Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Morten Rievers Heiberg får Dronningens egen pris

Navne — Professor i Spaniens Historie Morten Rievers Heiberg modtager Dronning Margrethe II's Videnskabspris den 18. april. Vi fangede ham inden ceremonien efter frisøren til en Q&A.

Onsdag den 18. april uddeler HKH Dronningen en flot pris i sit eget navn i Videnskabernes Selskab.

Modtageren er Morten Rievers Heiberg, der er professor i Spaniens nyere historie og kultur, samfundsforhold og politik ved Institut for Engelsk, Germansk og Romansk på Københavns Universitet.

Uniavisen fangede Heiberg dagen inden overrækkelsesceremonien på telefonen i en pause mellem en frisørklipning og forberedelse af takketale.

Hvad betyder denne pris for dig?

»Jeg er dybt taknemmelig og meget ydmyg over at modtage HM Dronning Margrethe II’s Videnskabspris. Jeg tolker prisen som en cadeau til Humaniora og som en anerkendelse af den frugtbare og meget forskelligartede forskning, der foregår ved sprogfagene på Københavns Universitet.«

Dronning Margrethe ll’s Videnskabspris

Det Kongelige Danske Videnskabernes Selskab indstiftede i 2015 en videnskabspris i anledning af selskabets protektor HM Dronningens 75 års fødselsdag. Det er den eneste pris i Dronningens eget navn.

Prisen skal overrækkes en gang årligt de næste 25 år. I år overrækkes den for tredje gang. Prisen, som er en personlig pris på 100.000 kroner, gives til en fremragende forsker under 50 år, som arbejder inden for de videnskaber, selskabet repræsenterer.

»International historie har ikke altid haft den store bevågenhed i danske forskermiljøer, men en fornem pris som denne kan være med til at sætte fokus på betydningen af arkivbaseret forskning i international politik. Ikke alle ved, at der foregår forskning i udenlandsk politisk historie og samfundsforhold ved sprogfagene – nogle gange endda mere end på de traditionelle historiske institutter.«

Kan du give et eksempel på det tværvidenskabelige felt mellem historie, romanske sprog og jura, du arbejder i?

»Jeg er professor i Spaniens historie. Men jeg har arbejdet med mange ting i karrierens løb. Jeg har baggrund i filologien som cand.mag. i spansk og italiensk, og jeg færdes mere eller mindre hjemmevant i de videnskabsgrene, som jeg først og fremmest har brugt til at se med friske øjne på international historie, som er mit hjerteblod.«

Din indstiller siger, at du undersøger det uformelle niveau i udenrigspolitikken – hvad vil det sige?

»For eksempel i mit arbejde med den spanske borgerkrig. De traditionelle udenrigspolitiske arkiver giver en bestemt opfattelse af allianceforholdene i 1930’erne. Men analyserer man mindre officielle aktørers virke – fx forretningsfolk eller efterretningstjenester – får man et andet billede. Nazi-Tyskland støttede officielt Francos oprør mod republikken i 1936, men de støttede faktisk også republikken militært ved at sende våben. På den baggrund rejste lektor dr.phil. Mogens Pelt (Saxo-Instituttet) og jeg forskningsspørgsmålet: Den ene part støttes officielt, den anden – omend i mindre grad – uofficielt. Og det førte til et nyt syn på de forskellige prioriteringer i tysk udenrigspolitik i den periode.«

Ministeren kender godt min holdning. Løft de samlede bevillinger en kende. De penge, samfundet bruger på forskning, er givet umanerligt godt ud og kommer mangefold tilbage.
Morten Rievers Heiberg svarer på spørgsmålet: Hvis du skulle give Søren Pind et godt råd

