Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Ministerens mål for nyt bevillingssystem møder modstand

REFORM - Han har ikke rigtig foreslået noget endnu, men minister Esben Lunde Larsen møder alligevel skepsis fra flere universiteter og studerende, der argumenterer mod ministerens mål for et nyt bevillingssystem, der skal erstatte taxameterordningen.

»Der ligger ingen færdige modeller klar i skuffen,« sagde Esben Lunde Larsen (V), da han torsdag den 4. februar holdt dialogmøde om et nyt bevillingssystem for uddannelserne, som skal erstatte den nuværende taxameterordning.

Uddannelses- og forskningsministeren har dog fastsat nogle mål for modellen, som han fremlagde i sin tale ved dialogmødet;

»Regeringens mål med det er klart: Det skal understøtte kvalitet, ikke kun kvantitet. Det skal honorere, at de kandidater, der uddannes, også er i stand til at få et relevant job, når de er færdige. Og så skal systemet støtte op om, at vi fortsat har adgang til gode uddannelser i hele Danmark,« sagde han i talen, som kan læses på ufm.dk.

»Bør universiteterne belønnes for at udklække mandlige kandidater, da disse erfaringsmæssigt opnår en højere livsløn end kvindelige kandidater?« – Aalborg Universitet

Allerede inden mødet havde flere parter dog udtrykt en vis skepsis over for de omtalte mål. Målene blev præsenteret i slutningen af 2015, da uddannelsesinstitutioner og andre interesserede parter blev inviteret til at indsende skriftlige indspil til arbejdet med bevillingssystemet til uddannelses- og forskningsministeriet. Ved svarfristen den 29. januar havde 44 uddannelsesinstitutioner, studenterorganisationer, parter fra erhvervslivet og andre organisationer indsendt deres forslag og kommentarer.

Især universiteterne argumenterer i deres svar mod ministerens mål om at bruge bevillingssystemet til at understøtte »en bedre overgang til arbejdsmarkedet og et regionalt forankret uddannelsesudbud,« som det formuleres på ministeriets hjemmeside. Københavns Universitet (KU) skriver for eksempel;

»KU er enig i, at det videregående uddannelsessystem skal sikre uddannelser med relevans for arbejdsmarkedet, samt at der skal være en passende regional uddannelsesdækning. KU finder dog ikke, at bevillingssystemet er velegnet til at håndtere disse problemstillinger.«

Også Aalborg Universitet stiller sig kritisk overfor ministerens mål;

»Et bevillingssystem for uddannelse skal efter Aalborg Universitets opfattelse have langsigtet virkning, mens parametre som beskæftigelsesgrad, mobilitet og lignende forhold har mere kort sigte. Sidstnævnte kan ændre sig med økonomiske konjunkturer og ændres med siddende regeringers politisk prioritering. Disse bør reguleres via andre styringsmekanismer end via det overordnede bevillingssystem til uddannelse.«

Nej tak til beskæftigelsesmål

Fra flere sider argumenteres der mod ministerens mål om at bruge bevillingssystemet til at arbejde med beskæftigelsen. En stor andel af universiteterne samt Danske Studerendes Fællesråd og Akademikerne skriver i deres indspil, at det ikke bør være en del af systemet.

Både KU og Aarhus Universitet (AU) gør opmærksom på, at der allerede arbejdes med beskæftigelsen via dimensioneringen, og at inkorporere beskæftigelsen i bevillingssystemet altså vil føre til ‘dobbeltstyring’, mens Copenhagen Business School (CBS) mener, at man bør bruge udviklingskontrakterne til at arbejde med beskæftigelsen, »da det er for komplekst til håndtering via økonomiske incitamenter,« skrives der.

Læs mere:

Det er du værd

Aalborg Universitet peger på flere problematikker ved at tage hensyn til beskæftigelse i bevillingen;

»Bør universitetet fx straffes for, arbejdsmarkedet i regionen er mindre, og at det derfor kan tage længere tid at komme i job? Bør universiteterne belønnes for at udklække mandlige kandidater, da disse erfaringsmæssigt opnår en højere livsløn end kvindelige kandidater? Bør et universitet straffes i sin uddannelsesbevilling for, at kandidater ønsker at blive i regionen og derved i gennemsnit går længere tid efter endt uddannelse, før de opnår beskæftigelse, men til gengæld på sigt medvirker til at skabe vækst i randområder?« spørger Aalborg Universitet, og fortsætter;

»Såfremt kvalitetsmål som livsløn og beskæftigelse skal indgå i sammensætningen af uddannelsesbevillingen, vil det derfor synes nødvendigt at korrigere for forhold, som universitetet ikke har indflydelse på.«

»Særligt politisk motiverede ønsker om udvikling af uddannelser – med stor hensyntagen til regional placering – bør efter DTU’s opfattelse ikke indlejres i et bevillingssystem« – DTU

Akademikerne og Danske Studerendes Fællesråd (DSF) er også stærkt kritiske overfor et bevillingssystem, som læner sig op ad beskæftigelsen, da de mener, beskæftigelsen påvirkes alt for meget af svingende konjunkturer, og uddannelsesinstitutionernes økonomi derfor bliver meget usikker.

»Det betyder, at institutionerne tvinges til at være konservative i deres budgettering, og det går ud over udviklingen af nye undervisningsmetoder og opbygning af stærke sociale og faglige studiemiljøer,« skriver DSF.

De mener desuden, at et bevillingssystem bundet op på beskæftigelsen kan medføre en ond spiral, hvor uddannelser med højere ledighed får et fald i indtægter, som vil påvirke kvaliteten negativt og derfor forværre beskæftigelsessituationen yderligere og så videre.

Nej tak til regionalisering

Også ministerens intention om regionalisering gennem bevillingssystemet møder modstand fra flere universiteter.

»Tilskudssystemet bør ikke bruges til at fremme dagsordenen om regionalisering,« skriver CBS, og både KU og AU advarer om, at et regionalt incitament vil udvande forsknings- og uddannelsesmiljøerne og derfor skade kvaliteten på uddannelserne.

Danmarks Tekniske Universitet (DTU) taler også imod ministerens mål;

»Særligt politisk motiverede ønsker om udvikling af uddannelser – med stor hensyntagen til regional placering – bør efter DTU’s opfattelse ikke indlejres i et bevillingssystem, hvis styrende elementer skal være kvalitet og relevans i uddannelserne udmøntet omkostningseffektivt.«

Minister Esben Lunde Larsen takkede ved dialogmødet torsdag for de mange input og forslag uden at kommentere dem konkret.

»De er afgørende for, at vi får en god proces omkring udviklingen af et nyt bevillingssystem. Og de er afgørende for, at vi i ministeriet allerede på nuværende tidspunkt har en god pejling af, hvad I særligt ønsker, at et nyt system skal honorere,« sagde ministeren.

I en skriftlig kommentar skriver KU’s vicedirektør for kommunikation, Jasper Steen Winkel, at man fra KU’s side mener, det er meget positivt, at »ministeren har lagt op til en bred og inddragende proces, hvor alle institutioner bliver hørt«.

Han svarer også ja til, om KU’s ledelse tror på, at ministerens mål for bevillingssystemet kan rokkes, da »der stort set er enighed om dette blandt universiteterne« og »synspunkterne ikke strider mod det, som ministeren har udtalt.«

uni-avis@adm.ku.dk

Seneste