Universitetsavisen
Nørregade 10
1165 København K
Tlf: 21 17 95 65 (man-fre kl. 9-15)
E-mail: uni-avis@adm.ku.dk
—
Politik
Valg — Den nye forperson for Danske Studerendes Fællesråd kommer fra KU og hedder Anton Teglbjærg. Stod det til den tidligere statskundskabsstuderende, skulle kandidatreformen tilbagerulles og det sjettes SU-år genindføres. Og når det er valgår, er alt muligt.
Hvis man har fulgt med i Uniavisens spalter de sidste par år, er man med garanti stød på Anton Teglbjærg. Som forperson for Studenterrådet har
»Jeg tror, politikerne undervurderer, hvor meget uddannelsesspørgsmålet fylder for studerende. Jeg forestiller mig, der er nogle politikere, som kommer til at lære det på den hårde måde ved det kommende valg.«
Fakta
Ba.scient.pol Anton Stubbe Teglbjærg (f. 2000) er forperson for Danske Studerendes Fællesråd. Den studenterpolitiske karriere begyndte i studienævnet på Statskundskab. Deres største helt er Oluf Palme.
Danske Studerendes Fællesråd (grundlagt 1932) er en paraplyorganisation for studenterpolitiske organisationer. Foreningen repræsenterer både universitetsuddannelserne og de kunstneriske institutioner.
Anton Teglbjærg var kun et år inde i statskundskabsstudiet på KU, da de beslutted sig for at stille op i studienævnet. De var utilfreds med det, de så som sløje eksamensformer, gammeldags undervisning og outdated pensum.
»Jeg følte, at hele uddannelsesdelen af mit studie var enormt underprioriteret. Forskningen var det vigtigste, og undervisningen virkede som en biting,« siger de, da Uniavisen møder dem til en snak om den nye rolle.
LÆS OGSÅ: Ledelsen bruger undervisning som en sparegris, den bare kan smadre
Først blev Anton Teglbjærg valgt ind i studienævnet på Statskundskab og Samfundsfag. Det udviklede sig hurtigt, og sidste år blev de valgt som forperson for Studenterrådet. Langsomt sneg studenterpolitik sig ind i alle facetter af Anton Teglbjærgs studieliv, indtil vi nu står her i dag, og der ikke er noget studieliv tilbage men til gengæld masser af studenterpolitik. Anton Teglbjærg blev bachelor i januar, men har ingen planer om at slippe studenterpolitikken. For det nytter noget at kæmpe for det, man tror på. Især hvis man er mange nok om budskabet:
»Man kan gøre meget lokalt, men det er en kæmpe styrke, når vi står sammen som studerende på tværs af uddannelsesinstitutioner i hele landet, for at prøve at ændre af de politiske rammer,« siger de.
Som politisk aktiv på KU har Anton Teglbjærg gnubbet skuldre med toppen af universitetsledelsen. Og hvor forpersonen startede med at rase mod systemet på sit eget studie, lærte de undervejs noget om de mennesker, som sidder i ledelsen, som kan være med til at forklare, hvorfor det er svært at skabe forandring:
»Det overraskede mig, at der egentligt er en masse velmenende folk i universitetssektoren, som er bundet af nationale regler. Vi har studieledere og en rektor, der gerne vil skabe forbedringer på uddannelsesområdet, men som er tvunget til at operere inden for meget smalle rammer af, hvad det vil sige at være universitet i Danmark.«
Anton Teglbjærg er mest stolt af at have sikret økonomisk understøttelse til studenterforeningerne på KU. Men de gratis menstruationsprodukter på flere af KU’s toiletter er nok den mest synlige politik, de har været med til at få igennem.
Jeg tror, politikerne undervurderer, hvor meget uddannelses-spørgsmålet fylder for studerende.
