Ny AI-deklaration er ikke perfekt. Men den er det bedste, vi har

Ved eksamenerne i år er de studerende for første gang stødt på KU’s nye AI-deklaration, hvor de skal angive, hvilke AI-værktøjer, de har benyttet i deres besvarelse.

Tiltaget får nu kritik i et debatindlæg i Uniavisen. Det er ph.d.-studerende Anders Grundtvig, der skriver, at han forstår vores fortvivlelse over, hvad man dog skal stille op med eksamener og AI – men at dette ikke er den rigtige løsning.

LÆS OGSÅ: Ny ‘deklaration’ om AI-brug ved eksamen er dømt til at fejle

Vi vil gerne takke for hans indspark og interesse for AI i undervisningen. Det er et tiltag, der stammer fra os i den midlertidige arbejdsgruppe for AI i undervisningen og eksamen – og som vi som repræsentanter for gruppen gerne vil forklare, hvordan vi er nået frem til.

Ikke nogen nem opgave

Igennem de seneste par år har vi løbende arbejdet med, hvordan vi skal ramme- og regelsætte de studerendes brug af AI i opgaver og ved eksamen.

Det har ikke været nemt, og det var hurtigt tydeligt, at 1) vi ikke kan kontrollere os ud af det, 2) den teknologiske udvikling medfører, at enhver konkret præcisering af tilladt anvendelse bliver irrelevant med få måneders mellemrum, og 3) fagmiljøerne bliver – med udgangspunkt i kernefagligheden – nødt til at definere, hvordan AI kan og må bruges, så det ikke undergraver fagligheden.

Arbejdsgruppen (som i øvrigt bestod af både VIP, TAP og studerende) slog derfor hurtigt ind på en kurs, der havde tre formål: AI skal frem i lyset, så vi kan tale åbent om det; fagmiljøerne skal ud på isen og prøve sig frem, og endelig; ingen studerende skal komme i klemme på uklarheder eller teknologiske overraskelser.

Derfor gav vi fuld tilladelse til ansvarlig brug af AI, når man deklarerer (medmindre andet er specificeret i kursusbeskrivelsen). Vi har også italesat, at vi stadig står på et akademisk fundament af grundighed, faglighed, originalitet, intellektuelt ejerskab, troværdighed, transparens og sporbarhed.

Ingen studerende skal komme i klemme på uklarheder eller teknologiske overraskelser

Generativ AI er måske den største didaktiske omvæltning for uddannelsesinstitutionerne, siden det blev almindeligt, at eleverne kunne læse.

Vi tror, det kommer til at tage nogen tid, før studerende og undervisere finder formen for studiepraksis, undervisning og eksaminer med AI. Men det kan vi ikke vente på – vi har eksaminer hvert kvartal, og derfor har vi brug for en måde at håndtere dagens udfordringer på.

Det behov udtrykker Anders Grundtvig heldigvis også selv forståelse for.

Viser, at deklarationen virker

Og så kommer skribenten med et eksempel, som vi faktisk mener, illustrerer på fineste vis, hvorfor AI-deklarationen er den bedste model, vi har lige nu.

Det er jo nok ironisk ment, men Grundtvig slutter sit debatindlæg med en deklaration om, hvilke AI-værktøjer, han har brugt, og hvilke kolleger, han har talt med. Og efter at have læst Grundtvigs egen ’deklaration’, ved vi jo nu faktisk, hvordan han har produceret sit debatindlæg.

Vi kan se, at han har fuldt intellektuelt ejerskab til ideerne og har formuleret teksten selv, og vi kan derfor bedømme hans tekst på argumenternes magt og rækkevidde. Præcis som hvis det havde været en skriftlig opgave.

