Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Studieliv
Studerende på Musikvidenskab kritiserer institutledelsen for først i sidste øjeblik at reagere på smitterisikoen ved en stor orkestereksamen med over tyve mennesker. Institutleder erkender, at de skulle have handlet tidligere.
Samuel Féron sov uroligt natten til den 26. januar, men det havde han ikke behøvet.
Han havde brugt den foregående tid på at læse op til eksamen i kandidatfaget Praktiske Discipliner 3: Musikledelse, og om morgenen skulle han trække et af de otte musikstykker, som han havde forberedt sig på.
PD3, som faget bliver kaldt på Musikvidenskab, kulminerer med en mere krævende eksamen end de gængse. De studerende skal dirigere en snes medstuderende og få dem til at levendegøre det arrangement, de har forberedt hjemmefra, mens eksaminator og censor gransker alt, hvad de gør.
Det var derfor, at Samuel Féron kunne mærke en dirrende fornemmelse af spænding natten før eksamen.
Men om morgenen, da han klikkede ind på sin mail for at få oplyst det musikstykke, han skulle op i, fik han noget helt andet: en aflysning.
Eksamen ville alligevel ikke blive afholdt, oplyste ledelsen i en mail. Årsagen? Fare for coronasmitte.
»Det var i bogstavelig forstand en aflysning i allersidste øjeblik. Jeg troede, det var en joke,« siger Samuel Féron.
Det var ikke en joke. Og det er heller ikke et helt usædvanligt tilfælde på Københavns Universitet, hvor flere eksamener har været ramt af sene ændringer under corona.
På Fysik fremrykkede ledelsen i starten af december en eksamen, så de kunne afholde den, før nye restriktioner trådte i kraft – hvorefter en af de studerende viste sig at være mødt op med coronasmitte i kroppen.
Den 5. februar gik et hold psykologistuderende til en skriftlig prøve, der var berammet til to timer, men med halvanden uges varsel blev lavet om til at vare blot 40 minutter.
At også eksamen i PD3 blev ramt af ændringer er måske ikke så overraskende. Coronavenlig er den i hvert fald ikke.
Sådan her foregår den normalt:
20 studerende samler sig en hel dag i et lokale, hvor de skal dirigere hinanden og opføre et musikstykke i fællesskab. Måske rører de ved de samme basstrenge eller trommestikker, måske går de helt tæt på hinanden for at forklare deres ideer, og måske synger flere studerende på samme tid, så aerosolerne danser ud i lokalet.
Da det i midten af januar stod klart, at de skærpede coronarestriktioner, der for tiden holder Københavns Universitet øde, ville blive forlænget, regnede mange studerende med, at eksamen ville blive aflyst eller omlagt.
Alligevel så det længe ud, som om prøven bestod. Med afstandskrav og håndsprit, men ellers i genkendelige gevandter. De studerende var blevet bedt om at lade sig teste, og da Samuel Féron så en underviser måle salen op og sætte tape på gulvet, dagen før han skulle trække sit musikstykke, tænkte han, »hold da op, det kommer faktisk til at ske«.
Det gjorde det altså ikke.
Asgar André Hove Petersen, der skulle have været til den samme eksamen, siger, at timingen er uforståelig.
»Det er ikke en coronavenlig eksamen. Jeg er ikke uforstående over for, hvorfor man ikke kan afholde den. Men det handler ikke om hvorfor, det handler om hvordan,« siger Asgar André Hove Petersen.
»Nu sidder man bare tilbage med en følelse af håbløshed og irritation.«
I en mail til de studerende, som Uniavisen har set, beklagede studieledelsen aflysningen.
»Jeg beklager især, at vi har aflyst så tæt på, at I skulle til eksamen. Forklaringen er, at vi i ledelsen ikke før i går (den 25. januar, red.) har været bekendt med denne gamle studieordnings eksamensformer, nærmere bestemt den afsluttende eksamen ifm. PD3,« lød det.
Den forklaring har Asgar André Hove Petersen og Samuel Féron svært ved at forstå.
»Det er fuldstændig latterligt, at institutledelsen ikke har passet deres arbejde. Der sidder nogen i ledelsen, der skal have styr på studieordningen, men selv om vi udtrykte vores bekymring for den her eksamen, aflyste de den først, da vi havde forberedt os. Jeg forstår slet ikke, hvordan det først kan gå op for dem i allersidste øjeblik. Det skal vi studerende så bøde for,« siger Asgar André Hove Petersen.
»Det er det, vores forargelse bunder i,« siger Samuel Féron.
»Vi forestiller os jo, at det er en del af deres arbejde at vide, hvad vores eksamener går ud på. De skal vide, at når vi er til eksamen i PD3, så er vi tyve mennesker, der synger tæt på hinanden og spiller på de samme instrumenter. Sådan har det jo været de sidste mange år.«
Aflysningen i sidste øjeblik har udløst mere end bare irritation for de studerende. Beslutningen koster også tid og bekymringer.
