Når man spiller hinanden gode – en frontlinjeberetning

Jeg ankom i god tid til den første forelæsning. Det var hybridundervisning, så det hele skulle zoom-transmitteres til de studerende, der var blevet hjemme. Men USB-stikket til kameraet i auditoriet var på mystisk vis forsvundet. Jeg ringede til det nummer, der stod på talerstolen. De lød som om, de aldrig havde hørt om hverken auditorier eller undervisere før. Men vedkommende tog imod mit anbringende, og jeg startede forelæsningen og optog vha. computerens integrerede kamera, der filmede op i næsen på mig, mens jeg talte til dem i salen.

I pausen fik jeg en mail om, at min sag var registreret ved help desk og ville blive løst inden for en uge. Jeg ledte i et af de andre undervisningslokaler efter et andet nummer at ringe til og fandt et nummer på en tjeneste med det lovende navn flyverteamet.

Jeg ringede og fik fat i en mand, der forbløffende velvilligt sagde, at han ville kigge på det med det samme. Han dukkede endda også op inden for fem minutter. Til gengæld kunne han ikke hjælpe. Han lovede dog at komme igen mellem første og anden forelæsning, og jeg færdiggjorde de sidste to timer af forelæsningen med dem derhjemme på Zoom med udsigt til mine næsebor.

Anden forelæsning

Til anden forelæsning var stikket nu klar. Lettet gik jeg i gang med forelæsningen, mens de studerende derhjemme nu kunne se deres forelæser i fuld figur fra kameraet i enden af auditoriet. Men … 1½ time inde i forelæsning 2 slukkede min computer ned. Det viste sig, at manden, da han monterede USB-stikket, på en eller anden måde havde pillet ved strømmen, så stikket på talerstolen var dødt. Og derfor altså nu også min computer.

Men man er vel en gammel cirkushest, så efter igen at have ringet til flyverteamet afsluttede jeg forelæsningen helt old school analogt uden power points eller noter og transmitterede håndholdt over Zoom fra min telefon. Så fik dette holds hjemmestuderende også glæde af min næse set nedefra. Og flyverteam-manden dukkede op mod slutningen og meddelte, at el-stikket nok skulle virke til dagens sidste forelæsning.

Tredje forelæsning

Tilbage i auditoriet kl 14:15 stillede jeg mig ængstelig klar til dagens sidste hold og sidste tretimers forelæsning. Mine bange anelser blev hurtigt bekræftet, da jeg konstaterede, at strømmen på talerstolen stadig ikke virkede. Men jeg havde tillidsfuldt medbragt en forlængerledning, og kunne nu akkurat nå et andet stik fra talerstolen.

Men flyverteamet havde generøst forberedt en sidste lille overraskelse til mig: i forsøget på – forgæves – at reparere talerstolens el-stik viste det sig nemlig, at manden nu også havde ødelagt forbindelsen til projektoren, så jeg ikke kunne få mine slides op på skærmen. Jeg ringede for tredje gang til flyverteamet. Igen fløj han hurtigt, men igen kunne han ikke hjælpe. Jeg sendte mine slides på mail til de studerende og bad dem følge med på deres egne skærme gennem resten af forelæsningen.

Kl 17:00 sagde jeg held og lykke med eksamen og tak for denne gang til de studerende. Jeg gik ned og fandt min cykel, der forunderligt nok stadig var funktionsdygtig og formåede at bringe mig sikkert hjem.