Nanna MacAulay er neurofysiolog og professor ved Institut for Neurovidenskab på Københavns Universitet. Inden 2023 gik på hæld, modtog hun 20 millioner kroner fra Lundbeckfonden til et seksårigt forskningsprojekt.

»Det er en ret stor ære,« siger Nanna MacAulay til Uniavisen, da vi fanger hende på en telefon.

»Bevillingen er den ultimative blåstempling fra Lundbeck. Og det giver en dejlig ro til at fokusere på forskningen i seks år, hvor jeg ikke skal tænke på at søge andre bevillinger og kan koncentrere mig om det vigtigste«.

Nanna MacAulay er et hot shot på sit område. Hun har specialiseret sig i de biologiske processorer, der styrer produktionen af hjernevæske hos mennesker og pattedyr. Hun startede med at nørde det molekylære stadie og har gradvist arbejdet sig op til at beskæftige sig med cellerne i hjernen. I dag har hun fokus på det snævre: Hjernevæsken. Ophobning af væske i hjernen skal afværges, hvis for eksempel hjerneblødning og blodpropper opstår, fortæller Nanna MacAulay.

Hjernen ligger badet i hjernevæske i kraniet. Man kan enten være født med for meget vand i hovedet eller ved sygdom ophobe for meget væske. I dag fjerner lægerne væsken med samme teknik som blikkenslagere. Via et hul i kraniet suger en slange det væskefyldte indhold ud. Metoden har været anvendt i godt og vel 55 år, men hvordan kommer væsken egentlig ind gennem hjernevævet i første omgang? Det er et af de spørgsmål, som optager Nanna MacAulay og hendes forskningsgruppe.

»Gennem dyreforsøg vil vi prøve at få en dybere forståelse af blandt andet de netværksprocesser, som styrer produktionen af hjernevæske – også i forbindelse med sygdom. Håbet er, at vi kan udvikle os, for vi er ekstremt bagud i forskningen, når det kommer til medicinsk behandling af for meget vand i hovedet. Det, som vi i fagsprog kalder hydrocefalus,« siger Nanna MacAulay og tilføjer, at de molekylære mekanismer, der transporterer vand ind i hjernen og de regulatoriske elementer, der styrer dem, endnu ikke er kortlagt videnskabeligt.

Det er ikke første gang, Nanna MacAulay har trukket videnskabelige overskrifter. Både som pris- og bevillingsmodtager er hendes generalieblad langt. Tidligere har hun fået Uddannelses- og Forskningsministeriets EliteForsk-pris i 2006, og i 2012 landede hun Danmarks Frie Forskningsfonds startbevilling til lovende forskere, Sapere Aude. Hun kan også skrive LF Scientific Enrichment Prize på CV’et, som tillige uddeles af Lundbeckfonden. Sidstnævnte bliver givet til en person, der tager – eller har taget – lederskab for at sikre diversitet som et middel til at skabe vigtige nye resultater i forskning.

Og Nanna MacAulay har et særligt blik for diversitet:

»Jeg glæder mig til at give mig i kast med spændende forskning. Og jeg glæder mig til at arbejde med forskellige mennesker, der kan angribe problemstillinger fra andre vinkler, end jeg selv kan byde ind med. Jeg har ikke selv så stor erfaring med det kliniske, så det er meget givende at arbejde sammen med klinikere«.

Nanna MacAulay har været professor på Københavns Universitet siden 2019 og er 51 år.

Hun bor til daglig i Virum og har et tvillingepar på 17 og en på 19. Hendes kæreste bor i udlandet, og når de endelig er sammen, står den på blandt andet trailløb og langrend, for hun har selv været konkurrenceløber i sine yngre dage.