Nu kommer reformstudenterne

Snart vil gader og græsplæner over hele landet blive indtaget af glade studenter der fejrer enden på tre års hårdt arbejde i gymnasiet. Men selvom de hvide huer og sandsynligvis også humøret vil være det samme som vi er vant til på denne tid, er det en helt særlig studenterårgang der springer ud i år. Studenterne er nemlig de første der har gennemført gymnasiet efter den store reform i 2005. Og til september vil nogle af dem være at finde i auditorierne på landets universiteter.

Gymnasiereformen kan få meget alvorlige konsekvenser for de matematiske og naturvidenskabelige fag, forudser studielektor Mogens Nørgaard Olesen fra Økonomisk Institut.

Sidste år eksploderede dumpeprocenten og endte på hele 34 da hans matematikhold efter 2. semester var til eksamen, og Mogens Nørgaard Olesen ser det som et forvarsel om hvad der vil ske når reformstudenterne for alvor begynder at indtage universiteterne. Over halvdelen af de studerende på holdet havde nemlig været omfattet af det såkaldte standardforsøg i matematikundervisningen i gymnasiet. Standardforsøgene var en forløber for gymnasiereformen hvor de undervisningsmetoder og det pensum der er blevet en realitet med reformen, blev afprøvet på en række gymnasier.

»Jeg vil skyde på at ungefær 30 procent af kernestoffet i matematik røg ud i standardforsøgene, og det er gået endnu længere med reformen. Det har givet os et væsentligt mindre fundament at bygge videre på når de studerende starter her på 1. semester. De har langt mindre på rygraden og er ikke på samme måde som tidligere årgange trænet i matematisk tankegang,« fortæller han.

Ikke akademisk

Gymnasiereformen fra 2005 gjorde op med det traditionelle gymnasium hvor eleverne kunne vælge mellem en sproglig og en matematisk linje. I stedet vælger de nu efter et halvt års introforløb en studieretning hvor der er større mulighed for at kombinere fagene på tværs af den traditionelle opdeling. Samtidig er faget Almen Studieforberedelse(AT) kommet til. Det betyder at ti procent af undervisningstiden bliver brugt til tværfaglige forløb. Denne prioritering og det generelt øgede fokus på projektarbejde har betydet at pensum i blandt andet matematik og de naturvidenskabelige fag som fysik og kemi er blevet mindre.

Ifølge Mogens Nørgaard Olesen er pensum i matematik efter gymnasiereformen skrumpet ind til det halve.
»Faget er jo reduceret til stort set intet for at sige det lige ud. Der er en meget ringe kernefaglighed, og eleverne har en maskine til stort set alt det de laver. Det vil sige at beviserne for og forståelsen af de matematiske sætninger er helt væk.«

»Almen Studieforberedelse er blevet beskyldt fra forskellige sider for at være for akademisk. Det er ikke korrekt. Tværtimod er gymnasiet blevet for lidt akademisk. Hvis man vil bygge et hus er man altså nødt til at lave tegningen først. Det nytter ikke at sige: her er nogle mursten – byg! På en eller anden måde skal vi vide hvor vi skal hen, og det mangler fuldstændig i gymnasiets tværfaglige ambition. Man kan ikke arbejde seriøst tværfagligt hvis man ikke først har fagligheden i orden,« mener han.

Mogens Nørgaard Olesens kritik af gymnasiereformen bunder i en større undersøgelse han satte i gang da dumpeprocenten i matematik på økonomistudiet sidste sommer steg fra normalt at ligge mellem 16 og 20 procent til pludselig at komme op på 34. Ved at kigge på samtlige 202 studerendes besvarelser i hver opgave i eksamenssættet, fandt han frem til at det især var den viden de studerende forventedes at have med fra gymnasiet, der haltede.

Han mener det skyldes at en række stofområder først med standardforsøget og siden med gymnasiereformen enten er forsvundet helt fra undervisningen eller bliver behandlet alt for perifert.

»De bliver matematiske studenter, men de kan ikke matematik. De ved ikke hvad det er, og det er efter min opfattelse en meget alvorlig sag,« siger han.

Kan noget andet

Jens Dolin er leder af Institut for Naturfagenes Didaktik og har været involveret i flere evalueringer af gymnasiereformen. Han bekræfter at det man kan kalde kernestoffet i de matematiske fag er blevet mindre, men deler ikke Mogens Nørgaard Olesens bekymring.

»Der er jo andre mål som supplerer de kernefaglige efter reformen. De faglige mål skal ses parallelt med et mål om studiekompetence og et mål om dannelse forstået som evnen til at perspektivere det faglige stof. Kernestoffet er blevet reduceret, og det stof som skal bruges til at fremme de andre mål i fagene, fylder mere,« forklarer han.
Han mener gymnasiereformen skal ses som en tilpasning til udviklingen i samfundet hvor der er en generel ændring i opfattelsen af viden.

»Indtil nu har videnskaberne været drevet af faginterne, teoretiske problemstillinger og logikker, og for tiden sker der et skift hen imod mere anvendelsesorienteret viden med udgangspunkt i praktiske problemstillinger hvor transfaglighed og socialt samarbejde har en meget større plads. Og det er også det vi ser i gymnasiet,« fortæller han.

Den samme udvikling oplever han på Det Naturvidenskabelige Fakultet hvor flere og flere fag vokser frem i krydsningsfelterne mellem de traditionelle fag.

