Når underviseren taler dansk med accent, taber hun status

»De internationale ansattes position som faglige eksperter bliver udfordret af deres status som sproglige novicer, når de begynder at undervise på dansk.«

Sådan siger Alberte Ritchie Green, der i sit speciale har undersøgt, hvordan internationale ansatte oplever det at undervise på dansk på universitetet.

Københavns Universitet forventer, at udenlandske forskere kan undervise på dansk efter tre-seks år.

Det sprogkrav er der mange ansatte, der oplever som en stor belastning, især hvis de ikke i forvejen behersker et eller flere germanske sprog.

Da nyheden om danskkravet landede på universitetets intranet i januar 2021, udløste det en storm af kritiske kommentarer fra internationale ansatte, der frygtede, at danskkravet ville bremse dem i konkurrencen med kollegaer med dansk som førstesprog.

LÆS OGSÅ: Internationale forskere utilfredse: Skal nu undervise på dansk efter 2-5 år

Nu viser det sig, at det ikke bare er karrieren, der kan lide et knæk, men også anseelsen.

En halvsur smiley

Alberte Ritchie Green har talt med en række undervisere og observeret dem i klasselokalet. Her har hun set og hørt ansatte tabe både ansigt og autoritet:

»Mine eksempler viser, at underviserne kommer i en vanskelig og måske ligefrem grænseoverskridende situation, når de er nødt til at bede de studerende om hjælp.«

Magtforholdet forskydes, når underviserne kommer til kort og appellerer til de studerende for at finde det rette ord, begreb eller udtale. Og så er det pludselig de studerende, der har ekspertrollen.

Ifølge specialet vil de studerende typisk hjælpe undervisningen på gled. Men faktisk vil de hellere have undervisere, der taler  dansk som førstesprog. Det viser evalueringerne.

Alle de ansatte, der medvirker i Greens speciale, har fået dårlige evalueringer første gang, de underviser på dansk – og det er først og fremmest undervisernes accent, de studerende nedvurderer.

»Det er vildt problematisk,« siger Alberte Ritchie Green. »En ting er, at de ansatte må leve med, at de taber ansigt i undervisningen ind imellem, men de bliver også kritiseret for deres accent i studenterevalueringerne. De bliver simpelthen ratet som dårlige undervisere.«

Hvordan påvirker det danske førstesprogsideal de internationale undervisere? Og deres karriere? Læs et interview med Alberte Ritchie Green i det nye nummer af Uniavisens magasin, der netop er landet i en stander nær dig.