Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Andet

Ny kampagne vil gøre op med mandsdominerede forskningsfonde

Køn — Bestyrelserne i landets forskningsfonde består af en overvægt af mænd, og mandlige forskere har større chance for at få bevillinger end deres kvindelige kolleger. Med kampagnen Promote Me vil lektor Vanessa Jane Hall udligne den kønsmæssige ubalance.

I august deltog lektor i anatomi og fysiologi Vanessa Jane Hall i et kursus om kvinder og karriere på Københavns Universitet.

Her introducerede professor Jens Hjorth fra Niels Bohr Instituttet en beregning fra 2015, der viser, at hendes mandlige kolleger har 20 procent større chance for at få bevillinger til deres forskning, end hun selv har.

»Jeg var slet ikke klar over, at der var en kønsmæssig ulighed, når det drejer sig om bevillinger. Desuden var det var meget inspirerende at møde andre kvindelige forskere, der kæmpede med de samme udfordringer, som jeg har gjort,« siger Vanessa Jane Hall, der er fra Australien, men har arbejdet på Københavns Universitet i ti år.

30 procent er ikke godt nok

Derfor besluttede hun sig for at gøre noget ved problemet. I slutningen af september lancerede hun kampagnen Promote Me, der sætter fokus på kønsmæssig ulighed i de danske forskningsfonde.

Det er jo ikke et enkeltstående problem – alle forsknings-fondene undtagen Innovationsfonden har en skæv kønsfordeling i bestyrelsen

Vanessa Jane Hall, lektor og initiativtager til Promoteme.co

Som en del af kampagnen har hun indsamlet data for, hvor stor en procentdel af kvinder, der sidder i bestyrelsen i de danske forskningsfonde. Gennemgangen viser, at der sidder mellem 25,6 og 44,4 procent i bestyrelserne for de danske fonde. En enkelt fond – IRFD, Danmarks Frie Forskningsfond – har dog hele 66,6 procent kvinder i bestyrelsen.

»Jeg er ikke ude på at hænge nogle ud, men derimod vise fakta. Det er jo ikke et enkeltstående problem – alle forskningsfondene undtagen Innovationsfonden har en skæv kønsfordeling i bestyrelsen. Og når der er en skæv balance, så kan optællingen måske være med til at skabe større fokus på kønsdiversitet hos fondene. Formålet er at skabe opmærksomhed på det her område,« siger Vanessa Jane Hall og tilføjer:

»Fx har Danmarks Frie Forskningsfond 58 procent kvinder i deres faglige råd for kultur og kommunikation. Det er da fantastisk, men det er en undtagelse. Jeg er ikke tilhænger af kvoter for kvinder, men de burde kunne gøre det bedre end 25-30 procent kvindelige medlemmer, som er tilfældet i bestyrelserne for de fleste fonde,« forklarer hun.

Færre kvinder modtager bevillinger

Ifølge Vanessa Jane Hall er et andet problem, at færre kvindelige forskere søger og modtager forskningsbevillinger, end deres mandlige kolleger. I den sammenhæng spiller fondenes ansøgningsprocesser en rolle.

»Selvfølgelig skal man kun fremhæve kvindelige forskere, der er lige så dygtige som deres mandlige kolleger. Men der er intet, der tyder på, at de kvindelige ansøgere til forskningsbevillinger er mindre kompetente end de mandlige ansøgere. Der er til gengæld en del forskning, der fastslår, at der inden for videnskab findes kønsmæssige bias over for mænd,« siger Vanessa Jane Hall.

Selv hvis man tager forbehold for antallet af kvindelige vs. mandlige bevillingsansøgere, så er der stadig en skævvridning til mændenes fordel
Vanessa Jane Hall, stifter af kampagnen »Promote Me«

Hun henviser bl.a. til et studie fra Princeton fra 2012 med en randomiseret anonymiseret undersøgelse, hvor et panel fra et fakultet vurderede den mandlige ansøger som væsentligt mere kompetent og ansættelsesværdig end en tidsvarende kvindelig ansøger.

Men der er vel også færre kvindelige ansøgere inden for fag som fx fysik eller kemi?

