Narnia-mysteriet på Kommunehospitalet

Flere studerende på det gamle kommunehospital undrer sig over en mystisk dør i et af deres undervisningslokaler. Den er låst, og nogen har skrevet Narnia på den med en whiteboard marker. Tager man i håndtaget, sætter man gang i en alarm.

Bor der en trehovedet hund bag døren?

Studerende Thyra Kappel Skau

»Hvad er der på den anden side? Måske er det ligesom i Harry Potter, hvor eleverne ikke må gå ind i det rum, hvor der bor en trehovedet hund. Det må i hvert fald være noget stort og værdifuldt, når der er tyverialarm,« siger Thyra Kappel Skau, der læser folkesundhedsvidenskab på Center for Sundhed og Samfund, CSS.

Hun fortæller, at de studerende på hendes hold har mange gode bud på, hvad der gemmer sig på den anden side af døren. Sammen med sin medstuderende Klara Kaltoft viser hun vej gennem en lang række snørklede gange i fakultetets kælder for at vise Uniavisen lokalet med den pirrende dør.

Giv dog et svar!!!

Thyra tilføjer, at det gamle hospital bliver kaldt Hogwarts på grund af dets prægtige arkitektur og mange hemmelige rum, og for enden af en port når vi ud til den afsides krog, hvor Narnia-døren befinder sig.

»Ved første øjekast ligner det et almindeligt auditorium, men når først man får øje på døren, kan man ikke få den ud af hovedet igen,« siger Klara og peger mod den hvide dørflade. Foruden store blokbogstaver med teksten NARNIA er der tilføjelser med forskellig håndskrift som ’Don’t use this door!’, ’Hvad er der bag denne dør?’ og ’Giv dog et svar!!!’

En vittig sjæl har foreslået, at der bag døren gemmer sig ‘summen af alle negative tal’ med tilføjelsen ‘pas på suget’.

De studerende har kontaktet Uniavisen, fordi de også godt kunne tænke sig et svar. Thyra siger:

»På et tidspunkt til en forelæsning var der en studerende, som lænede sig op ad døren og kom til at udløse alarmen. Kort efter kom der en pedel løbende og sagde, at der jo var en grund til, at der var tyverialarm. Det gjorde bare det hele endnu mere mystisk!«

Trædyr og mannequiner i sælskind

Uniavisen bringer spørgsmålet videre og banker på hos vagt Henrik Schütz.

»Jeg ved heller ikke, hvad der er derinde, men jeg vil gerne finde ud af det,« siger han og hiver et stort nøglebundt op af lommen. Da det efterfølgende viser sig, at ikke engang betjentens nøgler passer i låsen, ser vi gennem vinduet en bygning, vi ikke bemærkede i første omgang. Vi sniger os ind sammen.

Nu er vi i Narnia.

Det første vi møder på gangen, er en stor glasmontre med et kranie og to dyr skåret i træ. Fabeldyr-agtigt. Overfor står to mannequiner iført kapper af sælskind. Isdronning-agtigt. Og så alligevel ikke helt.

Efter et øjeblik kommer en mand gående imod os. Han præsenterer sig som Lasse Vinner, og som reaktion på spørgsmålet om den mystiske dør trækker han på smilebåndet.

»Jeg er adjunkt i geogenetik, og det er mig, der har sat alarm på døren. Oprindelig hængte jeg også et skilt op, som forklarer, hvad det er, vi laver herinde. Måske lyder Narnia mere spændende, det kan være derfor, skiltet er blevet taget af,« siger han og leder os hen til bagsiden af Narnia-døren. På denne side er ordlyden mere prosaisk: »Brug ikke denne dør. Alarm starter.«

»I denne afdeling arbejder vi med genetik- og dna-forskning og undersøger evolutionen af forhistoriske mennesker og dyr. Det har vi brug for arbejdsro til, og derfor vil vi gerne have døren låst,« siger han og præsenterer en lang række kontorer med flere glasmontrer med knogler, uddøde dyr og maskiner, der kan hive dna ud af gamle knogler.

»Så jo, der er faktisk lidt Narnia over det,« siger Lasse Vinner, der som forsker bevæger sig mellem nutid og forhistorisk tid præcis som de fire søskende i de episke børnebøger.