Bliver mit speciale sparet væk?

»DET ER en god idé at begynde at tænke på specialet allerede nu, så I kan vælge kurser, der klæder jer på til den store, afsluttende opgave.«

Stilhed. Panisk mumlen. Og derefter spørgsmålet: »Hvornår er det normalt at gå i gang med specialet?«

KNAPT ER introdagen for kandidatstuderende startet, før vi skal forberede os på den sidste krone på værket.

Når man på humaniora allerede har sparet først specialeforsvaret og dernæst specialeudtalesen væk og nu reducerer bedømmelsestiden, hvad bliver så det næste? At vejlederne kun har tid til at læse introduktionen og konklusionen?

VI STUDERENDE bruger utrolige mængder tid på at blive så dygtige som overhovedet muligt, og det er ikke for sjov, at folk altid ser lidt mærkelige ud i hovedet, når de skal til at aflevere speciale. Men det gør mig ikke noget, for jeg glæder mig til et helt semester helliget lige præcis dét nicheområde, jeg selv synes er mest spændende. Endelig bliver det mig, der bestemmer, endelig bliver der tid til fordybelse. 50-80 sider jeg selv disponerer over og 20 timer med min vejleder, så skal jeg nok vise verden et og andet om kønnethed i det franske sprog. Bare kom an!

5 ÅRS studier kogt ned til én afsluttende opgave, der står nederst på det eksamensbevis, der skal agere kvalitetsstempel resten af livet. Det fortjener en grundig bedømmelse. Eller hvad?

FOR PÅ grund af de sidste års milliardbesparelser må mit fakultet nu halvere den tid, censor har til at læse mit speciale. 5 timer vil der fremover være råd til, og det inklusiv at læse opgaven, undersøge kilder, diskutere med eksaminator og finde frem til en passende karakter. Det er der ikke meget faglighed, kvalitet eller menneskelighed over.

NÅR MAN på humaniora allerede har sparet først specialeforsvaret og dernæst specialeudtalesen væk og nu reducerer bedømmelsestiden, hvad bliver så det næste? At vejlederne kun har tid til at læse introduktionen og konklusionen?

NÅR VI afslutter vores uddannelse med store, selvvalgte opgaver, så er det fordi, vi vil have kandidater, der kan tænke nye, store og originale tanker, kandidater, der kan forbedre og kvalificere vidensniveauet i virksomheder, offentlige institutioner og i videre forskning. Vi vil ikke have ensrettede kassetænkende kandidater, selvom det unægteligt ville være billigere.

NÅR MAN nedprioriterer specialet, så er det et skridt på vejen til at omdanne universitetet til en pølsefabrik. Kvalitet og originalitet koster – men det har vores regering tilsyneladende glemt. Og det er derfor, vi alle sammen, studerende som ansatte, går på gaden d. 5. oktober til Demonstration mod nedskæringer på uddannelse. Vi ses på Nytorv!