Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Campus

Noujin er første flygtning i uddannelses-praktik på KU

Integration — Københavns Universitet skal hjælpe 10-15 flygtninge med at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Syriske Noujin Khalil Mamao er den første i et to-årigt uddannelsesforløb.

24-årige Noujin, der er kurder fra Syrien, åbner imødekommende døren til sit kontor på Institut for Antropologi på det gamle kommunehospital.

En kollega stikker hovedet ind og siger, at hun går til møde.

Noujin laver forefaldende kontorarbejde og regnskab på sekretariatet, og hun er lykkelig for sin nye hverdag og for at være i sikkerhed.

Lærer dansk på arbejdspladsen

Hun har siden juli været i gang med et såkaldt IGU-forløb – en integrationsgrunduddannelse, der skal opkvalificere flygtninge og familiesammenførte til det danske arbejdsmarked.

Heldigvis har jeg dejlige kolleger, der tager sig tid til at forklare tingene på dansk, indtil jeg forstår.

Noujin Khalil Mamao

Det tager to år, hvor praktik og skole kombineres, så hun går på sprogskolen tre timer nogle dage om ugen og er resten af tiden på instituttet.

»Det er den bedste måde at lære dansk på, for på sprogskolen lærer jeg grammatik, og på arbejde lærer jeg, hvordan folk snakker sammen på en arbejdsplads. Heldigvis har jeg dejlige kolleger, der tager sig tid til at forklare tingene på dansk, indtil jeg forstår,« siger Noujin Khalil Mamao.

Læste til ingeniør i Aleppo

Hun fortæller, at hun flygtede fra Syriens største by Aleppo, der inden borgerkrigen havde 2,5 millioner indbyggere.

Byen var fra 2012 til 2016 skueplads for nogle af de hårdeste kampe mellem Bashar al-Assads regeringsstyrker og en række forskellige oprørsgrupper, blandt andet den frie syriske hær, kurderne og en række sunni muslimske grupperinger, herunder Al-Nusra Fronten.

Taberne var civilbefolkningen, der levede under noget nær utålelige forhold i den belejrede del af byen.

Noujin Khalil Mamao siger åbent og stolt, at hun er kurder. Da hun boede Syrien var det forbudt, og kurderne måtte ikke tale deres modersmål.

Inden hun kom til Danmark, arbejdede hun fire år som kontoransat i et stort firma i Erbil i det kurdiske selvstyreområde i det nordlige Irak, og hun læste også til ingeniør to år på universitetet i Aleppo.

Hun håber at finde et kontorjob i Danmark eller få mulighed for at gøre sine studier færdige.

Flere flygtninge på vej i KU-praktik

Vivian Tos Lindgaard, sektionsleder på International Staff Mobility på KU, der har fået ansvaret for IGU-forløbene, fortæller, at de er i gang med at finde egnede praktikpladser til flere flygtninge.

De samarbejder med kommunens jobcentre om at finde det rette match, og flere institutter og afdelinger på universitetet har meldt sig interesserede.

»Der er nogle barrierer, da mange taler meget lidt dansk, men der kan være nogen, der var under uddannelse eller har en længere uddannelse fra deres hjemland,« siger hun.

Ikke billig arbejdskraft

Ifølge Vivian Tos Lindgaard er det mest realistisk at finde administrative eller tekniske stillinger til flygtningene.

»Der vil desværre næppe være en topforsker, som ville kunne ansættes på sædvanlige vilkår imellem, da IGU er et tilbud til flygtninge, der ikke kan finde beskæftigelse på almindelige vilkår, men der kunne eksempelvis godt være en laborant,« siger hun.

Hun tilføjer, at man ikke skal få en flygtning i uddannelsespraktik, fordi man godt kan bruge et sæt ekstra hænder på kontoret eller i laboratoriet.

»En flytning i IGU kan ikke overtage en jobfunktion, som er ledig. Det kræver ekstra ressourcer, fordi kollegerne skal være indstillet på at hjælpe vedkommende og bruge ekstra tid på at forklare tingene på dansk,« siger Vivian Tos Lindgaard.

Seneste