Annonce
Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Coronavirus

Ny undersøgelse skal afdække, om kvindelige forskere er hårdere ramt af corona

Ligestilling — Vanessa Jane Hall og Claire Francesca skal skrive det danske bidrag til en stor undersøgelse af, om coronakrisen kradser hårdere hos et af kønnene.

Under coronakrisen har redaktionerne på flere videnskabelige tidsskrifter oplevet, at få langt færre bidrag fra kvindelige akademikere end normalt, mens mandlige forskere fortsat har publiceret resultater med mere normal frekvens. En af årsagerne kan være, at opgaver i hjemmet, såsom børnepasning, madlavning og rengøring, stjæler mest af kvinders tid. Det skriver The Guardian.

»Generelt tager kvinderne den omsorgsfulde rolle med at passe børnene, og i den her periode, har de måske også skulle tage sig af syge, ældre familiemedlemmer,« siger lektor i patobiologi på Københavns Universitet Vanessa Jane Hall.

Hall er formand for DANWISE, en forkortelse for Danish Women in Science, en dansk NGO, der arbejder for at udligne kønsforskelle i den akademiske verden. Midlerne er workshops, mentorordninger og etableringen af fællesskaber for kvinder i akademia. Hall og hendes kolleger skriver for tiden det danske bidrag til en artikel i det britiske videnskabelige tidsskrift Nature, om kønsbaserede forhindringer udløst af covid-19.

Et skridt tilbage

Hvis det er tilfældet, at kvinder drukner i huslige arbejdsopgaver under coronakrisen, kan det have konsekvenser for deres akademiske karriere på lang sigt, siger Claire Francesca Meehan, som er kommunikationsansvarlig i DANWISE og lektor i neuroscience på Københavns Universitet.

»Videnskab går i sin reneste form ud på, at du bliver vurderet ud fra, hvor meget du kan producere. Det er afgørende for, om du kan opnå legater, stipendier og forfremmelser. Hvis du sakker bagud ved at misse en tidsfrist eller undlade at skrive en akademisk artikel, fordi du skulle sørge for at passe børn, undervise online eller andre af de ansvarsopgaver, man som kvindelig akademiker står med, kan du gå glip af at blive taget betragtning til en fondsøgning, som du først kan søge igen om et år.«

LÆS OGSÅ:»Kvinder med børn må se i øjnene, at det tager længere tid at få en fast stilling.«

I den her sammenhæng kan en enkelt måned have konsekvenser for flere års arbejde ifølge Vanessa Jane Hall og Claire Francesca Meehan. »Vi er meget bekymrede for, at coronakrisen resulterer i, at vi går et skridt tilbage,« siger Meehan.

Danmark er ikke nødvendigvis ligeså ramt som andre lande

Mens du har læst ovenstående, har du måske siddet med en lidt ærgerlig følelse – for er vi virkelig stadig dér, hvor kvinderne passer børnene og alle de huslige pligter? Ikke nødvendigvis, og det er en vigtig pointe, siger Claire Francesca Meehan.

»Meget af det data, man kan finde, fortæller om forholdet mellem kvinder og mænd internationalt. Selv om Danmark er pinligt langt bagud i kønsbalancen i videnskab, så er der stor fremgang inden for huslige pligter og børnepasning. Skellet mellem mænd og kvinder bag hjemmets fire vægge kan være meget mindre her end i mange andre lande,« siger Meehan.

Claire Francesca Meehan og Vanessa Jane Hall siger, at sådanne perspektiver er vigtige at få med i deres bidrag, hvor ligestillingen skal undersøges ud fra de landes lokale kontekst og ikke kun efter internationale tendenser.

»Vi vil vide, om der er en ulighed i kønnenes oplevelse af produktivitet. Det ser ud til, at folk generelt er mindre produktive end normalt under nedlukningen, og det er nok tilfældet for både mænd og kvinder,« siger Vanessa Jane Hall.

Ifølge Claire Francesca Meehan kan forhindringen af det akademiske arbejde også ligge et andet sted end ved kønnet: »Det kan være, at vi ikke kan se en ulighed mellem køn, men en ulighed mellem dem, der har børn og dem, der ikke har. Hvis mænd med børn er stillet uretfærdigt under covid-19, er det også vigtigt at vide.«

I 2018 viste en undersøgelse fra Danmarks Forsknings- og Innovationspolitiske Råd, at det tager markant længere tid for kvindelige forskere med børn at opnå en fast stilling ved et universitet, end det gør for forskere uden børn, eller mænd.

Forberedelse til fremtiden og en eventuel anden bølge

Vanessa Jane Hall og Claire Francesca Meehan står som sagt for at indsamle data til en artikel der belyser, hvorvidt bivirkningerne af covid-19 er kønsrelaterede. Vanessa Jane Hall siger, at undersøgelsens resultater kan gøre os bedre beredte, hvis der skulle opstå en lignende situation en anden gang – måske i form af en anden bølge af sygdommen.

»En del af den forberedelse kan findes i, at vi ved, hvilke problemer der opstod sidste gang. Hvis vi ved, at kvinder kæmper med at få deres fondsansøgninger sendt ind, er der måske en chance for, at vi kan få rykket de deadlines,« siger Hall.

»Vi bebrejder ikke nogen, men vi bliver nødt til at lære, hvordan vi kan undgå de her problemer en anden gang. Vi bliver nødt til at sørge for at udligne, så der ikke er nogen, der lider mere overlast end andre. Vi skal sørge for at det ikke har en effekt på kønsbalancen, og at vi former vores retningslinjer efter det fremover, og det skal både være på et samfundsmæssigt og uddannelsesmæssigt niveau,« siger Claire Francesca Meehan.

Vil du bidrage til det danske perspektiv i undersøgelsen om ligestilling under coronakrisen? Så kan du som bachelor- og kandidatstuderende udfylde et spørgeskema her, og som ph.d.-studerende, postdoc eller akademisk medarbejder på universitetet udfylde et spørgeskema her.

Seneste