Anton Teglbjærg, forperson for Danske Studerendes Fællesråd
»Det er en ret fin, symbolsk sejr, som viser, at universitetet skal tage de studerende seriøst uden for den klassiske undervisning.«
Til gengæld er Anton Teglbjærg utilfreds med udfaldet af KU’s håndtering af AI i eksamenssituationer. På Statskundskab blev flere eksamensformer lavet om til stedprøver.
LÆS OGSÅ: Frustreret underviser: KU lægger ansvaret for AI-brug over på den enkelte studerende
Den nye studieordning blev gennemført efter en afstemning i studienævnet, hvor alle studenterrepræsentanterne stemte imod, mens de ansatte stemte for. Det er, siger Anton Teglbjærg, et udtryk for, at studenterpolitiske sager ofte går hen over hovedet på de studerende, fordi der ikke er nok, som ved hvad der foregår:
»Det er derfor, det kan være svært at mobilisere de studerende om aktuelle emner. Det gælder både lokalt på studiet, men også i det nationale arbejde for studerende.«
I dag fører Anton Teglbjærg kampen for de studerende på nationalt plan. Den nyudnævnte forperson arbejder allerede for at omgøre SU- og kandidatreformen. Det lyder måske som en mundfuld, men i en valgkamp er alt muligt, hvis bare man har momentum:
»Regeringen er jo begyndt at gå tilbage på mange af de ting, de tidligere stod ret standhaftigt på. Der er en pæn chance for, at Store Bededag bliver genindført. Og hvis der er pres nok på fra de studerende, så kan vi vinde det sjette SU-år tilbage og få gjort noget ved kandidatreformen,« siger Anton Teglbjærg.
Kandidatreformen er rimelig langt i sin proces, og afskaffelsen af det sjette SU-år er for længst vedtaget. Er det ikke for sent at gøre noget ved det nu?
»Nej, det vil jeg ikke sige. I praksis er der hverken blevet oprettet etårige kandidater eller erhvervskandidater endnu. Det er simpelthen ikke attraktivt for studerende at tage de uddannelser.«
LÆS OGSÅ: Kandidatreformen trænger sig på: »Det er en opgave, vi ikke må fejle med«
DSF arbejder for, at erhvervskandidaterne og de etårige kandidater bliver lavet om til en frivillig ordning, i stedet for at universiteterne forsat arbejder hen imod den ellers vedtagende fordeling, hvor 20 procent af kandidaterne skal omdannes til erhvervskandidater og 10 procent til etårige kandidater.
»Man kunne vælge at melde ud, at fordelene ved de nye kandidater nu er undersøgt, men det kommer ikke til at være muligt at få samme volumen på, som politikerne ønskede, så derfor laver vi det om til et frivilligt tilbud.«
Ved siden af det, har DSF et tæt samarbejde med flere studenterorganisationer ude på uddannelsesinstitutionerne. For synligheden er vigtig:
Der findes mange engagerede studerende som er klar til at samle sig, når der sker forringelser.
Anton Teglbjærg, forperson for Danske Studerendes Fællesråd
»Vi vil gerne sikre, at folk ved, hvad der foregår, så de kan få et håb om, at ting godt kan blive bedre, selvom vi i lang tid kun har set dem blive værre.«
De henviser selv til, hvordan studenterbevægelsen, med hjælp fra fagforeningerne, fik afskaffet
»Dengang fik vi vist, at der stadig er folk, som synes, det er vigtigt at organisere sig for at bekæmpe beskæringer og værne om vores uddannelsessystem.«
Og fordi det er set før, tror Anton Teglbjærg på, at studenterbevægelsen stadig kan vinde store sejre i 2026. Politikerne skal ikke hvile for meget på laurbærbladene.
»Rygterne om studenterbevægelsens svækkelse er stærkt overdrevet. Der findes mange engagerede studerende som er klar til at samle sig, når der sker forringelser. Der er jo en grund til, det trods alt ikke står værre til. Der eksisterer stadig en stor portion respekt og en lille smule frygt for de studerende inde på Christiansborg.«