Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Studieliv

»Nogle beslutninger påhviler det ledelsen at tage, og sådan er det«

Ledelsen på Statskundskab kan ikke skabe forandringer uden de studerendes opbakning. Sådan lyder det fra flere studerende, der kritiserer ledelsen for at køre sololøb i kølvandet på 'landesag'. Men nogle beslutninger skal bare træffes oppefra, siger institutlederen.

Der er ikke så langt fra undervisningslokalerne til ledelseskontorerne i det gamle kommunehospital. Kun et par etagers trapper.

Men afstanden kan mellem studerende og ledelse føles længere for tiden, lyder det nu fra flere studerende i kølvandet på afskaffelsen af de lande-temalege, der længe har været en tradition i introugen på Statskundskab og Samfundsfag.

»Landegate er et pragteksempel på den manglende samtale mellem ledelse og studerende, der generelt er på Institut for Statskundskab,« siger Nicklas Johannes Suszkiewiecz, der læser Statskundskab på ottende semester.

LÆS OGSÅ: Ledelsen på Statskundskab har opført sig som en trafikulykke i slowmotion

Enige om en ting

Debatten om afskaffelsen af lande-temalegene tog fart i starten af marts. Den 1. marts annoncerede institutleder Nina Græger og viceinstitutleder Anders Berg-Sørensen, at det er slut med at klæde sig ud som kinesere, mexicanere eller andre nationaliteter i introugen.

I samarbejde med tutorerne vil institutledelsen i stedet finde på andre gruppenavne, de nye studerende kan blive delt op i, står der i opslaget på universitetets intranet.

Formålet med ændringen er at sikre »et åbent, trygt og inkluderende studiemiljø.«

Der er delte meninger om ledelsens beslutning. Nogle synes, at det var på tide at sige farvel til den del af introugen. Andre mener, at traditionen bør bevares, fordi den er sjov og god til at ryste de nye studerende sammen. En ting er studerende af begge holdninger dog enige om; de ville gerne være blevet spurgt.

»Lige i den her sag synes jeg, at det er meget oplagt, at vi bliver spurgt og hørt, før de bare går ind og tager en beslutning og laver et forbud,« siger Tyra Møll-Holst. Hun er næstforperson i Studienævnet på Statskundskab og læser på fjerde semester.

»Lidt mærkeligt«

Tyra Møll-Holst fortæller, at hun blev orienteret om afskaffelsen af landetraditionen, før ledelsen meldte den ud på intranettet.

Det kan godt være, det er en ledelsesbeslutning, men vi sidder vel valgt ind som repræsentanter for at repræsentere.

Tyra Møll-Holst, næstforperson i studienævnet på Statskundskab.

Normalt er de studerende i studienævnets samarbejde med institutledelsen udmærket, siger hun, og derfor ærgrer det hende ekstrameget, at ledelsen ikke har spurgt de studerende om deres holdning til landelegene.

»Jeg synes, det er lidt mærkeligt, at de ikke bruger det gode samarbejde, vi har. Vi holder næsten ugentlige møder, hvor de sagtens kunne drøfte dilemmaet med os,« siger hun.

Institutleder Nina Græger bekræfter, at studenterrepræsentanterne i nævn og råd og i kontaktudvalget, der er tutorernes talerør til ledelsen, er blevet orienteret, men ikke er blevet hørt yderligere op til udmeldingen.

»De studerende er blevet orienteret, men de er ikke blevet direkte inddraget i selve beslutningen. Det er ledelsens ansvar, at introforløbene fungerer godt og bidrager til en god studiestart for alle,« siger hun.

Beslutninger er i deres natur en god ting, siger Tyra Møll-Holst. Men de skal baseres på det rigtige.

»Det kan godt være, det er en ledelsesbeslutning, men vi sidder vel valgt ind som repræsentanter for at repræsentere, have indflydelse og kunne bidrage til en bredere forståelse.«

Nina Græger fastholder, at beslutningen om at afskaffe landelegene måtte tages på ledelsesniveau.

»Jeg er ikke enig i at vi ikke har inddragelse og dialog med de studerendes repræsentanter. Nogle beslutninger påhviler det ledelsen at tage, og sådan er det,« siger hun.

Et større billede

Men bare fordi de studerende ikke er blevet inddraget i den endelige afskaffelse af landetemaerne, betyder det ikke, at de ikke har haft noget at skulle have sagt, lyder det fra Nina Græger.

»I 2018 fik vi jo for første gang en åben debat om brugen af landetemaer i introugen på baggrund af indlægget i Information. Der startede vi med at diskutere med tutorerne om, om vi kunne lave legene med landene lidt mere konstruktive, eller om de skulle stoppes helt.«

En af de ting, der blev drøftet og siden indført var en lidt grundigere sortering i, hvilke lande, de nye studerende kunne blive grupperet efter. Lande, der blev vurderet til at være lidt for lette at stereotypisere, blev sorteret fra. Israel eller Palæstina er for eksempel dømt ude.

»I 2019 indførte vi en proces, hvor vi arbejdede sammen med tutorerne for at sikre, at brugen af landenavne virkede inkluderende for alle. Det var ikke nok, viste det sig.«

»Det er jo et større billede som vi gør det her på baggrund af. I evalueringerne af forløbet i 2020 var der også en del, som gav udtryk for, at de fandt at brugen af landenavnene havde en negativ karakter, så det er et totalbillede, der har været udslagsgivende,« siger Nina Græger.

Dialogens udløbsdato

Det er rigtigt, anerkender Tyra Møll-Holst, at der har været en løbende samtale om landelegene.

