Når stordriftsgevinsterne bliver til ulemper

Som der står på hjemmesiden for KUBIS (Københavns Universitets Biblioteks- og informationsservice) så gælder at ”Pr. 1. januar 2012 skal du også logge på for at kunne anvende licensbelagte ressourcer fra KU lokationer”.

I praksis betyder det at jeg som forsker altid skal hen og logge på hos KUBIS selv (på deres hjemmeside) før jeg kan få adgang til en artikel i et elektronisk tidsskrift som Københavns Universitet har abonnement på. Tidligere kunne man direkte fra søgemaskinen (eks. Web of Science) komme hen til tidsskriftet og få adgang til artiklen.

Begrundelsen for denne serviceforringelse er også givet på hjemmesiden – der står: ”Baggrunden for denne beslutning er, at KUBIS skal kunne levere fakultetsopdelte forbrugsoversigter over benyttelsen af elektroniske ressourcer, herunder med henblik på fordeling af udgifter på de enkelte fakultetsområder, samt indsamling af data om hvilke typer af ressourcer de enkelte fakulteter benytter.”

Hvad koster mon dette tidsspilde?

Beslutningen om dette tiltag må være taget af nogen som ikke har daglig praktisk erfaring med forskning (i hvert fald siden der begyndte at komme elektroniske tidskrifter). På KU er der over 4.000 VIP’er. Langt de fleste må formodes at bruge elektronisk adgang til litteratur i større eller mindre omfang. Er der mon nogen, der har regnet på omkostningen ved, at 4.000 mennesker skal bruge tid på at logge på KUBIS i tide og utide? Det er jo efter, at man har logget på sin computer og et eventuelt netværk, man sidder på.

Det skulle i øvrigt ikke overraske mig, hvis KUBIS bliver nødt til at ansætte en administrativ medarbejder eller to til at lave alle de regnearksøvelser, som denne statistik vil kunne give ophav til.

Bedre at afvente ny teknik

Til sidst skriver KUBIS at: ”Vi arbejder på, at du i fremtiden vil få automatisk adgang til KUBIS’s elektroniske ressourcer så snart du har logget dig på KUnet, men denne løsning er teknisk kompliceret og derfor endnu ikke implementeret.” Hvorfor har man ikke bare ventet med at lave denne Djøf-øvelse, til man havde en sådan teknisk løsning på plads?

Ak ja – først samler man i store klumper (fusionerer) og sparer måske lidt penge derved. Så vil man alligevel kunne adskille tingene – og omkostningen ved det havner ude hos alle de faglige medarbejdere. Da jeg havde mit første og eneste introduktionskursus i Organisations- og Virksomhedslære tror jeg det kaldtes suboptimering.