Eske Willerslev: »Sådan en top-down ledelse, som vi har – altså, det er jo history!«

Eske Willerslev er en de forskere, der har råbt højest om øget medarbejderinddragelse på KU. Han var medstifter af listen Inddrag forskerne!, som lige nu sidder på begge VIP-pladser i bestyrelsen – Willerslev er dog ikke længere selv én af dem.

Han blev for træt af at kæmpe for noget, der forekom ham uendelig svært at få igennem.

Det har dog ikke ændret på hans holdninger. VIP’er skal have langt mere medbestemmelse, også mere end TAP’er og studerende. Og det er ikke tilstrækkeligt at sikre gennem forskerkollegier og kommissioner – der skal en lovændring til. Sådan siger professoren til Uniavisen.

»1950’er-style-ledelse«

I sidste uge udkom en stor rapport, der gjorde status efter 20 år med universitetsloven. På baggrund af flere tusind besvarelser fra universitetsansatte lyder konklusionen, at forskningsfriheden er udfordret, og at universiteternes autonomi og økonomi er presset.

Det skyldes ifølge rapporten blandt andet, at universitetsloven ikke i tilstrækkelig grad er en garanti for den medarbejderinddragelse, som forskere i årevis har råbt op om som en forudsætning for forskningsfriheden.

LÆS OGSÅ: Ny stor rapport: Demokrati og forskningsfrihed halter på danske universiteter

Alligevel mener forfatterne bag rapporten, Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd (DFiR), ikke, at loven bør ændres. Argumentet er, at universiteterne står over for »massive udfordringer, der kræver en agil og kompetent ledelse«.

En sådan ledelse, mener DFiR, får bedst vilkår gennem den nuværende såkaldt enstrengede ledelsesstruktur, hvor styringen er samlet hos rektor, frem for en flerstrenget struktur, hvor forskere for eksempel inddrages.

Er du enig i det, Eske Willerslev?

»Nej, det er jeg så ikke enig i. Den måde, som det kører på med den enstrengede ledelse, sådan en top-down ledelse, som vi har – altså, det er jo history!« svarer Willerslev. Hvis man vil have en moderne organisation, uddyber han, må man sørge for, at medarbejderne har frihed, bliver hørt og bliver taget seriøst.

»Hvis du samtidig ikke har tillid til, at din ledelse nødvendigvis vil dig det godt, har du som forsker et kæmpe problem.«

»Det, vi ser praktiseret på de danske universiteter, det er jo sådan 1950’er-style-ledelse, ikke? Jeg mener, at man er ude af trit med tiden.«

Hvordan ville du konkret ændre det i Universitetsloven?

»Der skal sikres lovmæssig medbestemmelse for VIP’er. I Cambridge, hvor jeg også er ansat, er det jo sådan, at hvis to tredjedele af VIP’er ikke vil have rektor, så er det ud med rektor.«

Og sådan burde det også være på KU?

»Ja, det synes jeg. Jeg synes, der skal være større indflydelse.«

VIP’er over TAP’er og studerende

Netop det med VIP’er, siger Willerslev, er jo faktisk lidt udansk. Her i landet kan vi godt lide at sidestille VIP’er, TAP’er og studerende, hvilket man også kan se i bestyrelsen, hvor der sidder to VIP’er, to studerende og én TAP. Men ifølge Willerslev burde VIP’er være den gruppe, der har størst indflydelse.

LÆS OGSÅ: Eske Willerslev: »I Danmark nyder akademikere ikke nogen særlig status, men jeg synes sgu, vi skal fejre hinanden«

»Der vil sikkert sidde nogen og blive skidesure, men jeg mener, at det er de fastansatte VIP’er, det vil sige professorer og lektorer, som basalt set er hoved-driveren i et universitet.«

VIP’ers mening bør derfor tillægges størst vægt, mener Willerslev, for som han siger: »Studerende kommer og går. De er der i en periode på fem-seks år. En VIP kan blive på universitetet i 30-40 år.«

Er universitetsloven i virkeligheden for demokratisk over for TAP’er og studerende, altså bliver de inddraget for meget?

