Ministerens udvalg kalder på mere kontrol – det er på tide at sige fra

I EN TID PRÆGET AF af overenskomstforhandlingerne er det nemt at miste overblikket over, hvad der ellers sker. Det er et forhold, man godt kunne mistænke Uddannelses- og Forskningsministeriet i at have opfanget, for de har tilfældigvis valgt netop dette tidspunkt til at udsende en række anbefalinger for, hvordan man højner kvaliteten på de danske universitetsuddannelser. Desværre er det en række anbefalinger, der taler direkte ind i den diskurs om vækst, som regeringen bruger til at argumentere for mere kontrol og enstrenget ledelse.

DE 37 ANBEFALINGER er del af en rapport udgivet af ‘udvalget om bedre universitetsuddannelser’, og især de sidste to anbefalinger, som opfordrer til at studielederne udpeges af ledelsen og at studienævnene skal omlægges til at være rådgivende frem for beslutningstagende, er et tema i sig selv. Jeg og resten af Studenterrådet er ikke det mindste i tvivl om, at i tilfælde af at disse to anbefalinger gøres til virkelighed, vil det skabe lavere og ikke højere kvalitet. Men for nu vil jeg lade det ligge, da der er andet i rapporten som også kræver de studerendes opmærksomhed.

GENERELT PEGER RAPPORTEN i en meget ensidig retning. Man mener fra udvalgets side tydeligvis at kvalitetsuddannelse måles i beskæftigelsesprocenter og velstandsgevinster. Det handler om en instrumentalisering af uddannelserne, som reduceres til et simpelt middel. Man ignorerer fuldstændig tanken om at uddannelse har værdi i sig selv.

MAN PÅPEGER i rapporten at efterspørgslen på arbejdsmarkedet i store træk er fulgt med antallet af kandidatuddannede og fortsat vil gøre det. Altså at de nyuddannede ikke er en større byrde for samfundet nu end tidligere. Det stigende uddannelsesniveau skønnes faktisk at have genereret et produktivitetsbidrag svarende til en BNP-stigning på 60 mia. kr. frem mod 2030, men det er ikke nok. Som de skriver i rapporten: Vi kan få endnu mere ud af universitetsuddannelserne, end vi gør i dag. Man mener at kunne drage fordel af at ensrette de unges kompetencer mod arbejdsmarkedets efterspørgsel, et arbejdsmarked, de i rapporten ellers påpeger er i konstant forandring.

DER ER DOG OGSÅ, umiddelbart, mange positive anbefalinger i rapporten – vi vil gerne have mere formativ feedback og fagrelevante digitale kompetencer. Men et bestemt spørgsmål går igen: Hvor kommer pengene fra? Mange af de initiativer der lægges op til, kræver en tilførsel af ressourcer til sektoren – eller en omfordeling, og det er ikke umiddelbart vores indtryk, at politikerne vil poste flere penge i uddannelse. Så hvad er det, vi skal opgive i stedet?

ER DET DEN specialiserede faglighed? En bredere bachelor skal modarbejde frafald, men vil ende som en begrænsning af de studerende. Dimensionering er en del af hverdagen på universitetet, men har været et lokalt foretagende og bør forblive det. Vi tror ikke på, at arbejdsmarkedsbestemt dimensionering vil have optimale resultater, og vi ser en masse værdi i den brede faglighed, der findes på vores universitet. Både vi og Danske Universiteter mener, at der bør være mulighed for både at kunne tage en bred bachelor og at kunne vælge specifikt fra starten, sådan som det er nu, hvor vi har forskellige universiteter, der tilbyder forskellige udformninger af en universitetsuddannelse. At der er forskel på de danske universiteter mener vi generelt er en styrke.

MINISTEREN LADER DOG ikke til at være enig, for ensretning og øget politisk kontrol er nemlig et gennemgående tema i rapporten. Hvis man vil have selvstændige og ansvarsbevidste studerende, må man nødvendigvis give os muligheden for at blive det ved at have tiltro til os. At de studerende er dovne og ikke selv kan finde ud af at tage deres studie seriøst, er en total misforståelse, som gør at vi mister vores motivation og aldrig føler os gode nok. En stor del af studentermassen er allerede presset og stresset, noget man burde have fokus på at ændre. Men rapporten har fortsat fokus på højnet studieintensitet. Dette er under al kritik.

HVORNÅR INDSER REGERINGEN at vi uddanner os ud af interesse og at motiverede studerende er de dygtigste studerende? Hvornår indser de, at de er i gang med at dræbe den passion, der driver os? Vi fejrer i år 50 året for studenteroprøret, men oprør ser vi ikke meget af i dag. For de fleste føler sig fanget i et hamsterhjul og kan ikke slippe ud. Fremdriftsreformen har fungeret over forventning i det henseende, og rapporten kalder på yderligere kontrol af de studerende. Det er på tide, at vi siger fra, og det før de fjerner det sidste demokrati der findes på vores uddannelser. En rapport forfattet uden de studerende kan ikke fortælle, hvad en god universitetsuddannelse indeholder, for den vil nødvendigvis mangle blik for den faktisk oplevelse af at være studerende og vil derfor altid mangle et grundlæggende perspektiv. De kan ikke bare fjerne vores stemme på uddannelserne, for uddannelserne er til for os.