Uniavisen
Københavns Universitet
Uafhængig af ledelsen

Politik

Ny videnskabsminister i julegave

ANALYSE - Ønsker du dig en ny videnskabsminister? Og tror du på konspirationsteorier? I bedste politisk kommentatorstil drejer Universitetsavisen på knapper og mikser sig frem til en ministerrokade ud fra anonyme kilder, løse rygter og simple common sense-betragtninger

Lad os starte med en advarsel: Denne artikel baserer sig 100 procent på anonyme kilder, som ikke har været i kontakt med hinanden. Det interessante er, at sætte deres udsagn sammen og derved sandsynliggøre, at Helge Sanders tid snart er forbi.

En personalefest i Videnskabsministeriet

Historien starter i sidste uge, hvor Videnskabsministeriet holder personalefest og Helge Sander for niende gang (!) holder tale til sine medarbejdere. Kilder på stedet (sådan hedder det på kommentatordansk) fortæller, at det næppe kommer tættere på en afskedstale til medarbejderne, uden at være det. Særligt bed de mærke i formuleringen »ministre går, men ministeriet består«. På dette klare bevismateriale kan vi konkludere, at Sander er fortid i Videnskabsministeriet.

Ansættelsesstop i Udenrigsministeriet

På Asiatisk plads, hvor Udenrigsministeriet holder til, har der i efteråret været stop for faste ansættelser. I stedet har man ansat folk på kortere kontrakter, for at få løst de påtrængende arbejdsopgaver, fortæller pålidelige kilder (udtrykket pålidelige kilder anvendes ofte, når der er tale om tvivlsom information). Men hvorfor lave et ansættelsesstop i Udenrigsministeriet, som eksisterer under et relativt konstant arbejdspres?

Lukning af klimaministeriet = ledige medarbejdere

Flere steder i medierne spekuleres der i, at Klimaministeriet vil blive lukket efter COP15-mødet i København. Pia Kjærsgaard har åbent sagt, at hun ønsker det lukket, og hvad Pia siger må betragtes som lov. Dette er også forklaringen på ansættelsesstoppet i Udenrigsministeriet.

I Klimaministeriet sidder imidlertid en række medarbejdere, hvoraf mange har en international politisk profil og for så vidt kan egne sig til et udenrigsministerielt job. Derfor spekuleres der i, at mange af klimamedarbejderne vil blive overflyttet til diplomatiet ved en lukning af Klimaministeriet.

Men hvordan forklarer man så, at Lykke Friis netop er blevet hentet ind som klimaminister? Vil man gøre hende arbejdsløs lige efter, hun har sagt farvel til sit attraktive job som prorektor ved nordens bedste universitet?

Årets julegave: Lykke Friis som videnskabsminister

Selv om Lykke drillede Løkke med hans manglende stavekundskaber, vil man næppe gøre hende arbejdsløs. Det er ingen hemmelighed, at Helge Sander var Anders Fogh Rasmusens tro væbner, men Løkke har ikke det samme venskabelige forhold til Sander.

Samtidig kan det være vanskeligt at forsvare over for omverdenen (begrebet bruges, når kommentatoren ikke er i stand til, at definere, hvem der snakkes om), at have en ikke-akademiker som minister for videnskaben. Og hvis man alligevel lukker Klimaministeriet, har man en ledig minister med en ph.d.-uddannelse, erfaring fra og respekt inden for universitetsverdenen. Det vil ikke kræve mange store tanker, at få lavet et navneskilt og en mailadresse i Videnskabsministeriet til Friis.

Konklusionen synes at være klar og ufejlbarlig: Løkke /Pia lukker Klimaministeriet ->Klimaministeriets medarbejdere sendes til det ansættelsesstopramte Udenrigsministerium -> Lykke sendes til Videnskabsministeriet.

Og så alligevel …

Den ægte politiske kommentator havde stoppet artiklen her, men det er vi på Universitetsavisen for gode til. For selv om ovenstående virker plausibelt, er der grund til at trække i håndbremsen.

For hvorfor skulle man indsætte en videnskabsminister med sympati for universiteterne i en tid, hvor universiteterne ikke ligefrem føler sig tilgodeset af regeringen?

Hvorfor skulle man erstatte en (svag) videnskabsminister, der altid stiller op og tager skraldet uden brok med en (stærk) videnskabsminister, der potentielt vil slutte sig til brokhovederne over regeringens forsknings- og uddannelsespolitik?

Spørgsmålet er, om Løkke kan ønske sig en – set fra regeringslederperspektiv – bedre videnskabsminister, end den han har nu? Og hvis det er tilfældet, om denne virkelig er Lykke Friis. Hvis valget falder på Lykke Friis, kan Løkke potentielt få dæmper utilfredsheden med den førte politik, men han risikerer også, at få et brokkehoved inden for dørene, som kan tvinge ham til faktisk at ændre regeringens politik over for universitetsverdenen.

Det bliver en spændende jul!

Seneste