Internationale forskere utilfredse: Skal nu undervise på dansk efter 2-5 år

Ifølge internationale forskere i København er et nyt udkast til sprogpolitik på Københavns Universitet behæftet med fundamentale fejl, og det vil stille dem ringere end deres danske kolleger.

Udkastet foreskriver, at professorer, lektorer og adjunkter på fast ansættelse skal kunne undervise på dansk efter to til fem års ansættelse. Det kommer i kølvandet på en mere generel ‘Strategi 2023′, der beskriver Københavns Universitet som et ‘internationalt orienteret universitet forankret i en dansk kultur’, og reglen vil ikke gælde for ph.d.-studerende og postdocer på begrænsede kontrakter.

Helt urimelig og alt for stringent

Elisenda Feliu, lektor i matematik på KU

John Renner Hansen er tidligere dekan på Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet og leder det udvalg, der har formuleret det nye sprogudkast. Han siger til Uniavisen, at der er brug for det dansksprogede undervisningskrav, så Københavns Universitet har de nødvendige ansatte til at varetage undervisningen på bachelorniveau på dansk.

Ingen får bank med hammer

»Der vil ikke være nogen institutleder med en stor hammer ved udløbet af perioden, der siger, ‘du bliver fyret, hvis du ikke lever op til denne politik’. Det skal ses som vejledning, så institutlederne sammen med lektorer og professorer kan udarbejde individuelle planer og eventuelt en reduktion af de internationale forskeres arbejdsbelastning i den periode, hvor de skal modtage danskundervisning,« siger John Renner Hansen.

Der er et reelt behov for dansktalende undervisere, siger Renner, særligt på bachelorniveau, hvor undervisningen overvejende foregår på dansk uanset fag.

»Institutterne har svært ved at finde medarbejdere til at undervise på bachelorniveau. Det går ud over de danske medarbejdere, der er tvunget til at undervise mere,« siger han.

Den nye politik har også til formål at sikre en større deltagelse af internationale medarbejdere i råd, nævn og udvalg. For internationale medarbejdere med et dansk CPR nummer vil sprogundervisningen i dansk på offentligt finansierede sprogskoler være gratis de første 5 år efter de første gang ankommer til Danmark, ifølge John Renner Hansen.

Alt for stram politik

At dømme ud fra de snesevis af kritiske kommentarer under udkastet til Københavns Universitets intranet KUnet [kræver log-in] er internationale forskere ikke glade for ændringerne.

Vi har otte nationaliteter på min etage, og det eneste sprog vi kommunikerer på er engelsk (kandidatstuderende inkluderet) … Hvis KU har et mål om forskningsbaseret undervisning, skal det være på engelsk.

Julien Colombani, lektor i biologi på KU

Sprogpolitikken er »helt urimelig, og alt for stram,« siger Elisenda Feliu, der er spansk lektor i matematik på Københavns Universitet. Hendes modersmål er catalansk, men hun har seks års erfaring med at undervise på dansk efter at have været i Danmark i 10 år.

»Jeg begyndte efter fire år, men det var for tidligt. Man skal jo lave sin forskning og sin normale undervisning ved siden af. Da jeg startede, klagede de studerende over min accent, og så er der forberedelsestiden: Hvert opslag på Absalon-platformen tog en time, fordi jeg skulle sikre, at der ikke var stavefejl, og at det var grammatisk korrekt,« siger hun.

Hun fortæller, at hun forstår behovet for, at internationale forskere lærer dansk for at deltage i universitetslivet, »og der skal være en sprogpolitik. Men jeg er ikke enig med tidsrammen,« siger hun.

Clare Louise Hawkins er professor på Biomedicinsk Institut. Hun har gennemført tre moduler dansk undervisning og indrømmer overfor Uniavisen, at mens hendes »læsning ikke er helt dårlig, så taler hun ikke alt for godt,« efter at hun har måttet jonglere en akademisk stilling på fuld tid samtidig med sprogskolen.

»Jeg underviser på forskellige kurser, og møder studerende med forskellige niveauer af selvsikkerhed på engelsk, så jeg forstår værdien af, at en underviser er i stand til at kommunikere flydende på dansk. Men dette er ikke muligt for alle internationale forskere, og med en mere kreativ tilgang kan man stadig levere kvalitetsundervisning,« siger hun.

