til at overkomme i to timer, synes jeg.«

SKRIV DIG OP TIL UNIAVISENS NYHEDSBREV HER

Julien Daniel giver Signe Karlsen ret, men tilføjer, at han er glad for, at undervisningen overhovedet bliver afholdt på campus:

»Man er selvfølgelig glad for at se de andre.«

Skiftende stillinger og balancegang

Ifølge Det Humanistiske Fakultet er bordene blevet fjernet , fordi hele hold dermed kan overholde afstandskravene i undervisningslokalerne – og fordi feedbacken på online-undervisning har været så negativ, at fakultetet så vidt muligt ville undgå det.

På Saxo-Instituttet, hvor de historiestuderende hører til, har man besluttet, at alle forelæsninger i auditorier bliver online, mens mindre holdundervisning, som for eksempel seminarer, bliver i klasselokalerne – altså uden borde.

Det er virkelig ikke særlig godt. Jeg har allerede fået ondt i ryggen

Helena Jensen, historiestuderende

Underviseren Sebastian Olden-Jørgensen indleder sin undervisning med at viderebringe de retningslinjer, han har fået af ledelsen.

»I sidder forhåbentlig lige over de hvide prikker,« siger han i sin coronabriefing og kigger ned på de runde klistermærker, der klæber sig til gulvet under de studerendes stole.

Han siger også »blended learning« og »hensyn« et par gange, og derefter går undervisningen i gang.

Det fungerer som et sædvanligt seminar, hvor de studerende diskuterer og svarer på spørgsmål fra underviseren, men efter et kvarters tid bliver kroppene trætte og rastløse, og taskernes indhold stjæler mere og mere gulvplads, som tiden skrider frem.

Nej tak til fjernundervisning

Hvis man spørger Helena Jensen, Jonas Lykou og Gustav Kruse, om de hellere ville have haft fjernundervisning end undervisning uden borde, lyder dog et klart nej fra dem alle.

»Det er altså lidt sygt at sætte det op på den måde. Man kan jo ikke sige: ’Vil I have borde, eller vil I have fjernundervisning?’ Det handler bare om at spritte et bord af, ligesom når du er oppe i et fitnesscenter,« siger Helena Jensen, der foreslår, at universitetet investerer i bedre stole.

billede: Johanne Nedergaard/Uniavisen
Alle stole skal befinde sig over de hvide prikker, der er blevet markeret i alle undervisningslokaler.
billede: Johanne Nedergaard/Uniavisen
billede: Johanne Nedergaard/Uniavisen

Alle er enige om, at studiestarten – under omstændighederne – har været vellykket, og undervisningen stadig er spændende. Nogle begynder endda at se muligheder i den nye bordfrie situation:

»Jeg tænker virkelig, at det kunne være et power move at købe sådan et klap-op bord,« siger Gustav Kruse.

Ifølge en anden studerende Eiri Holm er den bordfrie undervisning bare et spørgsmål om tilvænning:

»Mine lår brænder fra computeren, og jeg mangler et sted at stille mine ting, men jeg tror, at man kan vænne sig til det, ligesom man har skulle med alt andet i den her situation.«

Studerende klumper sammen i pausen

Sebastian Olden-Jørgensen er lektor i historie og underviser typisk de førsteårsstuderende i de seminarer, der introducerer dem til faget.

Efter den første undervisningsgang gør han status:

»Jeg synes jo, at det et gået udmærket. Det værste er nok, at de studerende ikke har noget sted at sætte deres kaffekop. Andelen af folk, der kommer tilbage med en kop kaffe fra café Helga eller Mødestedet, er tydeligt mindre,« siger Sebastian Olden-Jørgensen.

»Det værste er, at nogen simpelthen får dårlig ryg af at skulle sidde på den måde, men det er jo meget individuelt, hvad man kan holde til.«

Sebastian Olden-Jørgensen har altid holdt dialogbaseret undervisning, hvilket betyder, at de studerende ikke skriver bunkevis af notater. Han kalder det bordfrie initiativ for »den mest nærliggende og hurtige løsning,« men siger også, at det ikke løser alle problemer:

»Når de studerende står i pausen og snakker, så står de jo lige så tæt, som hvis de havde siddet to og to ved siden af hinanden ved et bord.«

Seneste