Morten Østergaard: Reformen havde gjort mig til en bedre studerende

Hvis uddannelsesminister Morten Østergaard i disse dage går rundt med en seriøs oplevelse af deja-vu, er det forståeligt. Offentliggørelsen af detaljerne i regeringens studiefremdriftsreform har nemlig igen placeret den radikale minister midt i en heftig debat, præget af massive protester – præcis som da han tidligere i år stod på mål for regeringens SU-udspil.

Der er dog én væsentlig forskel. I foråret hvor debatten var fokuseret på ændringerne i SU-systemet, var det først og fremmest de danske studerende, der rettede deres kritik mod ministeren. Men de politiske tiltag, der skal få de danske studerende hurtigere igennem deres uddannelser har mødt en bredere modstand fordelt over hele universitetssektoren:

De danske universiteters ledelser har i deres høringsvar til reformen samstemmende udtrykt bekymring for reformens negative effekt på alt fra universiteternes økonomi til de studerendes muligheder for internationalisering. En kritik som KU’s ledelse i øvrigt har gentaget adskillige gange i flere medier.

De studerendes frygt for at reformen vil gå ud over uddannelseskvaliteten, er også blevet bakket op af flere forskere. For eksempel Tine Jess, forskningsleder på Statens Serum Institut og medlem af Videnskabernes Selskab, i Deadline:
»Jeg er bange for, at vi ikke længere vil se den frihed til fordybelse og forskning i studietiden, der muliggør, at Danmark også i fremtiden har eliteforskere på internationalt plan,« sagde hun.

Bekræftet i reformens nødvendighed

Modstanden har dog tilsyneladende ikke gjort større indtryk på Morten Østergaard. Foran 9.000 ikke just begejstrede demonstranter på Frue Plads gentog han for eksempel det synspunkt, der er blevet refrænet i hans argumentation for reformens rimelighed:

»Når I modtager SU og verdens bedste uddannelse, så kan vi også kræve, at I skal være fuldtidsstuderende. At være fuldtidsstuderende betyder også, at man automatisk tilmeldes eksaminer.«

Til Uniavisen siger Morten Østergaard, at kritikken faktisk bekræfter hans opfattelse af tiltagenes nødvendighed:

»Jeg mener, at der skal være en balance mellem de krav, vi stiller til de studerende og til universiteterne. Og derfor er det kendetegnende at bekymringen går på, om universiteterne kan sikre de rammer, som et fuldtidsstudium kræver. Og når universiteterne åbenbart finder det vanskeligt, så tyder det på, at der er behov for en reform.«

Morten Østergaard mener heller ikke, at de højere aktivitetskrav vil komme til at gå radikalt ud over tidskrævende projekter som udlandsophold, forskning, frivilligt engagement og erhvervserfaring fra relevante studiejob. Aktiviteter, som de fleste er enige om, er plusord på et studenter-cv.

»Som fuldtidsstuderende har man stadig stor frihed til at tilrettelægge sin tid, som man vil. Ser man på DTU, hvor timetallet ellers er højt, er der et rigt studieliv, siger Morten Østergaard.

Han medgiver dog, at reformen vil stille de studerende i en ny situation:

»Vi er i gang med at ændre på måden som de studerende kommer igennem studierne på. Og kravet om, at man skal være fuldtidsstuderende, vil i højere grad skabe fokus på studierne selv fremfor ting, der ligger udenfor.«

Som jeg siger, ikke som jeg gjorde

Du var selv ni år om gennemføre dit universitetsstudium. Ville du have haft tid til en karriere i politik, hvis du skulle have gennemført på normeret tid? Ville det have gjort dig til en mere kompetent kandidat?

»Jeg er overbevist om, at jeg havde været en dygtigere studerende med reformens krav. Og så skal det siges, at jeg blev forsinket, fordi jeg fik fuldtidsarbejde på min kandidat. Men jeg er sikker på, at jeg havde skrevet et langt bedre speciale, hvis jeg havde gjort det på fuld tid, i stedet for at gøre det over to år i fritid og ferier.«

Men med reformen vil kandidatstuderende få svært ved at takke ja til fuldtidsjob, hvis de også vil færdiggøre deres uddannelse. Det ligger jo ikke i kortene, at man vil kunne få orlov til erhvervsarbejde?

»Nu er det jo universiteterne, der skal beslutte hvad de vil give orlov til. Men jeg synes, det er fornuftigt, at der bliver stillet krav til at man sikrer en fornuftig faglig progression på universiteterne.«

»Det jeg hører fra de studerende, er jo, at de vil have mere fokus på uddannelsernes kvalitet, at de ønsker flere timer og så videre. Derfor synes jeg det er naturligt, at vi stiller krav til både de studerende og universiteterne, der skal sikre fuldtidsstudier – også selv om det sker på bekostning af nogle muligheder, man tidligere har haft. Niveauet af ens uddannelse må blive højere af, at man studerer på fuldtid,« siger ministeren.

»Og for at svare på dit oprindelige spørgsmål: Ja, jeg havde stadig haft tid til at være politisk aktiv. Det lykkedes jo, selv om jeg havde fuldtidsarbejde. Så jeg tror ikke, at reformen vil hindre den slags engagement.«

nicklas.lund@adm.ku.dk