Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Videnskab

Ny bestyrelsesformand vil sikre den frie forskning

Skifte — Novo Nordisks koncerndirektør Mads Krogsgaard Thomsen er netop tiltrådt som bestyrelsesformand for Københavns Universitet. Han lover at slås for den frie forskning, og han vil sikre, at de studerende får tættere kontakt til forskerne.

Mads Krogsgaard Thomsen, koncerndirektør for forskning og udvikling i Novo Nordisk, har netop overtaget posten som bestyrelsesformand for Københavns Universitet (KU).

Interessen for forskning og uddannelse er årsagen til, at Mads Krogsgaard Thomsen, der selv har en ph.d. og en doktorgrad, sagde ja til tjansen.

»Københavns Universitet er suverænt arnestedet for den akademiske forskningstradition i Danmark. KU er for mig en bannerfører for verdensklasseforskning. Et sted med gode – nogle gange fantastiske – forskningsbaserede uddannelser. Når man får et bud om at blive bestyrelsesformand, er det svært at sige nej,« siger han.

De fleste, som kender mig, vil vide, at jeg ikke er en corporate figur. Jo, jeg har da habitter. Men jeg tror de fleste kan mærke, at jeg brænder for det her.
Mads Krogsgaard Thomsen

Forsvarer af den frie forskning

Den nye formand mener, at hans opgave kan koges ned til at sikre, at den frie forskning og den forskningsbaserede uddannelse er i højsædet på universitetet.

Desuden peger han på, at KU-ledelsen arbejder på en ny strategi for 2018-2023, og her skal bestyrelsen også spille en rolle.

»Henrik Wegener er rektor, og vi skal holde ledelsens og bestyrelsens rollemandat adskilt – men strategien er noget, bestyrelsen interesserer sig for. Vi skal engagere os i debatten med ledelsen og har også lavet nogle pejlemærker for KU som input til strategiarbejdet,« siger Krogsgaard Thomsen.

Et andet element er, at han som bestyrelsesformand skal fungere som sparringspartner om ledelse, strategi og økonomi for rektor.

Foreslår 4-årig ph.d.-uddannelse

Noget der ligger Mads Krogsgaard Thomsen megett på sinde er at sikre, at de studerende får mere kontakt med forskerne.

»Der er dele af det videnskabelige personale, som i Danmark traditionsmæssigt ikke er så engagerede i at få de unge med i den kritiske dialog – jeg tænker blandt på dem, der ikke er ’faculty’, altså postdocs og ph.d.’er. De er i nogen grad er engagerede – men jeg kender universiteter, hvor der er stor prestige for postdocs og ph.d.’er i at søge daglig kontakt med studerende,« siger den nye bestyrelsesformand.

For at de øgede undervisningsforpligtelser ikke skal gå ud over ph.d.’ernes forskning foreslår han, at ph.d.-uddannelsen bliver til et 4-årigt forløb i stedet for 3 år på de teknisk krævende fakulteter, så der både er plads til forskningen og kontakten med de studerende.

Mads Krogsgaard Thomsen peger dog på, at statens bekendtgørelse om ph.d. sætter nogle begrænsninger for, hvad der kan laves om på den korte bane.

Han ser også gerne, at der laves særlige talentprogrammer for eliten blandt de studerende, hvor private virksomheder og fonde kan spytte i kassen.

Er ikke Novos mand

Novo Nordisk Fonden har brugt knap to en halv milliarder kroner på at oprette forskningscentre på KU de sidste ti år, og med udnævnelsen af Krogsgaard Thomsen er der kritikerne, der frygter, at medicinalvirksomheden får for stor indflydelse på KU.

Han afviser, at han har sagt ja til at overtage posten for at fremme Novo Nordisks interesser:

»Jeg er ikke Novos repræsentant i bestyrelsen. Jeg sidder i bestyrelsen i kraft af min personlige egenskab af at være Mads og den, jeg er. Jeg har været direktør i 20 år. Jeg har forsknings- og uddannelseserfaring. Ved siden af min erhvervskarriere har jeg arbejdet ulønnet som professor i 16 år – jeg har holdt forelæsninger i forrige uge. Det er disse erfaringer, som gør, at jeg sidder i bestyrelsen. Det handler ikke om Novos interesser. Men jeg er selvfølgelig også formet af mit arbejde i Novo,« siger han.

Historisk skæbnefællesskab

Mads Krogsgaard Thomsen tilføjer, at Novo Nordisk er en forskningsbaseret koncern, som har været her i 100 år og som er indstiftet af Nobelprisvinderen fra KU, August Krogh, og Dr. Hans Christian Hagedorn.

»Novo er kritisk afhængig af de rigtige hjerner og talenter. KU uddanner kandidater på højeste niveauer og har været en ekstremt vigtig samarbejdspartner for Novo – vores største lægemiddelsucces stammer tilbage fra Jens Juul Holsts  forskning på KU.

Interaktionen mellem dygtige grundforskere på KU og forskere på Novo har været vigtigt historisk og givet arbejdspladser og velfærd. Jeg tror, KU leverer lige over 50 procent af kandidaterne til den danske del af koncernen Novo. Det er virksomhedens fundament,« siger han.

Vil forbedre anstrengt forhold til embedsmænd

KU har de seneste år blandt andet i forbindelse med besparelser og nybyggerier haft et noget anstrengt forhold til visse embedsmænd i ministeriet, men Krogsgaard Thomsen håber at kunne få en konstruktiv dialog med politikerne.

»Nogen vil nok sige, vi har haft besværet dialog. Men systemet har været hårdt ved os økonomisk de seneste år – og jeg håber vi kan få en mere konstruktiv dialog. Alle har interesse i at sikre et stærkt Danmark inden for uddannelse og forskning – og det kan kun ske med stærkt KU. Her kan det være nyttigt og en styrke for KU, at jeg har erfaring med at tale med mange stakeholders,« siger han.

Selveje-diskussion skal tages op igen

Bestyrelsen har i en årrække søgt at skaffe KU manøvrerum og økonomisk sikkerhed ved at ansøge om selveje til bygningerne, og den dagsordenen forventer han, at KU vil tage op igen.

»Jeg kom ind i DTU’s bestyrelse i 2000 som politisk udpeget medlem. Det første, vi fik i DTU, var selveje. Så jeg har levet med det og de fordele, det giver. Og når det handler om bygningsselveje på KU, mener vi stadig i bestyrelsen, at det er uhensigtsmæssigt, at der ikke er sammenhæng mellem hvem der bygger, ejer og betaler. Bygningsstyrelsen har ikke incitament til at bygge billigt og til tiden. Bygges der dyrere, betaler KU bare højere husleje. Vi ved aldrig helt, hvad prisen bliver. Men det er os, der betaler. Og hvis prisen bliver dyrere, går pengene direkte fra uddannelse og forskning. Og det er der intet samfund, der kan være interesseret i,« siger han og fortsætter:

»Der hvor jeg kommer fra og har bygget, har det været rart, at der har været ansvarlighed mellem bygherre, ejer og dem, der betaler. Det nuværende system er ikke langtidsholdbart for samfundet. Det giver problemer med pris, kvalitet og projektstyring. Jeg synes, der er en fejl i systemet. På et tidspunkt inden alt for længe bør vi indlede en dialog med politikerne om selveje igen.«

Seneste