»Det vil jeg jo sige. Dermed ikke sagt, at jeg ikke synes, at studerende og TAP’er skal have et ord indført. Det er ikke det, jeg siger. Men jeg mener, at man skal være mere selektiv omkring, hvor de sidder. Og jeg mener, at man skal sørge for, at VIP’er er dem, der har det største say.«

»Studerende kommer og går. De er der i en periode på fem-seks år. En VIP kan blive på universitetet i 30-40 år.«

Hvorfor egentlig? TAP’er kan vel også være ansat i 30-40 år?

»Fordi det er VIP’er, der leverer kerneydelsen på universitetet. Kerneydelsen er jo forskning og undervisning. Det er ikke alt muligt andet. Forskning og undervisning er kerneydelsen, og den bliver leveret, koordineret og lavet af de her VIP’er. Derfor mener jeg, at ja – universitetet er VIP’er.«

Så din pointe er, at den ledelsesstruktur, der er i universitetsloven, er for enstrenget – og at en anden ’streng’ burde bestå af VIP’er?

»Ja, det burde den, og det ville jeg gerne have specificeret i loven.«

En kedelig cocktail for ytringsfriheden

En tredje af Willerslevs pointer er, at mange forskere ikke føler, de kan stole på deres ledelse. Det bakker rapporten op om, idet halvdelen af de adspurgte forskere angiver, at de ville frygte for konsekvenser, hvis de udtalte sig negativt om ledelsens beslutninger.

»Man kan i hvert fald få det indtryk, at ledelsen har brugt de fyringsrunder, der har været med jævne mellemrum, til at rydde ud i folk, som er kritisk indstillet.«

Det er ikke noget, han kan dokumentere. Bare en fornemmelse.

»Om det så er reelt, eller om det bare er en forestilling, det er svært at sige, men ikke desto mindre er det den fornemmelse, som mange forskere sidder med.«

Er det den fornemmelse, som du sidder med?

»Ja, det er det,« svarer Willerslev, som grundlæggende oplever, at »ledelsen ikke har medarbejdernes ryg«, hverken når de er utilfredse internt eller bliver udsat for pres udefra.

Samtidig peger han på universiteternes »yoyo-økonomi«, hvor rigtig meget er styret af midlertidige eksterne bevillinger, som også får forskere til at sidde usikkert i stolen.

LÆS OGSÅ: Eske Willerslev: »Københavns Universitet kan blive verdens bedste med få, enkle midler«

»Det er en rigtig kedelig cocktail i forhold til den lokale ytringsfrihed,« siger han.

»Ledelsen har jo i kraft af universitetsloven ekstremt meget magt, og medarbejderne har meget lidt indflydelse,« forklarer han.

»Og hvis du samtidig ikke har tillid til, at din ledelse nødvendigvis vil dig det godt, har du som forsker et kæmpe problem.«

»Fandeme ikke let at opnå«

Bestyrelsen har netop vedtaget, at KU skal have forskerkollegier på alle institutter, hvor forskere inddrages i store strategiske beslutninger som for eksempel fastansættelser. Her skal fakultetets VIP’er sidde.

»For at være fuldstændig ærlig, så er de lykkedes med noget af det, som jeg aldrig lykkedes med.«

Desuden skal forpersonen for Akademisk Råd fremover være en fastansat VIP.

Er det nok?

Eske Willerslev trækker for første gang i interviewet lidt på det, men indrømmer så, at tiltagene er »et godt skridt på vejen.«

Han er imponeret over, at det er lykkedes at få beslutning om forskerkollegier igennem i bestyrelsen.

»For at være fuldstændig ærlig, så er de lykkedes med noget af det, som jeg aldrig lykkedes med,« siger han om de to VIP’er, som har været med til at få vedtaget forskerkollegierne, Jesper Grodal og Pia Quist, begge fra Willerslevs egen liste, Inddrag forskerne!.

»De har sgu haft større impact, end jeg havde. Og det må man bare tage hatten af for,« siger han og anerkender kollegernes bedrift:

»Som tidligere bestyrelsesmedlem lover jeg dig for, at det fandeme ikke er let at opnå det, som de har opnået. Altså det er virkelig, virkelig svært.«