Sprogløftet sløjfes fra 2025: »Det vil koste på slutresultatet«

Det var et enigt Folketing, der i 2021 besluttede at give sproguddannelserne et økonomisk løft.

»Sprog giver adgang til viden, kultur og historie og er vigtigt for Danmarks samhandel og samarbejde med omverdenen,« lød begrundelsen dengang for sprogløftet, som sigtede mod at gøre tysk- og franskuddannelserne mere attraktive.

Nu, tre år senere, er midlerne opbrugt, og der er ikke udsigt til flere penge.

Trods protester fra flere aktører i form af debatindlæg og et åbent brev fra DM-universitetsformand Brian Arly til Folketingets partier, er sprogløftet ikke medtaget i den nye finanslov.

LÆS OGSÅ: Udsatte fremmedsprog presser den kulturelle fødekæde

Det ærgrer Kirsten Kragh, viceinstitutleder på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, ENGEROM, som mener, at sprogløftet har haft stor værdi for uddannelserne de sidste tre år.

Et helt nødvendigt løft

Spørger man Kirsten Kragh, er sproguddannelsen både krævende og kompleks. Udover at lære selve fremmedsproget skal de studerende også sætte sig ind i den kultur og litteratur, der er knyttet til sproget.

»Det kræver mange timer at lære et nyt sprog. På samme måde som det at lære at spille et instrument, har sprogfagene en færdighedsorienteret dimension. Der har ikke været tilstrækkelige ressourcer til at imødekomme det faktiske behov for sproglæring,« siger Kirsten Kragh, som mener, at det økonomiske løft var nødvendigt.

Sprogløftmidlerne blev i høj grad brugt til at udvikle og afprøve nye undervisningsmetoder, fortæller viceinstitutlederen. Helt konkret blev der oprettet mindre undervisningshold, og de studerende fik flere sprogtimer.

Kirsten Kragh fortæller, at de nye studerende begynder på studiet med vidt forskellige sprogfærdigheder. Nogle har sproget med hjemmefra, eller også har de været på udvekslingsophold, som gør, at de allerede fra begyndelsen har et forspring. Andre kommer lige fra gymnasiet.

LÆS OGSÅ: 23 startede på Tysk i 2019, og det er alt, alt for få 

»Det er vigtigt, at de studerende, der kommer med sprogundervisning fra gymnasiet, også kan følge med. Derfor giver det mening at indføre niveauinddelt holdundervisning særligt i begyndelsen af uddannelsen, hvor de studerende nu får fire ugers intensivt sprogboost i studiestarten,« siger Kirsten Kragh og fortsætter:

»De mindre hold skaber et trygt læringsmiljø og styrker sammenholdet på uddannelsen.«

Hun fortæller, at pengene desuden er blevet brugt til at oprette en ressourcebank med læringsmidler, som understøtter de studerendes selvstudie. Alle nye studerende har derudover fået mulighed for at deltage i et fælles skræddersyet sprogskoleophold i Tyskland eller Frankrig i slutningen af første semester.

Hvordan har det virket?

Sprogløftet har ifølge Kirsten Kragh allerede sat sit aftryk på de studerendes evalueringer af uddannelsesforløbene.

»Det har hjulpet på fastholdelsen af de studerende. Det har også hjulpet på deres faglige tryghed. De studerende skriver i evalueringerne, at de ikke forstår, hvordan de nogensinde kunne være kommet igennem uddannelsen, uden at have haft ekstra sprogpraksistimer.«

Også Kirsten Busch Nielsen, dekan på Det Humanistiske Fakultet på KU og Maja Horst, dekan for Arts på Aarhus Universitet, har været glade for tiltaget. De skriver i et debatindlæg i Altinget:

»Det tager tid at mestre et fremmedsprog på et niveau, der skaber kontakt, tillid og respekt, og løbende evalueringer viser, at de midlertidige midler gør en kæmpe forskel.«

Hvad sker der nu?

Til spørgsmålet om, hvad konsekvenserne af de nu manglende midler er, siger Kirsten Kragh:

»Det er et vigtigt men vanskeligt spørgsmål at besvare. Jeg synes, det er synd for de studerende. Og jeg forestiller mig, at det vil koste på slutresultatet,« siger hun og fortsætter:

Vi har været meget ekspressive om, hvor værdifuldt et arbejde der er kommet ud af midlerne

Kirsten Kragh, Viceinstitutleder på Institut for Engelsk, Germansk og Romansk

»Vi stiller os naturligvis undrende overfor, at man ikke fortsætter bevillingen. Vi ved, at det virker. Det er klart, at vi undersøger alle muligheder for, at vi kan beholde tiltagene. De gode erfaringer er tænkt ind i udviklingen af nye studieordninger, men det er selvfølgelig en vanskelig situation at skulle sikre flere timer uden flere midler.«

LÆS OGSÅ: Sprogdøden fortsætter: So long, farewell, auf wiedersehen, adieu

Kirsten Kragh siger, at instituttet godt kan klare sig for færre midler. Det skyldes, at en stor del af sprogløftmidlerne blev brugt på udviklingen af nye undervisningsmetoder. Men for at kunne sikre at tiltagene kan fortsætte, er der ifølge viceinstitutlederen brug for endnu en økonomisk tilførsel.

Kunne I have gjort mere for at sikre, at midlerne blev forlænget?

»Vi har været meget ekspressive om, hvor værdifuldt et arbejde der er kommet ud af midlerne. Vi har evalueret, vi har skrevet artikler, vi har haft møder med folk oppe i systemerne. Så jeg synes, vi har gjort, hvad vi kunne. Men det skal jo ramme de rigtige steder.«