Hun tilføjer, at sprogpolitikken også kræver færdigheder i et komplekst fagsprog.

I strid med ideen om forskningsbaseret undervisning

Sprogpolitikken har mindre at gøre med internationalisering, og mere at gøre med at beskytte de lokale [danske, ed.] medarbejdere

Catalin-Gabriel Stanescu, adjunkt i Market and Economic Law

Strengere krav om dansksproget undervisning kan gøre det vanskeligere at tiltrække de bedste internationale forskere til Københavns Universitet. Og flere forskere peger på, at politikken dermed vil være i modstrid med Københavns Universitets mål om at være et internationalt topuniversitet.

Hvorfor skulle du tage til København og blive tvunget til at lære dansk, hvis din karriere i øvrigt er rettet mod et engelsktalende uddannelses-og forskningsmiljø?

Ifølge professor Julien Colombani, en fransk lektor på Biologisk Institut, er politikken grundlæggende i modstrid med ideen om forskningsbaseret undervisning.

»Inden for biologisk forskning er alle videnskabelige artikler, bøger, internationale møder, og ansøgninger til fonde på engelsk. Vi har otte nationaliteter på min etage, og det eneste sprog vi kommunikerer på, er engelsk (kandidatstuderende inkluderet) … Hvis KU har et mål om en forskningsbaseret undervisning, skal det være på engelsk,« siger han, og tilføjer at »hvis man gerne vil tiltrække udenlandske talenter, skal man have en politik, der flugter med det mål.«

Beskytter danske medarbejdere

Flere forskere tager ‘free-rider‘ eller frihjulsproblematikken op i forbindelse med den nye politik.

Mens nogle internationale forskere vil tøve med at komme til landet, så vil andre udnytte en KU-kontrakt. De vil skrive under, vel vidende at de vil forlade universitetet i løbet af to-tre år, og før de skal bestå kravet om at kunne undervise på dansk, siger Catalin-Gabriel Stanescu, der er rumænsk adjunkt ved Center for Market and Economic Law.

»Ifølge min mening har sprogpolitikken mindre at gøre med internationalisering, og mere at gøre med at beskytte de lokale [danske, red.] medarbejdere. Sprogpolitikken gør det muligt at fjerne allerede ansatte udenlandske medarbejdere og se bort fra deres kompetencer eller bidrag — med mindre de lærer dansk. Kravet [om at kunne undervise på dansk, red.] er i strid med det, som politikken påstår at den forsøger at opnå: Nemlig at fremme internationalisering og integration af udenlandske medarbejdere,« siger Catalin-Gabriel Stanescu, og fortsætter:

»Den refererer for eksempel til, at den vil sikre deltagelse i udvalgs- og administrative opgaver. Men udvalgene kan jo selv vælge deres eget sprog. Ifølge politikken vil det blive udbedret ved at sende udenlandske medarbejdere i skole, så de kan lære dansk og derefter deltage i udvalgene. Det hænger ikke sammen. Man kunne jo sagtens bare afholde blandede [med danske og international deltagere, red.] møder på engelsk. Det koster ikke penge, og alle kan deltage.«

»Ved at fastholde muligheden for at afholde blandede medarbejdermøder på dansk, sikrer de indfødte, at udenlandske medarbejdere bliver udeladt og ikke kan bidrage i en årrække. Dermed bevarer de deres dominans over udenlandske medarbejdere, som vil være tilbageholdende med at udtrykke sig på et sprog, de ikke kan beherske,« siger Catalin-Gabriel Stanescu.

Jeg tror, at det er muligt at lære dansk på dette niveau og indenfor denne tidsramme. Og vi vil opjustere undervisningen i det danske sprog, så det kan lade sig gøre

John Renner Hansen, tidligere dekan og forfatter til den nye sprogpolitik

Catalin-Gabriel Stanescu tilføjer, at dansk på et professionelt niveau på to-fem år er umuligt for en fuldtidsansat voksen. Hvis kravet reelt bliver gennemført, vil det være meget dyrt for universitetet:

»Skal universitetet så betale udenlandske medarbejdere så de kan gennemføre to års intensiv danskundervisning? Jeg tror ikke det er særligt sandsynligt,« siger han.

Et krav om dansksproget undervisning begunstiger indfødte danske akademikere, og er en hindring for deres internationale kolleger ved forfremmelser og kontraktforlængelser.

