Nu vil forskerne vide, om dyrene er glade

Forskning i dyrs følelser er først begyndt at blive en anerkendt disciplin for relativt nylig. Især i de sidste 20-30 år har forskningen taget fart.

Der er faktisk sket lidt af en revolution på området, hvis man spørger lektor Elodie Briefer på Biologisk Institut, ved Københavns Universitet.

»Før 1980 var det almindeligt at antage, at dyrs følelser ikke var noget, vi mennesker kunne observere. Det var nærmest et tabu at tale om det emne, og selv i dag møder jeg af og til mennesker, der bliver overraskede over, at vi forsker i dyrs følelser, og at dyr har følelser,« siger Elodie Briefer.

Nye metoder til at undersøge dyrs følelser

Men i dag ved forskerne mere:

»Vi har fået metoder til at undersøge dyrs følelser, og de virker, selv om der stadig er debat om dem. Det gælder især spørgsmålet om, hvordan vi definerer dyrs følelser,« siger Elodie Briefer.

Og hendes forskning bliver stadig mere vigtig.

»Det er ved at blive bredt anerkendt, at dyr (produktionsdyr og husdyr – red.) skal trives. Det er ikke længere nok, at de er i god fysisk form, eller at man gør, hvad man kan for at mindske deres negative følelser,« siger Elodie Briefer.

Inden for dyrevelfærdens etik er der i de sidste 10 år opstået et ønske om ligefrem at styrke dyrs positive følelser efter princippet om positiv velfærd, der siger, at god dyrevelfærd ikke er det samme som fravær af smerte og andre negative oplevelser.

»Det er altså generelt en voksende interesse for dyrevelfærd, som er hoveddrivkraften bag forskningen i dyrs følelser,« siger Elodie Briefer.

Er din hund glad? Tjek det på mobilen

Faktisk vil udviklingen nå dertil, tror hun, at vi på et tidspunkt kan downloade en app til vores mobiltelefon, der fortæller os, om en hund er glad, stresset eller trist.

»Det er ikke urealistisk,« siger Elodie Briefer.

Det er teoretisk set muligt allerede i dag. Der findes i forvejen den slags apps, der er baseret på et kartotek af lyde, som enten er kategoriseret som positive eller negative.

Men ifølge Elodie Briefer er de apps indtil videre ikke baseret på en videnskabelig metode, for dyrs følelser kan ikke vurderes på den måde, alene ud fra deres lyde. Først skal der både flere studier til med mange forskellige dyr, der observeres i mange forskellige situationer og på mange måder, og der skal mere forskning til for at skaffe nok med sikre data for at kunne lave sådan en app, der er videnskabeligt sikker.

At måle kvaliteten af dyrs følelser er svært

Forskerne kan i øvrigt både måle styrken af dyrs følelser, og de kan måle kvaliteten af dem – det sidste som en mere eller mindre positiv eller negativ følelse.

At måle styrken er ifølge Elodie Briefer langt det nemmeste, for her kan forskerne måle et dyrs hjerterytme som et udtryk for, hvor intenst det føler noget.

Langt vanskeligere er det at måle kvaliteten af dyrs følelser.

»Problemerne opstår især, når vi prøver at finde ud af, hvornår de faktisk har positive følelser,« siger Elodie Briefer.

»Det er meget svært, og det ændrer sig fra art til art, så det er en stor udfordring i vores forskning,« siger hun.

For at finde ud af, om grise har positive eller negative følelser, undersøger forskerne deres samlede adfærd. Som regel er det et tegn på trivsel, når en gris gerne vil undersøge omgivelserne, mens stillestående grise kan være et signal om det modsatte.

»Men vi forskere kan ikke vide, om et hvilket som helst dyr står stille, fordi det er glad, ked af det eller er stresset. De fleste dyrearter vil faktisk bevæge sig mere, når de er stressede,« siger Elodie Briefer.

Derfor er en af forskernes væsentligste metoder farmaceutisk. De injicerer et stof i dyret, hvor de kender virkningen af stoffet på forhånd.

De ved, om det gør dyret glad eller trist, og så iagttager de dyrets adfærd efterfølgende.

Spejler dyr også menneskenes følelser?

En anden metode er at antage, at en indikator for en følelse hos et dyr ligner menneskets, så man kan sammenligne.

»Det er en metode, som nogle forskere bruger, men den er heller ikke altid sand. Mennesker kan i øvrigt også opføre sig forskelligt i forhold til hinanden, selvom de har den samme følelse,« siger Elodie Briefer.

En tredje metode er at placere dyret i en situation, som bør forøge dets chancer for at overleve i naturen.

»Det kan for eksempel være i situationer, hvor grisene ligger tæt med sit kuld, eller hvor en unge genforenes med moderen eller andre ting, som dyr normalt bliver glade for,« siger Elodie Briefer.

Negative følelser viser sig modsat i situationer, som dyrene gerne vil undgå, fordi de mindsker
deres chancer for at overleve. Det kan være, når de bliver klemt af moderen, eller når de slås indbyrdes.

»Det kan vi bruge til at lære at forstå dyrs følelser i sammenhæng med hele deres adfærd, og den metode har vi brugt i den rapport om dyrs følelser, jeg har været med til at lave,« siger Elodie Briefer.

Hvordan udviklede vi vores følelser?

Endelig er det spørgsmålet, om dyr overhovedet udtrykker følelser på samme måde som os mennesker.

Elodie Briefer interesserer sig også for, hvordan dyrs følelser passer til menneskers. Kan dyr fx opfatte alle vores følelser, og kan vi opfatte alle deres?

Elodie Briefer tror, at hendes forskning også kan være med til at lære os noget om, hvordan vi mennesker evolutionært udviklede vores evne til at udtrykke følelser.