Ny forskning: Studerende kender »overraskende« lidt til plagiatreglerne

Hvor meget af en tekst må man kopiere, og hvor meget skal den skrives om, for at det ikke længere er plagiat?

De spørgsmål rumsterer i mange studerendes hoved hvert år, fortæller Mads Paludan Goddiksen.

Han er postdoc på Sektion for Forbrug, Bioetik og Regulering ved Københavns Universitet og underviser studerende på en række uddannelser i de gældende regler.

»Når man hører om studerendes snyd i medierne, kan man få indtrykket af, at der altid er tale om studerende, der snyder med vilje,« mener Mads Paludan Goddiksen.

Men et nyt studie, som han er førsteforfatter på, rykker ved den fortælling. For her er konklusionen klar og tydelig: Mange studerende er grundlæggende i tvivl om eksamensreglernes mange nuancer.

»Der er ikke tvivl om, at der er studerende, der snyder bevidst. Men vores forskning tyder også på, at der er mange studerende, der snyder uden at vide det,« siger Mads Paludan Goddiksen.

Tallene kommer fra en spørgeskemaundersøgelse om studerendes viden om eksamensregler, som han har lavet med en række kollegaer. 1.639 bachelorstuderende fra syv lande svarede på spørgsmålene, og tendensen med, at studerende er i tvivl om, hvilke regler der gælder, går på tværs af grænser.

Knapt halvdelen af de studerende i undersøgelse havde for eksempel været i tvivl om korrekt citationspraksis, ligesom mange studerende udviste uvidenhed, når de blev præsenteret for konkrete eksempler på plagiat og lignende.

Resultaterne får Mads Paludan Goddiksen til at kritisere universiteterne for at »lade de studerende i stikken«, når de er i tvivl om reglerne.

»Gymnasierne har uden tvivl et medansvar, men universitetet gør tydeligvis ikke nok for at hjælpe de studerende til at forstå de regler, de arbejder under,« siger han og peger på, at man i sanktionerne ikke skeler til, om studerende har kendt til reglerne.

LÆS OGSÅ: Fem gode råd – sådan undgår du at plagiere

Gråzoner forvirrer

Mads Paludan Goddiksen underviser selv studerende på en håndfuld uddannelser på Frederiksberg Campus i de selvsamme eksamensregler. Derfor havde han godt på fornemmelsen, at problemet eksisterede.

»Men jeg er overrasket over, hvor få der kender reglerne, og det er da på mange måder bekymrende.«

Når det gælder de groveste overtrædelser, forstår langt størstedelen godt reglerne. 93 procent af de studerende i undersøgelsen vidste for eksempel godt, at man ikke må skrive en hel side af fra en kilde.

Men da eksemplerne blev lidt mindre klare, var det pludseligt langt flere studerende, der ikke kendte reglerne.

I et eksempel, hvor et stykke tekst på 41 ord var en direkte kopi fra en anden kilde uden reference, svarede hver fjerde, at eksemplet var ’helt acceptabelt’ eller ’acceptabelt’ – noget der ellers klokkeklart ses som plagiat i både danske og internationale definitioner.

»Når der kommer en større grad af vurdering ind, kan vi se, at de studerende for alvor får det svært,« konstaterer Mads Paludan Goddiksen.

Han peger på, at en tekst i metodeafsnittet, der ligger meget tæt på andres beskrivelse af samme metode, ville være acceptabel i praksis, hvis der refereres til originalen.

»Men hvis det er nede i for eksempel diskussionsafsnittet, forventer man, at teksten skal bidrage med noget nyt, og så ville det typisk vurderes som plagiat, hvis man lægger sig for tæt op ad andres tekst,« fortæller han.

Men de nuancer havde få studerende øje for i undersøgelsen. Generelt havde studerende en tendens til enten at svare, at noget var tilladt eller forbudt, mens få benyttede muligheden for at svare, at reglerne var enten uklare eller afhang af konteksten.

»De studerende har altså en tendens til at tænke, at der er et klar svar. Men virkeligheden er ofte en anden, og det er vigtigt, at de studerende er klar over gråzonerne, så de er klædt på til at håndtere situationer, hvor man skal lave sine egne etiske overvejelser.«

Nuværende undervisning virker ikke

Samtidig viser undersøgelsen, at godt hver fjerde havde modtaget mere end én hel dags undervisning i regler for god studiepraksis. Men gruppen, der havde fået den undervisning, havde i store træk samme viden om reglerne som resten. Når det gjaldt spørgsmål om gråzonerne tydede det endda på, at undervisningen i visse tilfælde havde haft en negativ effekt.

»Vi ved fra anden forskning, at undervisningen netop ofte er baseret på de her meget sort-hvide tilfælde, fordi man gerne vil forebygge den mest alvorlige snyd. Men det kan også give studerende indtryk af, at snyd er begrænset til de grelle og helt klare tilfælde. Derfor er der et grundlæggende behov for, at man øger fokusset på gråzonerne i undervisning om plagiat.«

Mads Paludan Goddiksens undersøgelse er lavet, inden for eksempel Chat-GPT blev udbredt. Den præsenterer ellers de studerende for en ny problematik om etiske gråzoner under eksamensskrivningen. For spørgsmål om, hvordan man må bruge sådan en tjeneste kan skabe mere forvirring, mener Mads Paludan Goddiksen.

»Som jeg forstår det, er universitetet heller ikke selv færdige med at afklare, hvor linjen skal ligge på sigt. Men uanset hvad gør det jo kun hele problematikken langt mere kompliceret. Og så bliver de studerende næppe mindre i tvivl om, hvilke regler der gælder.«