Minister vil styrke tysk og fransk på universiteterne: »Sprogkundskaber er en del af vores europæiske identitet«

Regeringen vil afsætte 68 millioner kroner til at styrke tysk og fransk på de videregående uddannelser.

Det fremgår af en pressemeddelelse fra Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Baggrunden for den ekstra pose penge er et markant fald i optaget af studerende på sprogområdet de seneste 15 år.

Tal fra Uddannelses- og Forskningsministeriet viser, at optaget på de almene sprogfag er halveret fra omkring 1.900 studerende i 2011 til cirka 1.000 i 2025. På tysk og fransk alene er faldet i den samme periode endnu mere markant: fra omkring 200 til blot 84 studerende i år.

LÆS OGSÅ: Ministeren vil ’tale sprogfagene op’ – tak, men hvor er pengene?

Det samlede optag til de videregående uddannelser er steget med fem procent i samme periode. I dag er der færre universiteter, der udbyder tysk og fransk, end for 20 år siden.

Minister: Ikke holdbart kun at tale engelsk

Uddannelses- og forskningsminister Christina Egelund (M) begrunder initiativet med behovet for at styrke både uddannelses- og erhvervslivets sproglige kompetencer.

»Det er ikke holdbart, at vi kun taler engelsk sammen, hvis vi vil være et dannet samfund. Især som verden ser ud lige nu, er det vigtigt, at vi kan kommunikere, forstå hinanden og handle med hinanden på tværs af grænser og kulturer. Jeg vil faktisk gå så vidt som til at sige, at sprogkundskaber er en del af vores europæiske identitet,« siger hun.

I 2021 besluttede et enigt Folketing at afsætte 40 millioner kroner til det såkaldte sprogløft, som skulle gøre tysk- og franskuddannelserne mere attraktive. Midlerne blev blandt andet brugt til mindre undervisningshold, flere sprogtimer og intensive forløb i starten af studiet. Evalueringer viste, at indsatsen havde positiv effekt på både fastholdelse og fagligt udbytte.

LÆS OGSÅ: Sprogløftet sløjfes fra 2025: »Det vil koste på slutresultatet«

Pengene udløb dog i 2025 uden forlængelse og uden udsigt til nye midler før nu.

Finansiering fra flere puljer

Ifølge uddannelses- og forskningsministeriet skal 50 millioner kroner findes i finansloven for 2026, mens de resterende 18 millioner kroner kommer fra såkaldte kvalitetsmidler. Midlerne skal bruges på en række initiativer, der endnu ikke er detaljeret fastlagt.

Regeringen lægger dog vægt på, at investeringerne skal sikre, at der også i fremtiden uddannes lærere i fremmedsprog til både grundskole og gymnasium, og at erhvervslivet kan rekruttere kandidater med tysk- og franskkundskaber.

LÆS OGSÅ: »Det giver mig livsglæde, at jeg dyrker min store passion«

I løbet af efteråret vil ministeren indlede en dialog med universiteter, uddannelsesinstitutioner og andre aktører for at få input til, hvordan indsatsen bedst tilrettelægges.