Nicola Emily Larsen er den eneste borgerlige på sit hold

Nicola Emily Larsen har fart på. Ud over studiet på Københavns Universitet og arbejdet som kommunalpolitiker i Rudersdal Kommune er hun en del af en lille skare kandidater, der er håndplukket til et talenthold i Det Konservative Folkeparti. Her får de udvalgte et intensivt forløb med mental træning, der skal udvikle deres kommunikationsevner og forberede dem på at optræde offentligt.

»Talentholdet giver mig nogle værktøjer, og så er det også en rar anerkendelse fra partiet. Jeg kan godt leve lidt på, at der er nogen, der kan se noget i mig,« siger hun og griner lidt af sig selv, da Uniavisen møder hende i hendes hjem i Holte. En lejlighed holdt i sort og hvidt på femte etage med udsigt over Geels Skovs gulnende trækroner, hvor hun bor sammen med sin kæreste, der studerer på CBS.

Hendes personlige og politiske udvikling har været karakteriseret af en udpræget målrettethed fra en meget tidlig alder. Det eneste der har ændret sig i hendes planer, siden hun var 12 år, er, at hun på et tidspunkt troede, at hun ville tage et sabbatår efter gymnasiet. Det droppede hun.

»Jeg kan godt forstå, at mange i min alder er lidt flyvske, men jeg har altid vidst, at jeg ville læse statskundskab. Jeg var den eneste i min gymnasieklasse, der ikke tog et sabbatår. Jeg kan ikke svare på, hvorfor jeg har været afklaret så længe, jeg føler mig bare heldig. Hvorfor spilde min tid, når jeg godt ved, hvor jeg vil hen?«

Nicola Emily Larsens smilende ansigt hænger i lygtepælene i hele København. Hun er opstillet som første kandidat i Sundbyvesterkredsen, der dækker Ørestaden, Islands Brygge, ja det meste af metrolinjen ud mod Vestamager. Kredsen plejer ikke at kaste et konservativt mandat af sig, men det betyder ikke, at Nicola Emily Larsen har opgivet på forhånd:

»Jeg fører valgkamp for fuldt knald, for jeg kæmper for at komme ind. Samtidig er jeg realistisk, for jeg har mindre chance for at blive valgt end nogle af mine medkandidater, der er kendte ansigter eller har fem gange så stort budget til valgkampen. Hvis det ikke lykkes, er det bare god læring til næste gang.«

De borgerlige søjler

Nicola Emily Larsen er vokset op i Rudersdal. En overvejende borgerlig kommune, der altid har været ledet af Venstre, indtil Emily og de andre Konservative tog over ved seneste kommunalvalg. Den politiske interesse er dog ikke noget, hun har med fra barndomshjemmet:

»Min mor har både stemt rødt og blåt i løbet af årene. Jeg har aldrig vidst, hvad min far stemte, indtil jeg selv stillede op, og han kunne stemme på mig. Han har måske været konservativ hele tiden, men det er aldrig noget, han har talt højt om.«

Jeg synes, at de røde partier lidt har taget patent på at være dem, der arbejder for klimaet, psykiatrien og velfærden.

Nicola Emily Larsen

Ifølge Nicola Emily Larsen var fraværet af et partipolitisk tilhørsforhold i hjemmet en fordel for hendes udvikling, da »det gav hende mulighed for at mærke rigtigt efter.« Den grundlæggende interesse for samfundet var dog klart til stede både i hjemmet og i skolen:

»Vi så altid tv-avisen klokken 18, når vi spiste aftensmad. Det er nok der, min interesse i samfundet kommer fra. Jeg elskede at have samfundsfag, og jeg kendte ingen, der var lige så politisk interesserede, som jeg selv var. Jeg kendte heller ikke nogen, der var medlem af et ungdomsparti. Jeg anede faktisk ikke, hvad de lavede i ungdomspartierne.«

Første møde med ungdomspartierne kom igennem en ven, der var aktiv i Radikal Ungdom, og som forsøgte at få Nicola med i folden. Dengang virkede den radikale dagsorden dog for flyvsk for hende, der var mere draget af principfastheden i de borgerlige partier. Hun overvejede både Venstre og Liberal Alliance, men endte med at finde sin hylde i Konservativ Ungdom. Ikke mindst takket være forbilledet Mette Abildgaard, der stiller op i Rudersdalkredsen:

»Jeg synes, at Mette Abildgaard er en fremragende fortaler for konservatismen. Hun viser, at den rummer mange ting. Vi er jo bygget på tre søjler: Den sociale dimension med fokus på at passe på de svageste. Vi har også den liberale del med, der fokuserer på frihed og lavere skatter. Der er også det nationalistiske med, at vi har nogle værdier, som vi skal passe på. Jeg har altid vidst, at jeg var konservativ, men hun var med til at vise mig, at det faktisk var i Det Konservative Folkeparti, jeg hørte til.«

I dag er Nicola Emily Larsens tre vigtigste mærkesager unges mentale trivsel, bedre kvalitet i uddannelserne og klimadagsordenen. Indsatsområder, der ville møde opbakning hos mange af partierne på venstrefløjen. Ifølge Nicola Emily Larsen skyldes det dog en udbredt misforståelse, at hendes mærkesager forbindes med de røde partier.