»Helt klart. Men selv hvis man tager forbehold for antallet af kvindelige versus mandlige ansøgere, så er der stadig en skævvridning til mændenes fordel. Danmark er et fantastisk land, hvor vi har lang barselsorlov. Men det kan have den negative slagside, at kvinder kommer bagud i forhold til deres mandlige kolleger. Og det kan fx betyde, at kvinder, der har taget orlov, ikke altid har udgivet lige så mange videnskabelige artikler, som deres mandlige kolleger. Men det tager fondene ikke altid højde for i deres ansøgningsprocesser,« siger Vanessa Jane Hall.

Orlov forlænger ph.d-alderen

Bestyrelsen i Danmarks Frie Forskningsfond består af 33 procent kvinder (3 ud af 9 medlemmer), men ifølge deres ligestillingspolitik vil de »tilstræbe at der i bestyrelsen, de faglige råd, panelerne og de tematiske udvalg er mindst 40 pct. kvinder«.

Antallet for kvindelige medlemmer i de forskellige faglige råd, der uddeler forskningsbevillingerne, ligger også omkring 30 procent eller lidt under – men dog er der hele 66 procent kvinder i Rådet for Kultur og Kommunikation.

»Vi har gjort meget ud af at have kvinder i bestyrelsen og vores faglige råd. Men vi har haft en udfordring med at rekruttere nok kvinder i bestyrelsen for de naturvidenskablige, tekniske og sundhedsvidenskabelige råd, og det skal være nogen, der har faglige kompetencer inden for det felt,« forklarer bestyrelsesformand Peter Munk Christiansen.

Han understreger, at fonden støtter de bedste projekter. Men de har forsøgt at udforme reglerne, så de også tilgodeser kvindelige ansøgere.

»Vi giver naturligvis ikke penge til kvindelige forskere, der laver dårligere ansøgninger. Men vi ved, at der er forskellige forhold, der kan gøre, at der er færre kvinder, der søger. Og vores mål er, at kvindelige forskere skal helst have samme succesrate som deres mandlige kolleger. Det skal jo afspejle verden udenfor.«

Hvad har konkret gjort for at få flere kvinder til at søge jeres bevillinger?

»Vi har et virkemiddel – sapere aude – hvor man maks. kan søge otte år, efter man har færdiggjort sin ph.d. Men hvis man har taget barselsorlov, så ganger vi tallet med to, dvs. at man har et længere tidsrum til at søge. Og vi ved jo, at det ofte er kvinder, der tager den længste barsel og påvirkes mest af barsel. Men det bør ikke betyde, at de har begrænset mulighed for at søge, derfor denne regel,« forklarer Peter Munk Christiansen.

Anonymiserede ansøgere

En anden fond, der forsøger at gøre tingene på en anden måde er Villum Fonden, der som noget nyt har skabt Villum Experiment til særlige forskningsprojekter, der udfordrer normen. Hver forsker kan søge mellem 1 og 2 millioner kroner. Som en del af grundidéen er ansøgeren anonym for bedømmelsesudvalget.

»Vi ville gerne se, om man kunne vurdere ansøgerne på en anden måde, end vi plejer. Vi ville undersøge, om vi kunne vurdere idéerne i deres egen ret, og dermed give den originale og nyskabende idé en alternativ mulighed for at slå rod.«

Bedømmerne bliver bedt om at lægge vægt på de idéer, de opfatter som reelle nybrud og som har et højt risikomoment i forhold til succes. Idéen med at anonymisere ansøgerne handler om skærpe fokus på forskningsidéen, forklarer forskningsdirektør Thomas Bjørnholm.

Vi ville undersøge, om vi kunne vurdere idéerne i deres egen ret, og dermed give den originale og nyskabende idé en alternativ mulighed for at slå rod
Thomas Bjørnholm, forskningsdirektør i Villum Fonden

Villum Experiment har kun kørt siden 2017, men ind til videre er resultaterne ifølge Thomas Bjørnholm positive.

»Det, vi foreløbigt kan se er, at vi får en mere blandet ansøgerskare både på institutter og forskningsbaggrund. Der er både ph.d.-studerende og topprofessorer. Vi har også lavet nogle interviewundersøgelser der viser, at ansøgere opfatter eksperimentet som et friskt pust.  Folk siger, at det har givet dem nogle andre muligheder for at søge støtte. Tiden vil vise, om der kommer fremragende forskning ud af det. Det håber vi,« siger han.

Vanessa Jane Hall er begejstret for Villum Experiments forsøg med anonymiserede ansøgningsprocesser.