LÆS OGSÅ: AI på studiet: Sådan navigerer du i den nye virkelighed

Kunne han have angivet forkert i deklarationen? Ja, men vi ville alligevel ikke have kunnet falsificere det. Så deklarationen er ikke et kontrolredskab – det er en invitation til refleksion og samtale om, hvordan man arbejder. Hvornår og til hvilke formål kan AI for eksempel bruges som sparringspartner – til forskel fra en fagfælle? Sådan kan vi sammen identificere, hvordan selvstændighed skal fortolkes i en tid med AI.

Vi skal alle sammen tænke os virkelig godt om, og det gør vi bedst ved at dele vores overvejelser med hinanden og i fællesskab drøfte de erfaringer, risici og faldgruber, teknologien medfører.

Anders Grundtvigs egen deklaration i Uniavisen har givet anledning til netop det: en åben og konstruktiv debat.

Tænkt som en midlertidig krykke

Skribenten spørger: »Hvis jeg skal deklarere min konkrete anvendelse af AI, hvorfor skal jeg ikke deklarere de tankeudvidende samtaler, jeg har haft med mine skarpe kollegaer, og de nye perspektiver på mit arbejde, som manden på bodegaen gav mig?«

Det er en god pointe, og selvfølgelig skal vi finde et leje, som giver mening. I vejledningen til VIP skriver arbejdsgruppen derfor også: »Tænk over, hvor din bagatelgrænse går, og hvad du sædvanligvis ikke vil bede de studerende om at deklarere, hvis der ikke var tale om generativ AI«

Er deklarationen lidt mekanistisk? Ja, det er den nok. Men den har heller aldrig været tænkt som et permanent redskab

Det er ligeledes en valid pointe, at AI i stigende grad integreres i eksisterende IT-systemer og at det kan være svært for den individuelle bruger at skelne mellem almindelige og ’smarte’ features. Det stiller selvfølgelig store krav til KU som organisation om at følge med i udviklingen for at kunne hjælpe brugerne med at navigere i dette landskab.

Samtidig understreger det vigtigheden af digital dannelse og teknologiforståelse for os som kritiske og oplyste borgere. Men det er noget, det vil tage tid at opbygge, udvide og nuancere.

Vi er i øvrigt enige i, at en reduktionistisk forståelse af AI som et værktøj eller redskab er for snæver til at kunne rumme den betydning, teknologier som AI kan få for vores måde at lære, løse problemer og opbygge viden på.

Er deklarationen lidt mekanistisk? Ja, det er den nok. Men den har heller aldrig været tænkt som et permanent redskab. Deklarationen er tænkt som en midlertidig krykke, som fagmiljøerne kan støtte sig til i en periode, hvor uddannelsessektoren oplever at skulle finde sine ben igen efter dette ’ontologiske jordskælv’, som en KU-professor har kaldt det.

Det har hele tiden været meningen, at vi skal smide krykkerne, når vores gang er blevet mere sikker – det vil sige, når vi er længere i tilegnelsen af den digitale dannelse og AI-’literacy’, vi får hårdt brug for fremover.

Bedre end at holde AI ude i mørket

Der føres fortsat plagiatsager på KU, hvor studerende har fået AI til at producere deres tekst. De er næppe opdaget med deklarationen, men fordi det fremgik af teksten – for eksempel ved fabrikerede referencer.

Den største risiko, vi løber ved en åben og dialogisk model, er, at nogle studerende får vel meget hjælp af AI og dermed ikke bliver så dygtige som de burde. Det er alvorligt, men alternativet er at holde AI ude i mørket, hvor underviserne ikke kan se, hvad der foregår, og hvor de studerende ikke tør spørge, om den måde, de arbejder med AI, er god akademisk praksis.

LÆS OGSÅ: KU vil fremme klimaansvarlig brug af AI

Så tak til Anders Grundtvig for hans fornemme eksempel – det ryger direkte ind i vores samling af illustrative cases for anvendelse af deklarationen.

Denne tekst er i øvrigt skrevet uden brug af AI, udover almindelig stavekontrol.