»I de studier stilles der krav til at de studerende kan kombinere forskellige faglige synsvinkler og arbejdsprocesser. En evne der for øvrigt også vil være nyttig i mange af de ‘gamle’ fag. Biologi er jo fx ikke ét fag men en sammensætning af mange forskellige fagområder, og de nye reformstudenter er forhåbentlig bedre til selv at skabe sammenhæng mellem de forskellige faglige tilgange.«

I stedet for at ‘sidde med korslagte arme’ og frygte fremtiden, mener Jens Dolin at underviserne på universiteterne skal udnytte de nye studerendes kompetencer.

»Jeg tror det handler meget om tilrettelæggelsen af kursusforløbene. De skal tilpasses de her studenter som på den ene side har brug for en højere faglig opgradering end de havde tidligere, men på den anden side er i stand til at gøre mere selv i princippet. Deres studiekompetence bør være forøget, og det kan man udnytte ved blandt andet at stille større krav til selvstændighed,« foreslår han.

Web og ekstra timer

Det er Mogens Nørgaard Olesen enig i.

»Det er jo ikke kun elendighed fra gymnasierne. Der er også noget der er blevet bedre. Blandt andet arbejdsmetoden. Jeg er helt enig i at man så tidligt som muligt forsøger at lære eleverne det man lidt poppet kalder ansvar for egen læring, at de lærer at arbejde i grupper og hjælpe hinanden,« fortæller han.

Med det udgangspunkt valgte man i efterårssemestret 2007 at omlægge undervisningen i matematik for førsteårsstuderende på Økonomi så der kom mere fokus på at de studerende i grupper gennemgik stoffet forud for forelæsningerne. På den måde håbede man at undgå at sommerens høje dumpeprocent ville gentage sig.
»Men det viste sig at den stadig dalende faglighed overskyggede den gevinst vi hentede ved omlægningen af undervisningen så det ikke længere var muligt at nå stoffet. Der var så mange spørgsmål og så mange undrende øjne til mine forelæsninger, og de studerende kendte ikke engang de simple symboler, så de kunne faktisk ikke læse hvad jeg skrev på tavlen,« erindrer Mogens Nørgaard Olesen.

Løsningen blev at udvide den obligatoriske undervisning i matematik fra to til tre timer om ugen. På den måde er det blevet muligt at nå igennem stoffet, men om det også vil betyde at dumpeprocenten igen falder, vil først vise sig når resultaterne fra eksamenen der blev afholdt den 10. juni, kommer.

Jens Dolin fra Institut For Naturfagenes Didaktik mener gymnasiereformen primært vil kunne mærkes på matematikstudiet som forudsætter et vist fagligt niveau, mens de fleste andre naturvidenskabelige fag i forvejen starter med en opgradering af gymnasiestoffet. Han ser suppleringskurser som en mulighed for at hjælpe de studerende til bedre at forstå pensum, men har også andre forslag.

»En af løsningerne kan være webplatforme hvor underviserne kan lægge materiale ind som de studerende kan arbejde med ved siden af den ordinære undervisning. Det har man for eksempel gjort på fysik, og det har betydet at dumpeprocenten er faldet,« fortæller han.

Men samtidig understreger han at det ikke er gratis.

»Jeg tror vi skal vænne os til at undervisningen vil være mere ressourcekrævende end tidligere. Projektet på fysik krævede nogle ildsjæle der satte det i gang, men det har også krævet ressourcer at opbygge de platforme, og der skal jo også lægges materiale ind og holdes øje med det. For et universitet som jo traditionelt har lagt meget vægt på forskningen, kan det måske være svært at huske at det altså også er en af samfundsforpligtelserne at uddanne dygtige kandidater, og at undervisningen derfor er lige så vigtig,« fastslår han.

Ny tid på vej

Jens Dolin ser de nye reformstudenter som en udfordring snarere end et problem.

»Studerende ændrer sig hele tiden, og det har de altid gjort. Vi må finde ud af hvad de kan, og hvad der er det nye ved dem, og så må vi tilpasse vores undervisning og studier til det. Det er ikke et spørgsmål om at mindske de faglige krav, men om at tage dem der hvor de er, og føre dem derhen hvor vi mener de skal være,« siger han.
Samtidig afviser han dog ikke at det godt kan være slutmålet langsomt vil ændre sig i takt med at der kommer øgede krav til selvstændighed, fag-samspil, overblik og så videre der udfordrer de gamle kernefagområder.
Mogens Nørgaard Olesen har en noget mere dyster fremtidsudsigt:

»Jeg er bange for at det mange steder bliver nødvendigt med niveausænkninger, og det kan vi ikke leve med.«
Han håber derfor på en ny reform af gymnasiet hvor hele det første år er et introforløb der bruges til at give eleverne den grundlæggende viden inden for de fem fag: dansk, matematik, fysik, engelsk og historie. Derefter skal de studerende så vælge studieretninger, og så kan de tværfaglige projekter og almen studieforberedelse også komme ind fordi de studerende så har et fagligt fundament at basere det på, lyder hans forslag.

»På den måde kan vi få et virkelig stærkt gymnasium som er moderne, og hvor der er taget hensyn til alle de kompetencer man med gymnasiereformen gerne ville have ind. Men det er sat i system så det bliver kosmos i stedet for at være kaos.«

Jens Dolin er enig i at der skal ændringer af reformen, men i første omgang mest i form af mindre justeringer.
»Jeg håber politikerne har is i maven til at vente med grundlæggende ændringer til man har større overblik over om reformens grundlæggende intentioner er opfyldt.«

tmjo@adm.ku.dk