»Spanien har jo længe levet en lidt isoleret tilværelse i Europa, men i sin storhedstid dækkede det millioner af kvadratkilometer. Hvad har den deroute betydet for den spanske nation i dag? Jeg forsøger at vise, hvordan Spanien i det meste af sin nyere historie har været ude af stand til at definere sin egen skæbne i det internationale miljø på grund af indre svagheder. Først kunne England og Frankrig, siden Aksemagterne og senest USA manipulere med Spanien gennem det meste af det 20. århundrede. Med transitionen til demokrati i 1970’erne blev der endeligt rettet op på dette misforhold. Og mange af de temaer, jeg arbejder med, stammer fortsat fra de spørgsmål, jeg har rejst til balancerne mellem det uformelle og formelle niveau i udenrigspolitikken.«

Morten Rievers Heibergs CV

2014: Professor i Spaniens historie, Institut for Engelsk, Germansk og Romansk, KU

2013: Lektor, Det Humanistiske Fakultet

2011-12: Chefudreder, DIIS (orlov fra KU)

2010: Adjunkt, Det Juridiske Fakultet, KU

2006-09: PET-Kommissionens sekretariat

2002-05: Postdoc (finansieret af Carlsbergfondet), Engerom, KU

2001: Ekstern lektor, Romansk Institut, KU

1998: Ph.d.-stipendiat ved Romansk Institut, KU

Kan man sige, at du undersøger udviklingen i international politik med Spanien som prisme?

»Jeg er ved at færdiggøre en bog med det udgangspunkt. I dag er det omgærdet med stor usikkerhed, hvor verden er på vej hen. Offentligheden har stadig vanskeligere ved at forstå retningen og mekanismerne, og der forestår en jætteopgave med at analysere og forstå udviklingen i international politik efter Murens fald i 1989.«

»Efter krisen i 2008 så det ud som om det var G20-samarbejdet, vi skulle sætte lid til, men sådan er det ikke længere. Hvilke faktorer påvirker den globale udvikling? Ud over de almindeligt kendte økonomiske forhold, flygtninge- og klimakrise, så mener jeg, at det stille kapløb mellem USA og Kina betinger det stadig mere negative forhold mellem Rusland og det øvrige Europa.«

Af indstillingen fremgår det, at din forskning markerer et nybrud, der nyder international anerkendelse. Hvis du fra den platform skulle give de studerende anno 2018 et godt råd, hvordan ville det så lyde?

»Vi skal stå på vores ret at leve vores liv, som vi selv ønsker at leve det, og ikke lade politikerne blande sig i vores eksistentielle spørgsmål. Er man fascineret af italienske renæssancestudier eller international politik, skal man kaste sin kærlighed på det. Følg hjertet!«

Vi skal stå på vores ret at leve vores liv, som vi selv ønsker at leve det, og ikke lade politikerne blande sig i vores eksistentielle spørgsmål

Hvad bragte dig til den romanske filologi?

»Et udlandsophold efter studentereksamen – ja, det må man så heller ikke i dag – i kombination med spansk i gymnasiet, gjorde, at jeg valgte den vej. Jeg begyndte egentlig at læse økonomi, men sprang fra.«

Hvad skal vi passe mest på ved KU?

»Rektor var inde på noget vigtigt i en tale i januar, hvor han advarede imod en skævvridning af de akademiske fag. Nogle fagområder flyder med mælk og honning, andre steder ligner det Albanien. Jeg er meget enig med ham i vigtigheden af, at universitetet sikrer tålelige minimumsstandarder på tværs af alle videnskabsgrene, så institutter eller fakulteter ikke begynder at konkurrere mod hinanden. Vi ønsker at bruge vores tid på forskning og undervisning, og det kræver forudsigelighed og stabilitet. Fyringsrunder virker kontraproduktivt på den gode forskning.«

Hvis du skulle give Søren Pind et godt råd?

»Ministeren kender godt min holdning. Løft de samlede bevillinger en kende. De penge, samfundet bruger på forskning, er givet umanerligt godt ud og kommer mangefold tilbage.«

Annonce

Seneste