»I USA er det mere normalt at anonymisere fondsansøgningerne. Og hvis Villum Fonden kan vise, at det rent faktisk har en betydning at anonymisere ansøgerne, så kan det være, at andre fonde følger trop. Det er mit indtryk, at mange er interesserede i at undersøge, om de kan gøre tingene på en anden måde end de plejer,« siger hun.

Fokus på kønsdiversitet

En af de fonde, der også har fokus på kønsdiversitet, er Innovationsfonden. Bestyrelsen består af 44,4 procent kvinder – og det er der en grund til, forklarer kommunikationschef Pernille Rype.

Vi vil opfordre universiteterne til også at medvirke til, at flere kvindelige forskere står som ansøgere hos os, for vi kan ikke ændre det alene

Pernille Rype, kommunikationschef i Innovationsfonden

»Det er Forsknings- og Uddannelsesministeriet, der udpeger bestyrelsen, og det er noget, der har været fokus på. Også i ledelsen, hvor jeg selv sidder. Der er vi to mænd og tre kvinder. Og det er noget, som vores direktør har fokus på i hele organisationen.«

Hos Innovationfonden er de i gang med at udvikle en diversitetspolitik med konkrete mål.

»Vi har konstateret en skævhed, hvor flere mænd end kvinder søger om vores midler. I starten af oktober præsenterede vi sammen med McKinsey en analyse, der undersøger, hvordan man kan få flere talenter i spil og som ser på, hvordan vi bl.a. øger kønsbalancen inden for STEM-fag. I Innovationsfonden har vi netop præsenteret flere initiativer, hvor vi sætter fokus på kønsdiversitet. Vi går blandt andet i gang med at udpege kvindelige ambassadører inden for alle vores programmer. Og så har vi planlagt at lave et pilotprojekt med vores iværksætterprogram, Innofounder, hvor vi ser på hele ansøgningsprocessen og måden vi beskriver og markedsfører ordningen på og vi er ved at undersøge, om vi kan lave anonymiserede ansøgningsprocesser,« forklarer Pernille Rype.

Planen er, at Innovationsfonden vil bruge erfaringerne fra iværksætterprojektet InnoFounder inden for andre områder. Og så er fonden ved at gennemgå deres ansøgningsprocesser generelt.

»Vi gennemgår vores ansøgningsskemaer til forskningsprojekterne, Grand Solutions, og tanken er også, at vi interviewer en række kvalificerede kvindelige forskere for fx at høre, hvorfor de ikke har søgt. Vi håber at finde ud af, hvordan vi kan få flere kvinder til at ansøge – og vi vil opfordre universiteterne til også at medvirke til, at flere kvindelige forskere står som ansøgere hos os, for vi kan ikke ændre det alene,« siger Pernille Rype.

Underskriftsindsamling

Som en del af kampagnen har Vanessa Jane Hall startet en underskriftsindsamling for at forbedre kønsfordelingen inden for forskning. Et af målene er at få mere fokus på kønsbalancen i både bestyrelserne for de danske forskningsfonde, men også blandt de forskere, der modtager bevillinger fra fondene.

Indtil videre har 226 danske og udenlandske forskere skrevet under. Når 500 har skrevet under, vil underskrifterne blive sendt til forskningsfondene og forsknings- og uddannelsesminister Tommy Ahlers.

Jeg håber, at der er flere kvinder i fondenes bestyrelser, hvis man tjekker om et år eller to

Vanessa Jane Hall, lektor og stifter af Promote Me

»Indtil videre er sitet blevet delt på sociale medier. Jeg håber, at det også når ud på universiteterne og skaber noget debat om kønsbalancen i forskning. Jeg har fået ret god respons både fra mandlige og kvindelige forskere. Hvis der er negativ feedback, så har jeg ikke hørt om den endnu,« siger Vanessa Hall og griner.

»Det virker som om, der er kommet et større fokus på diversitet inden for forskning og at tingene er ved at ændre sig. Mange forskningsfonde har allerede en politik omkring ligestillings og diversitet.«

Hvad håber du at opnå med kampagnen?

»Jeg håber at skabe en større bevidsthed om, at der er en kønsmæssig ubalance. Og at alle fondene vil overveje, hvordan deres ansøgningsprocesser fungerer. Og hvis de har udfordringer med kønsdiversiteten, så lade sig inspirere af andre, der har gode resultater. Jeg håber, at der er flere kvinder i fondenes bestyrelser, hvis man tjekker om et år eller to,« siger Vanessa Jane Hall.

Annonce

Seneste