Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Ny rapport: Brexit skaber uro om dansk-britisk forskningssamarbejde

EU — Ny rapport indikerer, at det dansk-britiske forskningssamarbejde bliver svækket, når Brexit træder i kraft. Universitetsledere frygter »et bureaukratisk mareridt«.

De britiske universiteter skal indstille sig på en ny virkelighed efter Brexit. Og det samme skal deres europæiske samarbejdspartnere – herunder Danmark.

En omfattende ny rapport slår fast, at Brexit kan få store konsekvenser for forskningssamarbejdet på tværs af europæiske lande. Nogle af dem viser sig allerede nu: For eksempel søger europæiske forskere færre britiske partnere end før Brexit-afstemningen.

Rapporten er baseret på interviews med akademiske medarbejdere, universitetsledere og politikere i ti europæiske lande. Og selv om den ikke leverer håndfaste konklusioner, indkapsler den i høj grad den usikkerhed, som briternes EU-exit har skabt i europæiske forskningsmiljøer.

Mindre omfattende samarbejde

Rapporten indikerer, at konsekvenserne vil ramme skævt. For de tyske universiteter kan briternes fald fra tinderne for eksempel være en mulighed for at trække fra i førerfeltet af europæisk forskning, fordi de kan kapre nye profiler og fondsmidler og lande flere lederroller i EU-støttede projekter.

Men for de danske universiteter er prognosen lidt mere bekymrende.

Der er rigtig mange gode relationer mellem danske og britiske forskere, som har taget lang tid at opbygge.

Miriam Madsen, ph.d.-studerende, Aarhus Universitet

Det skyldes særligt, at Storbritannien leverer flere medforfattere til danske artikler end noget andet land. I rapporten frygter de danske universitetsledere ligefrem »et bureaukratisk mareridt«, når Brexit træder i kraft, fordi det kan blive nødvendigt at gennemskrive de kontrakter og juridiske dokumenter, der ligger til grund for dansk-britiske partnerskaber – fx dem, der hører under Horizon2020-paraplyen.

Miriam Madsen, ph.d.-studerende på Aarhus Universitet, har medforfattet det danske bidrag til rapporten. Hun forklarer, at der er meget på spil for de områder af dansk forskning, der er afhængige af britisk viden.

»Storbritannien har haft en lederrolle i mange partnerskaber, og så har de tiltrukket rigtig mange dygtige forskere. På nogle fagområder – særligt inden for naturvidenskaben – har de store britiske universiteter som Cambridge og Oxford etableret hele forskningsfelter, som de danske forskningsmiljøer udspringer af. Derfor er samarbejdet med de britiske universiteter så væsentligt,« siger hun.

Af den grund siger mange af de forskere og universitetsledere, som Madsen og kollegaerne har talt med, at de ønsker at lave nye aftaler med britiske universiteter uden om EU.

»De siger, at de vil blive ved med at udveksle viden og indgå partnerskaber, men de fleste erkender også, at samarbejdet vil blive mindre omfattende. For med tabet af EU mister man en høj grad af finansiering og en god infrastruktur,« forklarer Miriam Madsen.

Uerstattelige relationer

Når de britiske forskere frygter efterdønningerne af Brexit, skyldes det ikke mindst, at flere britiske universiteter får omkring 15 procent af deres indtægter fra EU. Spørgsmålet er, i hvor høj grad de britiske politikere vil lappe hullet med national støtte, når de i forvejen kan se frem til lavere vækst i de kommende år.

I en pressemeddelelse fortæller en af hovedkræfterne bag Brexit-rapporten Susan Wright, professor på Aarhus Universitet, at de danske forskere er mindre pessimistiske end universitetslederne: »Lad os se resultaterne af forhandlingerne, så finder vi nok en måde at fortsætte med at samarbejde på alligevel,« lyder det i konsensus fra forskerne.

Men spørgsmålet er, om det overhovedet er værd at fortsætte samarbejdet med de britiske kollegaer, hvis universiteterne bløder både profiler og britiske pund? Allerede nu ønsker flere europæiske forskere tyske snarere end britiske alliancer, og for nogle dage siden kunne The Guardian fortælle, at færre forskningstalenter fra andre EU-lande sender ph.d.-ansøgninger til britiske eliteuniversiteter.

»Man er nødt til at kigge på to niveauer her,« siger Miriam Madsen. »Der er de større forskningsprojekter med finansiering fra EU, og så er der relationerne mellem forskerne. Og særligt det sidste kan man ikke bare erstatte fra den ene dag til den anden. Der er rigtig mange gode relationer mellem danske og britiske forskere, som har taget lang tid at opbygge.«

Hun forklarer, at det er svært at forudse, hvilken plads forskningen får i Brexit-forhandlingerne.

»Det kommer an på, om man vil tage forskningsområdet som gidsel i forhandlingerne, eller om man opfatter, at det er så væsentligt et område, at man ikke vil sætte alt det oparbejdede på spil. Lige nu er det svært at spå om, hvad der er mest sandsynligt.«

# Skriv kommentar
Share

Join the discussion

Seneste