»Jeg synes, at de røde partier lidt har taget patent på at være dem, der arbejder for klimaet, psykiatrien og velfærden. Det ærgrer mig, for der er kæmpestor forskel på, hvordan vi fx vil løse klimakrisen. Fra venstrefløjen lyder det, at vi bare skal bruge, bruge, bruge penge, at vi ikke må spise kød og skal have flyafgifter. Det kan være fine ting, men det er lidt for småt og uambitiøst,« siger hun og fortsætter:

»Som borgerlig ved jeg, at vores virksomheder er sindssygt vigtige i den grønne omstilling. Vi skal tjene penge på vores grønne løsninger og være et grønt foregangsland på den måde i stedet for at minimere arbejdspladser og droppe væksten, ellers er der jo ikke penge til velfærd. Det perspektiv synes jeg, venstrefløjen glemmer.«

Mener du, at vi godt kan fortsætte vores nuværende forbrug og livsstil og redde klimaet samtidig?

»Det kan vi nok ikke, men jeg tror, det er lidt naivt, når vi taler om, at vi ikke skal spise kød. Selv om vi i Danmark ændrer vores forbrugsvaner og begynder at køre i elbil alle sammen, skal vi jo sørge for at hjælpe de andre lande med vores grønne løsninger. Ellers redder det ikke verden, hvad vi gør i Danmark.«

Fra KU til Borgen

Nicola Emily Larsen ser en klar venstredrejning blandt sine medstuderende på Statskundskab. Hun er den eneste erklærede borgerlige på sit hold af 40 studerende, men hun oplever ikke, at hendes holdninger skaber sociale gnidninger:

»Jeg er lidt alene om det, og jeg skal tit stå på mål for mange ting, men det er også et rummeligt studie, hvilket jeg godt kan lide. Jeg oplever, at folk lytter til mig og støtter mig i at stille op til Folketinget for Konservative, selv om de har en anden politisk overbevisning. Jeg synes det er ærgerligt, at der er så lille borgerlig repræsentation på Statskundskab.«

Du er 20 år og læser Statskundskab på tredje semester. Hvordan forholder du dig til holdningen om, at politikere helst skal have en god portion livs- og erhvervserfaring, før de begynder at lovgive?

»Jeg er jo sådan set enig i, at man skal have noget erfaring. Enten fra arbejdsmarkedet eller fra de dele af samfundet, der halter. Der føler jeg sagtens, at mine erfaringer på ungeområdet, uddannelsesområdet og psykiatrien kan komme i spil. Vi unge har et liv, hvor telefonen og de sociale medier fylder meget, hvor trivslen er virkelig øv, hvor størstedelen har haft stress og angst inde på livet, og hvor der er massivt pres på de unge. Jeg tror, det har en værdi at få den erfaring ind i Folketinget. Jeg siger ikke, at hele Folketinget skal bestå af 20-årige tredjesemesterstuderende fra Statskundskab, men vi mangler altså nogen, der kan tale de her emner op.«

Du har selv fuldtidsstudie, byrådsarbejde, valgkamp og måske snart en plads i Folketinget. Hvad med presset på dig selv?

»Det kan selvfølgeligt godt være hårdt. Af og til bliver jeg nødt til at stoppe og passe på mig selv, men valgkampen fylder mig faktisk med energi. Jeg elsker at være ude og kæmpe for det, jeg tror på, selv om det er megahårdt.«

Debat og gratis fadøl

Den hårde, men energigivende kamp fortsætter samme aften til et debatarrangement med andre unge folketingskandidater på en bar på Nørrebro. Der er gratis fadøl til dem, der indvilliger i at downloade en app fra nattelivskonglomeratet REKOM, som sponsorerer begivenheden.

Fra SF til LA er der rørende enighed om, at den mentale trivsel og grønne omstilling skal styrkes, og at de unge stemmer er underrepræsenteret på Slotsholmen.

Ud over en to meter højt roll-up med Nicola Emily Larsens ansigt og det grønne partilogo, har hun medbragt en valgplakat med parolen Stop tvangsudflytningen af uddannelsespladser.

Det er jo stik imod Konservatives politik. Hvordan hænger det sammen?

»Der er plads til forskellige holdninger, og det er så et område, hvor vi er uenige. Vi ungkonservative kommer også til at lave et fælles opslag, hvor vi går imod den nuværende plan, selv om intentionen er god nok. Forslaget er nok mere populært i Jylland, men der skal jo vælges politikere i hele landet.«

Sidste punkt i dagens valgkamp er en såkaldt natteaktion. Her skal Nicola Emily Larsen på gaden for at tale om tryghed og strengere straffe for vold og voldtægt i nattelivet med de unge omkring Vestergade og Rådhuspladsen. Det er torsdag i efterårsferien, og ifølge rygtet skal Inger Støjberg være gæstebartender på Café Guldhornene, så der skal nok komme masser af mennesker.

Læs også: Søren Højbjerg drømmer om et frit marked og en lukket grænse