»Jeg anfægter ikke universitetets ret til at gennemføre en sprogpolitik. Men jeg sætter spørgsmålstegn ved dens egentlige formål og dens bidrag til at skabe internationalisering. Der er andre metoder til at sikre internationalisering og en integration af udenlandske medarbejdere, fx hjælpepakker til flytning, hjælp til at få et cpr-nummer, midlertidige boliger, og støtte til at finde et mere permanent sted at bo,« siger Catalin-Gabriel Stanescu.

Internationale forskere skal også trække læsset

John Renner Hansen, formanden for det udvalg, der forfattede den nye sprogpolitik, afviser, at den er særligt til gene for internationale akademikere. Han afviser også, at den tilskynder indrejsende internationale akademikere til at ‘køre på frihjul’ og komme til Danmark, vel vidende at de vil forlade landet igen, inden de består kravet om undervisning på dansk.

»Man kunne argumentere for, at ‘free-riding’ er det, der sker nu, og at vores nye sprogpolitik vil gøre op med det,« siger han.

Gængse regler foreskriver allerede, at arbejdstiden for lektorer og professorer skal fordeles med 50 procent forskning og 50 procent undervisning. Sprogpolitikken gør blot denne fordeling mulig, siger han.

Og med hensyn til det grundlæggende spørgsmål: Kan man, som tilrejsende international forsker, lære dansk på et niveau så man kan undervise inden for to-fem år?

»Ja, det kan man,« siger John Renner Hansen.

Jeg tror, at det er muligt at lære dansk på dette niveau, og inden for denne tidsramme. Og vi vil opjustere undervisningen i det danske sprog så det kan lade sig gøre,« siger John Renner Hansen.

Den dansk-engelske politik om parallelsproglighed har længe været gældende på Københavns Universitet, og godkendt af universitetets bestyrelse. Men det er første gang, at sprogkravet om dansk formuleres med en to-fem-årig tidshorisont. Det nye udkast til en sprogpolitik er blot en eksplicitering af den overordnede politik, ifølge John Renner Hansen.

En ekstra halv dags arbejde om aftenen er ikke rart. Men jeg tror på, at vi skal engagere os i det bredere miljø som vores forskning er en del af.

Maria Rijo Lopes da Cunha, postdoc i etnomusikologi på KU

Udkastet skal stadig forbi et par udvalg, inden den kan lande som Københavns Universitets officielle politik. Efter feedback-perioden (der udløb 1. oktober) skal udkastet forelægges universitetets Hovedsamarbejdsudvalg, før den endelig ventes at blive godkendt af universitetets bestyrelse.

De fleste internationale forskere giver 2-5 års reglen i udkastet negativ feedback — men ikke alle.

Må engagere sig i det omgivende samfund

Maria Rijo Lopes da Cunha er portugisisk postdoc i etnomusikologi på KU. Som postdoc er hun endnu ikke selv berørt af den ændrede politik, men siger, at udkastet til sprogpolitikken er en »god nyhed«.

Den nye politik om dansksproget undervisning vil hjælpe internationale ansatte til at blive mere integrerede, deltagende og proaktive i deres respektive institutter og campusser, og de vil kunne tilbyde mere støtte til kolleger med administrative opgaver.

»Jeg forstår godt pointen om, at akademikere er hårdt pressede med flere roller, fondsansøgninger, undervisning, forskning, og så derefter et sprog oveni. Jeg forsøger selv at gøre alt det. En ekstra halv dags arbejde om aftenen er ikke rart. Men jeg tror på, at vi skal engagere os i det bredere miljø som vores forskning er en del af. Og det kan vi kun gøre, hvis vi forstår det lokale sprog,« siger hun.

»Jeg er en etnomusikolog, og meget af mit arbejde består i at fortolke samfund. Hvis jeg ikke forstår folks reelle bekymringer, fordi mit sprog er begrænset, hvordan kan jeg så vide, om den viden, jeg skaber, vil have en reel gennemslagskraft ud over i mit eget miljø? Ved ikke at lære sproget går du glip af diskussioner og debatter på dit eget universitet og i det omgivende samfund, og måske går du glip af vigtige pointer, der bidrager til din egen forskning,« siger Maria Rijo Lopes da Cunha.