For eksamen blev ikke aflyst, men omlagt, så antallet af studerende i lokalet blev reduceret fra over 20 til 12. Samtidig indførte ledelsen strengere afstandskrav og påbud om mundbind.
De studerende kunne altså ikke bare genbruge det, de havde forberedt sig på i et par uger. De skulle forberede sig forfra til en eksamen, der nu skulle gennemføres med mundbind, større afstand og et mindre orkester.
De fik mulighed for at vælge, om de ville gå til eksamen hurtigst muligt eller vente til sommer. Samuel Féron valgte at gå op allerede i februar, på trods af at det nye semester var gået i gang, og han måtte udeblive fra sine nye fag.
Han bestod, og det gjaldt også de andre studerende, der valgte at gå op med det samme. Kravene var ellers i grove træk de samme som normalt – selv om de studerende havde forsøgt at få ledelsen til at sænke dem.
»Det var et kæmpe pres, der forlod mine skuldre – langt større end det burde have været,« siger Samuel Féron.
»At omlægge vores arrangementer fra 20 til 10 personer er et stort ekstraarbejde, og det har vi skullet lave, mens vi er startet på et nyt semester, hvor nogle har fået nye sidefag, og andre skriver speciale. Det har været utrolig frustrerende.«
Asgar André Hove Petersen har valgt at gå op til sommer, hvor han i forvejen kan se frem til to andre eksamener. Han kalder det et ekstra pres, at PD3-prøven nu er føjet til bunken. Særligt fordi han er tvunget til at bestå eksamen i første hug, hvis han skal undgå at miste sin SU på grund af for få beståede ECTS-point.
Da han tog beslutningen, tænkte han, at restriktionerne måske ville være færre til sommer. Det ville betyde, at han kunne gå til eksamen på de vilkår, som han har forberedt sig på hele semestret.
Han har dog fortrudt sin beslutning, efter han så, hvordan Samuel Féron og en stribe medstuderende klarede sig i februar.
»Jeg synes faktisk, at det lykkedes superfint, så jeg ærgrer da mig lidt over, at jeg ikke selv var oppe,« siger Asgar André Hove Petersen.
Helle Munkholm Davidsen, institutleder på Institut for Kunst- og Kulturvidenskab, tog beslutningen om at flytte eksamen i PD3.
Hun siger, at instituttet har været ude i en svær balancegang under coronakrisen. For hvornår skal man gennemføre undervisning og eksamener som normalt, blot med afspritning og mere afstand, og hvornår fylder bekymringer fra studerende og undervisere så meget, at man må tage skrappere midler i brug?
Som udgangspunkt har institutledelsen forholdt sig til Sundhedsstyrelsens retningslinjer og holdt fast i eksamener og undervisning, der kan gennemføres inden for dem. For det er ikke holdbart, at ledelsen tager for mange enkelthensyn og konstant laver særlige foranstaltninger, siger Helle Munkholm Davidsen.
Men selv om instituttet havde mulighed for at afvikle en relativt normal eksamen i PD3 inden for rammerne, fortryder hun, at de ikke tidligere omlagde netop den eksamen.
»Vi skulle have reageret meget tidligere. Vi konstaterede, at det var muligt at afholde eksamen og samtidig overholde alle retningslinjer fra Sundhedsstyrelsen, men vi fangede ikke den ekstra bekymring og utryghed, der var blandt de studerende før til sidst,« siger Helle Munkholm Davidsen.
»Det var en bekymring, jeg forstod, fordi den her eksamen har en særlig karakter, hvor man skifter instrumenter hvert tyvende minut, synger ret meget osv. Derfor var vi nødt til at gøre mere end bare at overholde retningslinjerne, og det blev jeg opmærksom på for sent.«
Efterfølgende havde institutledelsen en dialog med de studerende, der havde en stribe forslag til, hvordan eksamen kunne afholdes på alternative måder. De ønskede blandt andet, at kravene til deres præstationer skulle mildnes i lyset af de nye vilkår.
Helle Munkholm Davidsen siger, at hun afsøgte mulighederne, men måtte indse, at lovgivningen ikke tillader, at man slækker på kvalitetskontrollen.
»De studerende har været rigtig konstruktive og gode til at udtænke løsninger, men vi har desværre ikke haft mulighed for at imødekomme deres ønsker. På den positive side betyder det, at jeg klart kan sige, at der ikke kommer nogen ud fra uddannelsen, der er blevet bedømt lempeligere end andre årgange.«
Hvordan vil I forhindre, at noget lignende sker i fremtiden?
»Nu har vi lavet nogle nye praksisser med øget sikkerhed, og så vil vi en anden gang reagere tidligere, når de studerende udtrykker usikkerhed i det omfang.«