Nu får VIP’er større indflydelse på ledelsens beslutninger

Da vi i 2019 stillede op til KU’s bestyrelse for listen Inddrag forskerne! var det vores mærkesag, at det videnskabelige personale skal inddrages bedre i vigtige beslutninger på Københavns Universitet. Det var derfor en glæde, at en enig KU-bestyrelse i foråret 2023, efter flere års slid i udvalg sammen med rektoratet, besluttede at medbestemmelse og -inddragelse skal styrkes på tværs af KU.

VIP’er vil meget gerne inddrages, men inddragelsen skal være reel.

I diskussionerne op til beslutningen har vi mange gange hørt argumentet, at VIP’er helst ikke vil bruge tid på at blive inddraget. De vil hellere bare forske. Ledelserne skal bedrive ledelse, forskerne skal forske og undervise. Vores svar har hver gang været, at VIP’er meget gerne vil inddrages, men at inddragelsen skal være reel og vedrøre vigtige, centrale beslutninger om vores institutter, fakulteter og fælles universitet.

Nu har vi fået chancen for at vise, at vi gerne vil bidrage. Med de nye tiltag, ikke mindst de nye forskerkollegier, er der skabt rum for kvalitativ bedre inddragelse i et samarbejde mellem ledelse og forskere på institutter, fakulteter og på universitetsniveau, hvor en række tiltag nu er besluttet.

Flere forskellige tiltag

På universitetsniveau nedsættes et udvalg under senatet, bestående af VIP-repræsentanter fra de akademiske råd på fakulteterne. Udvalget kan rådgive rektoratet i akademiske sager; en slags øverste akademisk råd.

På fakultetsniveau gøres det obligatorisk, at forpersonen for akademisk råd er en VIP, som i samarbejde med dekanen, og med administrativ støtte, er med til at bestemme dagsordenen og tegne mødernes forløb. Dette, og ændringen på universitetsniveau, udsprang til dels af forslag fra APPA, lektor- og professorforeningen på SUND, som havde undersøgt måder, man kunne sikre bedre beslutningsforankring hos VIP’er inden for universitetslovens rammer.

Universitetsloven består, men inden for dens rammer er det faktisk lykkedes at skubbe til nogle af de uheldige praksisser, der opstod efter dens vedtagelse i 2003. Det er vores håb, at man på de enkelte fakulteter finder gode måder at udvikle samarbejdet mellem dekanen, forpersonen og akademisk råd. Det kræver selvsagt, blandt andet, at vi VIP’er engagerer os.

LÆS OGSÅ: Eske Willerslev: »Sådan en top-down ledelse, som vi har – altså, det er jo history!«

De nye forskerkollegier

Den mest mærkbare ændring kommer til at foregå på institutterne, hvor der skal etableres forskerkollegier. Et forskerkollegium skal være et fagfællesskab, i form af et udvalg, hvor VIP og institutledelsen samarbejder om instituttets akademiske udvikling, herunder faste stillinger og andre strategiske dispositioner. Forskerkollegiet har et ret klart mandat, som kan ses i detaljer her.

Et KU-forskerkollegium hedder på KU-engelsk faculty board. Da udspillet til styrket akademisk medbestemmelse blev rundsendt i efteråret, blev det meget lidt mundrette institut-faculty-råd foreslået på dansk. Det faldt ikke i god jord i høringsrunden, hvor mange kommenterede den uheldige kombination af dansk og engelsk. Forskerkollegium er da også meget bedre, fordi det præcist signalerer intentionen – nemlig kollegium forstået som et arbejdsfællesskab, afledt af collega fra latin, som betyder partner eller fælle.

Det vil kræve en indsats af os alle, hvis intentionen om et arbejdsfællesskab mellem ledelse, professorer og lektorer skal fungere. Nogle steder vil det måske betyde, at man skal vænne sig til at se på instituttet på en ny måde, nemlig som et sted man er fælles om. Måske vil nogle opleve det som besværligt eller direkte ubehageligt, at der kan komme uenigheder på bordet, men det er netop meningen, at forskerkollegiet skal være et sted, hvor sager debatteres og belyses åbent.

Vi vil inddrages proaktivt, ikke reaktivt

I dag sker megen inddragelse i form af høringer, så inddragelsen bliver reaktiv. Nu lægges der op til, at forskerkollegierne i højere grad inddrages proaktivt – som det hedder: »ved i tæt samarbejde med institutlederen at identificere og formulere både udfordringer og løsninger«.

Vi vil gerne understrege, at forskerkollegiet ikke er det samme som de tidligere institutråd, som dels havde en meget bredere sammensætning og dermed i praksis overlappede med samarbejdsudvalget, dels havde en mere diffus opgave. Forskerkollegiets fokus skal være den akademiske strategi, og herunder ikke mindst spørgsmål om stillinger og andre vigtige faglige prioriteringer. Inddragelse i sådanne processer sker allerede på mange institutter, mens det vil være nyt på andre.

Ordningen bliver evalueret om to år. Indtil da håber vi, at I vil være med til at vise, at vi har ret, når vi siger, at VIP’er gerne vil inddrages.

Jesper Grodal er professor i matematik og Pia Quist er professor i sociolingvistik. De sidder begge i KU’s bestyrelse som VIP-repræsentanter, valgt ind på listen Inddrag Forskerne!  Man kan følge bestyrelsens arbejde her.