Men fordi der er så stor udskiftning i, hvem der sidder i studienævn, fagråd og andre studenterdemokratiske organer, bliver en dialog hurtig lidt forældet, siger hun.

»Nina Græger nævner, at den her dialog har været i gang siden 2018, men her er det vigtigt at pointere, at der hvert år sker der et skift i repræsentanterne i forskellige råd og nævn. Og når den nu popper op igen hos dem (ledelsen, red.), så er det vel anledning til, at genåbne debatten med de studerende.«

Esben Bjørn Salmonsen er statskundskabsstuderende og medlem af Akademisk Råd. Han mener heller ikke, at emnet var gennemdebatteret, bare fordi ledelsen tidligere har taget hul på at ændre traditionen sammen med tutorerne.

»Man har en løbende dialog, hvor man har fundet frem til nogle fælles løsninger, men så siger man ikke til dem, som man har fundet frem til de løsninger sammen med, at de ikke duede, og at man nu gør noget andet. Det kortslutter den gode dialog, når de bare træffer en beslutning.«

Elfenbenstårnet

Nicklas Johannes Suszkiewiecz går længere med sin kritik af ledelsen på Institut for Statskundskab.

I et debatindlæg i Statskundskabs studentermagasin Med Andre Ord kritiserer han Nina Græger og Anders Berg-Sørensen for at være distancerede, ansigtsløse og usynlige.

Det hele ender i en polariseret debat på Facebook med skarpt optrukne fløje over for hinanden.

Nicklas Johannes Suszkiewiecz, studerende.

»De bør komme ned fra deres elfenbenstårn og se de studerende i øjnene. Jeg har ikke modtaget en trivselsundersøgelse fra fakultetet eller instituttet, hverken under nedlukningen eller før. Det tager ikke lang tid at sætte et spørgeskema op, det lærer vi på studiet. Jeg giver gerne en hånd,« siger han.

For ham at se, er lande-sagen bare en i rækken af sager, hvor ledelsen skulle have inddraget de studerende mere.

»Det er udtryk for symptombehandling. Ledelsen vil gerne skabe åbenhed og tryghed, men symptombehandler ved at afskaffe en tradition i stedet for at tage en samtale og spørge, hvad der i det store hele kunne gøres bedre,« siger han.

Han så hellere, at de studerende, sammen med ledelsen, kunne have en samtale om, hvad der skaber en god studiestart. Om, hvorfor der er nogen, der ikke bryder sig om se sine nye medstuderende og tutorer udklædt som algiere eller thaier. Og om, hvordan man ellers kan byde nye studerende velkommen.

»Når ledelsen træffer så indgribende en beslutning uden at opsøge dialog i en tid, hvor vi studerende er så afskåret fra hinanden, er det destruktivt for studielivet. Det hele ender i en polariseret debat på Facebook med skarpt optrukne fløje over for hinanden. Den her snak bør ikke handle om identitetspolitik, men om, hvordan vi får et godt studieliv på statskundskab.«

Ingen forandring uden studerende

Ifølge Nina Græger er det netop den snak, hun selv og hendes kolleger i ledelsen har taget hul på nu.

»Vi har en helt klar tidsplan, og vi startede i mandags med et møde med kommende tutorer og har møde med blandt andre studienævnets studierepræsentanter og Fagrådets repræsentanter nu på fredag. Derfra går det løs med dekanens dialogmøde og kontaktudvalgsmøder og tutorplenum helt ud i løbet af april. Vi har skabt et forløb med inddragelse og dialog. Og jeg tror, at det vil give et rigtig godt udgangspunkt for at i fællesskab lave et nyt koncept for introforløbet.«

Studerende kan altid komme og banke på min dør.

Nina Græger, institutleder.

Det er blandt andre Tyra Møll-Holst, der har indbudt ledelsen til møde fredag. Hun vil tale med dem om, hvordan de studerende kan undgå at komme til at stå i den her situation igen.

»Man bliver jo usikker på, om de kunne finde på at afskaffe andre initiativer uden dialog. At vise tutorerne og os studerende tillid, er den største gave, ledelsen kan give.«

Esben Bjørn Salmonsen er enig. De studerendes opbakning er afgørende, hvis beslutninger oppefra skal have reel effekt, siger han.

»Man snakker meget om, at forandringer som den her skal ske ved kulturforandringer. Men jeg tror ikke på, at man fra ledelsens side kan sige, at nu ændrer vi det her og så har vi lavet en kulturforandring. Man skal have hele studentermassen med sig for at lave en kulturforandring.«

Usynlig med åben dør

At ledelsen skulle være en usynlig og fjern størrelse for de studerende, der ikke er engageret i de grupper, der samarbejder med ledelsen, kan Tyra Møll-Holst godt forestille sig.

»Instituttet er ikke usynlige for os, der sidder i studienævnet, for vi har et ret tæt og godt samarbejde med dem. Men de er ikke så glade for at gå bredere ud, har jeg en oplevelse af.«

Nina Græger siger, at hun altid er åben for en samtale med de studerende.

»Studerende kan altid komme og banke på min dør, når vi endelig er tilbage på campus. Alle vil have mulighed for at møde mig. Hvis jeg ikke har tid der og da, så finder vi en tid. Sådan er det med hele ledelsen på Statskundskab.«

Gælder det også for studerende, der ikke sidder i nævn eller råd, men bare har noget, de gerne vil vende med dig?

»Jeg er vældig indstillet på dialog med de studerende. Både gennem de mange udvalg og fora, der findes på instituttet, men også andre studerende er velkomne til at henvende sig.«

Seneste