Minister: Forskningssamarbejde er nødvendigt – men vi må vide, hvem vi lukker ind

Internationalisering er ikke bare ønskværdig – den er nødvendig.

Det var budskabet, da der var forskningspolitisk årsmøde i Videnskabernes Selskab 12. maj. Men samarbejde på tværs af grænser kræver også omtanke, for verden har forandret sig.

I centrum af årsmødet stod lanceringen af årets hvidbog og en tale fra uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M), der advarede mod både naivitet og isolation.

»Vi har brug for stærke internationale forskningssamarbejder – ikke på trods af verdens uro, men i en eller anden grad også på grund af verdens uro,« sagde ministeren.

En verden i forandring

Verden er ikke længere så forudsigelig, som den var, da Danmark i 00’erne satsede massivt på internationalt samarbejde, mobilitet og globalt udsyn i forsknings- og uddannelsespolitikken.

»Vi lever i en tid, hvor akademisk frihed påvirkes af storpolitiske interesser,« sagde ministeren og pegede på to lande.

LÆS OGSÅ: Vicedirektør advarer: Truslen fra udenlandsk forskningsspionage stiger i fremtiden

Kina, som Danmark tidligere har samarbejdet tæt med, bliver i dag beskyldt for forskningsspionage og for at bruge forskningssamarbejder til militære formål.

Og i USA har den nye Trump-administration med ministerens egne ord sat forskningsfriheden under pres – blandt andet ved at true med at fratage universiteter støtten, hvis de forsker i bestemte emner.

LÆS OGSÅ: KU-projekt lukker efter amerikansk pres

Færre, men bedre

I mange år var internationalisering et spørgsmål om at få så mange udenlandske studerende som muligt til Danmark. Jo flere hoveder og hænder, jo bedre en forretning for statskassen. Men nu er det ikke længere antallet, der tæller. Det handler om, hvem der kommer, hvad de kan – og om de bliver.

Det er den kursændring, Videnskabernes Selskab slår til lyd for i årets hvidbog. Hvor Danmark tidligere satsede på kvantitet, anbefaler selskabet nu en langt mere målrettet og kvalitetsfokuseret tilgang.

Ikke mindst fordi adskillige mindre fag – på KU for eksempel filosofi og ægyptologi – har mærket konsekvenserne af de senere års politiske nedskæringer på engelsksprogede uddannelser. Internationale studerende var for flere fag afgørende både for det faglige niveau og for at kunne opretholde undervisningen.

Samtidig viser tallene, at de internationale dimittender, der bliver i Danmark, i gennemsnit bidrager markant til den danske økonomi. Og flere bliver. Fastholdelsen er stigende – ikke mindst på grund af målrettede indsatser fra universiteter, erhvervsliv og organisationer.

Europas chance

Christina Egelund betonede i sin tale, at Danmark ikke kan klare sig alene. Det europæiske forskningssamarbejde skal styrkes både i bredden og i dybden. Hun understregede, at Europa historisk har stået som garant for fri tænkning og uafhængig forskning.

»Hvis Europa skal være en form for ledestjerne, kræver det, at vi forsvarer de værdier, som gør os stærkere – også når det bliver svært,« sagde hun.

Ifølge ministeren er samarbejde på tværs af grænser ikke noget, vi kan vælge til eller fra, når verden skælver. Det er en nødvendighed.

Samtidig understregede Christina Egelund dog, at det kræver dømmekraft: Danmark kan ikke samarbejde med hvem som helst om hvad som helst.

I hvidbogen beskrives det som en balancegang: På den ene side må man ikke ignorere sikkerhedstrusler fra autoritære regimer. På den anden side må man heller ikke afskære sig selv fra adgang til viden og samarbejde på områder, hvor andre er førende.

Som ministeren selv formulerede det mod slutningen af hendes tale:

»Det handler ikke om at lukke dørene, men det handler om at vide, hvem der går igennem hvilke døre.«